Udland

Pape: Nye overvågningsregler skal stemme overens med EU

- Vi skal ikke risikere, at lave en lovgivning, som vi så får underkendt hos EU-Domstolen bagefter. Det vil være tåbeligt, siger Søren Pape Poulsen.

Justitsministeren vil være i tæt kontakt med EU-Kommissionen i udarbejdelsen af nye danske logningsregler.

På en dag, hvor EU-landenes møder i Luxembourg stod mere på drøftelser end på beslutninger, benyttede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) lejligheden til at diskutere logningsregler.

Det gjorde han med EU's kommissær for sikkerhedsunionen, Julian King. Og det står klart, at Danmark selv må kigge på de nuværende regler, siger justitsministeren.

- Jeg blev bekræftet i, at fælles EU-regler ikke er lige om hjørnet. Derfor skal vi i gang med at udarbejde noget derhjemme i god kontakt med kommissionen.

- Vi skal ikke risikere, at lave en lovgivning, som vi så får underkendt hos EU-Domstolen bagefter. Det vil være tåbeligt, siger Søren Pape Poulsen.

Danske regler om logning kræver, at teleselskaber indsamler oplysninger om alle danske telekunder et år tilbage i tiden.

Justitsministeren åbnede onsdag for at kigge på reglerne, der er i strid med en to år gammel dom fra EU-Domstolen.

Men han ville foretrække fælles retningslinjer fra EU at læne sig op ad i udarbejdelsen af de nye regler.

- Vi skal prøve at komme i gang i Danmark. Men det ærgrer mig, for det havde været langt, langt bedre, hvis vi kunne have haft en fælles tilgang til det i EU. I stedet skal hvert land nu forsøge at finde sin egen vej i det her, siger han.

Trods EU-dommen har regeringen valgt ikke at suspendere de danske regler, indtil der kommer nye fælles retningslinjer. Det er loggede oplysninger for vigtige til, har det lydt.

Men med lange udsigter til fælles front på området vil Søren Pape Poulsen altså nu til at kigge på den danske lovgivning. EU-Kommissionen har ellers bebudet, at retningslinjerne ville ligge klar i år.

De oplysninger, teleselskaberne indsamler, fortæller, hvem kunderne har ringet til, hvem de har sms'et, og hvilken mast telefonen har været forbundet til.

Det kan give et meget præcist billede af, hvor den enkelte har befundet sig.

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Vestjylland

Verdensstjerner lægger nok engang vejen omkring Nørre Vosborg

Tophistorier

Seneste nyt

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Ringkøbing-Skjern

Søren Elbæk til nye ministre: Kom og se, hvorfor vi har brug for en 2+1-vej

Hvide Sande

Klitter ryddes for invasiv art: Klegod erklærer rynket rose krig

Annonce