Danmark

Pas på feriefælde: 1,5 million danskere risikerer at rejse med ugyldig sygesikring

Kommer man af sted på ferie med et blåt sygesikringskort, der har passeret udløbsdato, risikerer man at ende i en situation, hvor man selv skal lægge mange penge ud. Foto: Andreas Beck/Scanpix
Mange danskere har et blåt sygesikringsbevis, der udløber i 2019. Udbetaling Danmark advarer om, at det kan få ubehagelige konsekvenser, hvis ikke man bestiller et nyt kort, inden man rejser på ferie.

Sygesikring: De fleste har det med - de færreste har nogensinde haft det ude af pungen.

Måske derfor risikerer omkring halvanden million danskere i år at pakke kufferten og rejse mod varmere himmelstrøg med et ugyldigt EU-sygesikringskort. Det blå kort blev indført i 2014 og skal fornys hvert femte år. Mens cirka fire millioner danskere har et blåt sygesikringskort, udløber de første to millioner kort således i løbet af 2019, oplyser Udbetaling Danmark. Siden årsskiftet har cirka 550.000 danskere bestilt et nyt kort.

Mette Beck, pressechef i Udbetaling Danmark, advarer om, at det kan udløse ubehagelige situationer, hvis ikke man sørger for at bestille et nyt kort, inden man rejser.

- Er kortet ugyldigt, kommer man til at selv at lægge ud for betalingen, hvis man får brug for sundhedsydelser, siger hun.

Det blå sygesikringskort

  • Dækker på rejser inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
  • Kortet giver ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for borgerne i det land, du opholder dig i. Kortet dækker ikke hjemtransport.
  • Cirka fire millioner danskere har et EU-sygesikringskort. Cirka to millioner kort udløber i 2019.
  • Kortet kan fornys på borger.dk/eu-sygesikringskort. Du får et midlertidigt bevis, mens du venter på at få det rigtige kort tilsendt.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed samt regionerne står for refusion til borgere, der har lagt ud for deres behandling i udlandet og opfylder betingelserne for refusion.
  • Børn skal have deres eget kort.
  • Du kan læse om hvilke ydelser, der er dækket i hvilke lande, på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.
  • Kilde: borger.dk og Udbetaling Danmark

Akut hjælp

Mette Beck forklarer, at man er dækket af sundhedsforsikringen, uanset om man har et gyldigt kort eller ej. Således kan man få sine udgifter dækket, når man kommer hjem. Men et glemt eller ugyldigt kort koster en masse bøvl, og det kan udløse problematiske situationer under ferien.

- Man kan ende i en rigtig skidt situation, for det kan være en betragtelig sum, man kommer til at lægge ud. Man har ikke nødvendigvis mange tusind kroner stående på kontoen eller mulighed for at overtrække et beløb, siger Mette Beck og understreger, at der også vil være sagsbehandlingstid, før man kan få sine penge retur.

I akutte situationer kan man dog ringe til Udbetaling Danmark og få hjælp. Det kræver, at man har sit NemID på sig.

Ingen garanti

Mette Beck opfordrer til at sætte sig ind i reglerne omkring det blå sygesikringskort, inden man rejser på ferie. Kortet, der gælder i EU samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, er nemlig ikke en 100 procents garanti for, at man kan få alle sundhedsudgifter dækket under sin rejse.

- Hvis du ender i en privat klinik, der ikke hører under det pågældende lands sygesikring, dækker kortet ikke. Det dækker heller ikke hjemtransport ved sygdom og død, og det kan blive dyrt, hvis man eksempelvis skal flyves hjem fra skiferie med et brækket ben, siger hun og gør opmærksom på, at det blå kort dækker efter de regler, der gælder i det land, man rejser til.

Således er det ikke sikkert, at man kan få dækket de samme sundhedsydelser som i Danmark. Af disse grunde opfordrer Udbetaling Danmark til, at man ved siden af det blå bevis tegner en privat forsikring i forbindelse med rejser.

Det blå EU-sygesikringsbevis dækker på rejser inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix

Danskere i problemer

Det blå sygesikringskort har i løbet af årene skabt problemer for danske turister. Mette Beck forklarer, at man i den ideelle verden kan aflevere kortet til personalet på det sygehus eller i den klinik, hvor man får behandling, hvorefter myndighederne i Danmark og det pågældende land indbyrdes ordner refusionen.

Men flere danskere har oplevet, at det ikke altid går så let. Nogle steder kender personalet ikke til det blå kort, mens andre ikke vil godtage det. På den måde må borgeren alligevel selv have penge op af lommen.

Hvert år udgiver Styrelsen for Patientsikkerhed en årsberetning for international sygesikring. Seneste rapport fra 2017 viser, at styrelsen sidste år modtog knap 4500 ansøgninger om refusion, efter at syge danskere er blevet afkrævet betaling for behandling rundt omkring i Europa. Det er en stigning på 17 procent sammenlignet med 2016.

0/0
Annonce
Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Ringkøbing-Skjern

Vi skal løse plastikforureningen sammen

Hvide Sande

3-årige Felix om Hvide Sande-sejltur: Det går alt for langsomt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

To helikoptere og fire både leder nu efter den unge sejler - Politiet: Kig efter et blåt og hvidt sejl

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Annonce