Erhverv

Panikstemning på børsen letter en smule

Det danske aktiemarked faldt markant torsdag morgen, men meget af det tabte blev indhentet i løbet af dagen.

Det danske aktiemarked åbnede med fald på over tre procent torsdag morgen, men i løbet af dagen blev stemningen noget bedre.

Det danske C25-indeks lukker 0,5 procent lavere torsdag, og comebacket skal ses i lyset af en hård periode på aktiemarkedet.

Det forklarer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.

- Det er en slags kork-effekt, da vi sjældent ser finansielle markeder tage samme retning lang tid i træk.

- Der vil løbende komme modreaktioner. Man skal huske på, at det danske aktiemarked var faldet syv dage i træk, siger han.

Det danske aktiemarked er samlet faldet næsten ti procent i oktober, og Jacob Pedersen betegner stemningen som panikagtig.

Det store fald fra morgenstunden skyldtes en kommentar fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Præsidenten angreb den politisk uafhængige amerikanske centralbank for at hæve renterne, og det skabte nervøsitet på aktiemarkedet.

Investorerne er bekymrede over, at renterne på obligationer stiger for hurtigt.

Når det sker, bliver afkastet på at investere i obligationer bedre. Desuden svækker højere renter virksomhedernes indtjening, og derfor bliver aktierne teoretisk set mindre interessante at eje.

- Man er grundlæggende nervøs for virksomhedernes indtjening. Stigende renter gør, at virksomhederne skal betale mere i renter, og der er frygt for, om de højere renter slår væksten ihjel, siger Jacob Pedersen.

Torsdag blev der offentliggjort tal for den amerikanske inflation, og det landede ifølge Jacob Pedersen inden for det forventede og bidrog også til, at aktierne fik lidt tiltrængt medvind.

- Investorerne er bange for, at inflationen løber løbsk, og derfor gav det lidt ro, at den ikke ser ud til at gøre det lige nu, siger Jacob Pedersen.

Hvis inflationen var steget for kraftigt, kunne det have fået den amerikanske centralbank til at hæve renten for at sikre, at økonomien ikke overopheder.

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Vestjylland

Verdensstjerner lægger nok engang vejen omkring Nørre Vosborg

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

Tophistorier

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Ringkøbing-Skjern

Søren Elbæk til nye ministre: Kom og se, hvorfor vi har brug for en 2+1-vej

Hvide Sande

Klitter ryddes for invasiv art: Klegod erklærer rynket rose krig

Annonce