Annonce
Ringkøbing-Skjern

Paragraf 3 fik interesseret køber til at løbe skrigende væk fra sommerhusgrund

De nye paragraf 3-områder på Holmsland Klit rummer typisk klithede, som er en beskyttet biotop. Foto: lk
Reaktioner på den pludselige beskyttelse af arealer på Holmsland Klit er ved at tikke ind hos grundejerforeningerne.

Holmsland Klit: Konsekvenserne af, at 11 sommerhusområder på Holmsland Klit pludselig har fået status som paragraf 3-områder og dermed omfattet af naturbeskyttelsesloven, står endnu ikke lysende klar hos sommerhusejerne, som i uge 41 fik brev fra kommunen om sagen.

Sikkert er det dog, at de anslåede 750 sommerhusejere, som har deres hus i paragraf 3-områderne, i fremtiden skal søge dispensation for naturbeskyttelsesloven, inden de stikker spaden i jorden til et nybyggeri eller en udvidelse af deres hus. Og dispensationen kan blive endog meget svær at få ifølge Danmarks Naturfredningsforening, som ikke forventer byggeaktivitet i paragraf 3-områder.

Ifølge Tage Schmidt, formand for Sammenslutningen af Sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit, ligger der et stort arbejde foran både foreningerne og kommunen i at få klarlagt konsekvenserne af den nye virkelighed. På lørdag er paragraf 3-sagen et ”meget tungt” punkt på dagsordenen på forretningsudvalgsmødet, forklarer Tage Schmidt.

- Der er en hel del ting, vi er nødt til at få kigget på. De foreløbige meldinger er, at grundejerne står måbende og uforstående over for det. De ved ikke, om de kan få lov at bygge eller udvide. Mange spørgsmål hænger ubesvaret i luften. Vi må derfor forsøge at få styr på problematikken og omfanget, siger Tage Schmidt, der er formand for Hegnet Grundejerforening ved Bjerregård.

Han har hørt om et tilfælde, hvor en grundejer allerede er kommet i klemme.

- Det springende punkt er jo, hvor meget der må blive bygget. Jeg har hørt om en grundejer, som vil sælge sin grund og også har skaffet en køber. Da køber så finder ud af, at grunden ligger i et paragraf 3-område, og han risikerer ikke at må bygge på grunden, løber køber selvfølgelig skrigende væk, siger Tage Schmidt.

Et af de store spørgsmål, som grundejerne mangler svar på, er, om der faktisk kan gives en byggetilladelse, hvis grunden er beliggende i et paragraf 3-område, men ikke rummer beskyttet natur så som klithede eller strandeng. Der kan jo være grunde, som blot består af for eksempel græsareal. Kan der gives en dispensation for naturbeskyttelsesloven her, spørger Tage Schmidt.

Annonce

Sommerhus-sagen

Sagen handler om anslået 750 sommerhuse beliggende på Klægdalen, Krylen, Esebjergvej og dele af Krogen i Houvig. Dele af Jakob Bondes Vej, Frans Julius Vej og Lyngsletten i Klegod, den sydlige del af Fladsbjergvej, Stormkløven og Klitsvinget i Klegod, dele af Tingodden og Søholmvej i Aargab, dele af Vesterledvej, Riskrogvej og Havbjergevej i Haurvig, samt dele af Sommervej, Skodbjergevej, Hareklit, Havvej og Sandvej i Skodbjerge. Også et område i det nordlige Hvide Sande er omfattet.

I 1992 har disse områder status som landzone, da der endnu ikke er lavet en lokalplan, der gør dem til sommerhusområde. Da naturbeskyttelsesloven vedtages i 1992, bliver arealerne, som har karakter af hede eller strandeng, med ét slag beskyttet som såkaldte paragraf 3-områder, hvor der ikke må ske tilstandsændringer eller opføres nybyggeri.

Hver gang der blev søgt om byggetilladelse, skulle naturbeskyttelsesloven tages i anvendelse – men blev det aldrig. Kommunen sendte aldrig byggesagerne videre til amtet med anmodning om dispensation, og da dispensationsretten overgik til kommunerne i 2007, fortsatte Ringkøbing-Skjern samme praksis med at undlade at tage stilling til eventuel dispensation.

I alt er der siden 1992 givet 590 byggetilladelser til ny- og ombygninger i de 11 områder, hvorved der er gået beskyttet natur tabt.

Nye ejendomsvurderinger?

Han forventer, at paragraf 3-restriktionerne vil få betydning for salgspriser og ejendomsværdier.

- Det vil det absolut. Det bliver måske svært at sælge sit hus, for man kan jo stille spørgsmål ved værdien af grunden. Når ejerens muligheder pludselig er låst, kan værdien og potentialet i en grund være væk, siger Tage Schmidt. Han er spændt på, om der skal laves en ny ejendomsvurdering af de anslåede 750 ejendomme, som ligger i paragraf 3-områderne.

- Det bør man jo gøre, for der vil komme en værdiforringelse. Det er svært at se, at man skal kunne lade være med det. Værdien falder, og det skal afspejle sig i ejendomsvurderingen. Nogle sommerhusejere er blevet stavnsbundet, men de kunne så glæde sig over en lavere ejendomsskat. Det vil jo så betyde lavere skatteindtægter til Ringkøbing-Skjern Kommune, siger Tage Schmidt.

Tage Schmidt, formand for sammenslutningen af grundejerforeninger på Holmsland Klit, forventer, at sommerhuse og grunde i paragraf 3-områder vil falde i værdi - og bør derfor beskattes lavere. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

Annonce