Skægget er blevet nogle centimeter længere. Jesper Lundgaard behøver ikke kunstig hjælp, når han skal spille Michael Ancher. Det gråsprængte skæg havde han i forvejen. Men lige nu får det lov at gro lidt længere end normalt, så han kan leve op til Skagens-malerens hårpragt på hagen.
Michael og Anna Ancher er det perfekte par i musicalen "Lyset over Skagen", der de kommende måneder kan opleves i en stor del af landet. I aften er det i Arenaen i Aarhus.
Nicoline Siff Møller er Anna i det ægtepar, der har rod i fiskerbyen, hvor især malere og andre kunstnere flokkedes fra midten af 1800-tallet for at udnytte det særlige lys i området, der har en plads i rigtig mange danskeres hjerter og sind.
Idyllisk så det ud, men under overfladen var livet på Jyllands nordspids ikke altid lykkeligt. Ægteskabet mellem P.S. og Marie Krøyer slog undertiden gnister. Hun forelskede sig i svenskeren Hugo Alfvén, og om det kredser "Lyset over Skagen". Vi kommer ind i perioden fra 1891 til 1905 og møder en stribe bohemer, hvoraf mange var excentriske.
Stærkt par
Michael og Anna Ancher var parret, der holdt sammen i et stærkt kærligheds- og arbejdsfællesskab. Hun havde rødder på stedet som datter af hotelejer Brøndum. Hendes mand kom fra Bornholm.
Hele livet havde de stor respekt for hinandens arbejde og udstillede og rejste ofte sammen på inspirationsrejser til Wien og Paris, og deres ægteskab holdt helt indtil Michael Ancher døde i 1927. Hun døde i 1935.
På den anden side er ægteparret P.S. og Marie Krøyer, hvis ægteskab udfordres i et trekantdrama med den svenske komponist Hugo Alfvén. Det truer hele kunstnerlivet i Skagen, og der kommer Anna Anchers kendskab til lokalsamfundet ind og får en rolle.
På godt og ondt
Nicoline Siff Møller, 51, spiller Anna Ancher og Jesper Lundgaard, 49, spiller Michael Ancher.
De var begge med, da "Lyset over Skagen" var på en omfattende turné i 2007 - og i de samme roller, så de kender dem rigtig godt.
- Vi har holdt kobberbryllup i rollerne, siger de med et smil og tilføjer:
- Men vi har ændret os. Vores livserfaring kommer os til gode, og vi har lært af vores egne parforhold, siger de to.
Det er en smuk fortælling, mener de.
- Vi rammer et stykke danmarkshistorie ind og markerer det latente kærlighedsforhold, danskerne har til Skagen. Alle danskere kender jo Grenen og lyset, somrene. Her bliver det hele vakt til live. Her er kærlighed på godt og ondt, siger de.
Kommer dybere
De synes, forestillingen kommer dybere ned denne gang.
- Instruktøren Daniel Bohr og fire skuespillere er med igen fra holdet sidst og kommer med erfaring, og så får vi impulser fra de nye spillere. Vi giver hinanden et godt med- og modspil, og der er en god stemning i truppen. Det plejer at kunne mærkes helt ud på tilskuerpladserne, siger Nicoline Siff Møller og Jesper Lundgaard.
De har spillet og øvet sig så meget på rollerne, at det næsten er som at være i et forhold.
- Vi er for eksempel bevidste om, hvor den anden er i rummet, siger Nicoline Siff Møller og føjer til:
- Ancher-parrets smukke forhold underbygger perspektivet i det voldsomme ægteskab, Krøyer-parret havde. Vi var et holdepunkt for fællesskabet mod solid forankring. I lokalområdet kom Anna Ancher i alle samfundslag, og hun var en del af gæstgiveriet. Hun malede også de lokale folk og bevægede sig umærkeligt rundt i byen.
Indtryk fra første besøg
Jesper Lundgard husker, hvordan det gjorde indtryk på ham, da han kom på Ancher-museet i Skagen første gang.
Det er ikke bare stole og et staffeli, man ser på stedet. Nej, det er de stole og det staffeli, som stod der dengang, familien boede der. Det er det tætteste, vi kan komme på dem, der ikke er her mere, siger han og føjer til, at stykket bestemt siger nutidens mennesker noget, blandt andet om måden at være par på.
Stykket er en skildring af en tid, givet i et nutidigt sprog, med en frigørelsesproces (Marie Krøyer) fra en mand, der lever for kunsten og ikke kan andet.
- Der er følelser og situationer, vi kan nikke genkendende til, venskaber, respekt, eftertanke og refleksion, siger Nicoline Siff Møller.
