Annonce
Klima

Paradoks: Global opvarmning gør verden grønnere

Klimaforandringerne leder ikke bare til global opvarmning, men sætter også fut på plantevækst og fotosyntese – og det kan omvendt være med til at modvirke global opvarmning. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen
Global opvarmning gør verden grønnere – og paradoksalt nok kan det være med til at modvirke den globale opvarmning.

Imens både CO2-indholdet i atmosfæren og temperaturen stiger, bliver kloden grønnere og grønnere. Forskere fra NASAs Ames Research Center har nærstuderet 250 forskningsprojekter og -artikler, der har brugt satellitbilleder, datamodellering og feltobservationer, og de konkluderer, at de øgede CO2-mængder i atmosfæren har øget planters vækst og fotosyntese. Det er altså på en dårlig baggrund, nemlig klimaforandringerne, at verden nu er grønnere end i 1980.

”Grønningen” er ikke ligeligt fordelt over planeten, men er sket i specifikke områder, især regionerne højt mod nord. Eksempelvis er den arktiske ø Svalbard blevet 30 procent grønnere, anslår NASA-forskerne.

- De nordlige breddegrader er blevet grønnere, siger Rasmus Fensholt, der er professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og selv forsker i brugen af satellitbilleder til at forstå menneskers og klimaets betydning for plantevækst og økosystemer.

- I de egne er det guf for planters fotosyntese, at det bliver varmere. Der gror flere planter, og de gror i længere tid i løbet af året, siger han.

Annonce

I det sydlige Kina, der er blevet meget grønnere, har man eksempelvis lavet gigantiske naturgenopretningsprojekter, hvor man har brugt flyvemaskiner til at så frø fra luften.

Planter ”sveder”, og det køler os

Det paradoksale er, at den ekstra plantevækst ifølge NASA-forskerne også bidrager til at modvirke den globale opvarmning. Det skyldes en proces i planterne, der hedder evapotranspiration, forklarer Rasmus Fensholt fra Københavns Universitet.

- Ved fotosyntese fordamper der vand fra planterne, på samme måde som mennesker sveder, og det køler luften, siger han. Man kender det selv, hvis man går i en skov på en god sommerdag, så er der svalt og køligt, selvom det åbne landskab kan være helt afsvedet.

Omvendt betyder øget plantevækst også, at jorden bliver mørkere og derfor absorberer mere af solens varme i stedet for at reflektere den tilbage i rummet. Det kaldes albedoeffekten, forklarer Rasmus Fensholt, og normalt regner man med, at de to processer udligner hinanden på globalt plan. Men nu mener forskerne fra NASA, at den kølende effekt fra plantevæksten faktisk kan have oversteget den opvarmende albedoeffekt. Siden 1980 kan det have afkølet kloden med op til 0,25 grader, siger forskerne. Det lyder måske ikke af meget, men man anslår, at verden er blevet omkring 1 grad varmere siden den industrielle revolution.

Verden ville altså være endnu varmere, hvis det ikke var for den øgede plantevækst, mener de.

Landbrug og skovrejsning

Selvom verden er blevet grønnere, betyder det ikke, at store, nye skove bare har skudt op af jorden. Det ville ellers også gavne klimaet, fordi større planter binder mere CO2 fra atmosfæren.

- At kloden bliver grønnere, er ikke det samme som, at der kommer meget mere biomasse. Hvis et tidligere bart område har fået et græsdække, giver det ikke meget mere biomasse, siger Rasmus Fensholt.

På samme måde er øget landbrug i især Kina og Indien med til at gøre verden grønnere, og selvom det øger evapotranspirationen, giver landbrug heller ikke nogen karbongevinst.

- Men, siger Rasmus Fensholt, en del af den grønne udvikling skyldes også skovrejsning. I det sydlige Kina, der er blevet meget grønnere, har man eksempelvis lavet gigantiske naturgenopretningsprojekter, hvor man har brugt flyvemaskiner til at så frø fra luften.

Omvendt kan man stadig se voldsom afskovning i troperne, understreger han.

Herhjemme er 14,5 procent af Danmarks areal er nu dækket af skov, fordi vi også har plantet mere skov de sidste mange år – ligesom vores europæiske naboer.

- Også Europa har i de sidste 50 år været ret effektive til at genoprette skov, siger Rasmus Fensholt.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ubudne gæster gik amok i lerduer

Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce