Annonce
Rejser

Paris: Fluctuart er en legeplads for bykunst

Fluctuart – verdens første flydende center for bykunst. Foto: Fluctuart
Verdens eneste flydende center for urban art findes i den franske hovedstad. Fluctuart er en legeplads for bykunst og en gratis oplevelse. Den ligger ved kaj på Seinen i 7. arrondissement.

Fire år har de planlagt det, og i sommer åbnede så endelig Fluctuart - Centre d’art urbain. Det er kunst på vandet og verdens eneste flydende kunstcenter for bykunst.

Flodbåd-centret ligger nu på Seinen lige midt i byen ved broen Pont des Invalides. Det er åbent dagligt og er en mulighed for en spændende pause.

Fluctuart er bygget i moduler og industrielt design med stållofter og paneler, men er også lys og let med meget glas. Det er indrettet i tre etager, hvoraf én er under vandet. Den er på i alt 1000 kvadratmeter, som er dedikeret til gadekunst, graffiti og anden bykunst i den nye byarkitektur og dagens urbane livsstil, som det hedder.

Ambitionen er at bringe gadekunstnere sammen. Både berømte som den efterhånden historiske pioner Futura 2000 og de verdensberømte kunstnere som Shepard Fairey og Invader og helt nye talenter, som stedet skal skabe en platform for.

Der er en permanent udstilling med værker af de størst navne inden for gadekunst, ligesom der er et galleri med skiftende udstillinger af nye navne samt et bibliotek med specialiserede bøger. Der er også et omfattende program med workshops og aftenarrangementer, for eksempel koncerter og musik, som oftest på Rooftop - den øverst etage, hvor man kan være både indendørs bag glasvægge og udendørs i første parket til Seinens liv.

Om bord er også en bar/café, hvor man kan følge med i livet på Seinen. Der er frokostservering frem til klokken 16 med salater, sandwich eller "formule déjeuner" inklusive dessert og kaffe for 15 euro (105 kroner), som dog ikke er på menuen i weekender. Hver søndag er der brunch klokken 11.30-15.

Hver dag er der fire gratis guidede ture, hvor man kan høre mere om baggrunden for og tankerne om kunstcentret. Det er klokken 12.30, 14.30, 16.30 og 18.30. Man kan risikere, at Fluctuart eller dele af båden er lukket på grund af et privat arrangement.

Fluctuart

Hvor: Port du Gros Caillou 2, Paris.

Metro: Nærmeste stationer: Invalides, Champs-Élysées - Clémenceau og Franklin D. Roosevelt.

Åbent: Klokken 12-24.

Entré: Gratis.

Læs mere: www.fluctuart.fr.

Annonce

Lige i nærheden

På den anden side af Pont des Invalides-broen ligger den ikke så kendte Jardin de la Nouvelle France, en oase midt i den pulserende by. Det kan være lidt svært at finde haven, som ligger under gadeniveau. På hjørnet af Avenue Franklin D. Roosevelt og Cours la Reine skal man kiggee efter marmorskulpturen af Roosevelt. Til høje for den er en lille trappe ned til en smal sti omgivet af stedsegrønt og blomster, som leder ned langs en stenvæg til haven. Mere vildtgroende end park-passet, få bænke, dam og rislende vandløb. Et grønt åndehul, der er åbent døgnet rundt.

Fluctuart – verdens første flydende center for bykunst. Foto: Fluctuart
Øverste etage af det flydende center er ofte rammen om både privat og offentlige events. Her dj-musik. Foto: Fluctuart
Der er både udstillinger af bykunst i verdensklasse, som her et værk af Helena Swoon, og plads til helt nye talenter på det nye flydende kunstcenter. Foto: Fluctuart
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce