Annonce
Debat

Pandemiens største problem: Når coronasmitte bliver en biting

Ulrich Fredberg, læge, medlem af regionsrådet i region Midt (V). Pressefoto

Læserbrev: Coronapandemien har været den begivenhed, der har fået størst opmærksomhed i mange år.

Umiddelbart forståeligt, da ca. 10 procent smittes og godt én procent af de smittede dør.

Dagligt får vi tal på smittede og døde, og aldrig har vi oplevet så mange pressekonferencer, hvor nedlukningen beskrives som en succes.

Men - gennemsnitsalderen (+80 år) for de døde af corona er højere end den gennemsnitlige levealder. Og til sammenligning dør ca. 30 procent af befolkningen af kræft.


Det er alarmerende, at antallet af kræftdiagnoser er faldet drastisk under corona-pandemien


Det er derfor alarmerende, at antallet af kræftdiagnoser er faldet drastisk under corona-pandemien, fordi diagnoserne bliver forsinkede som konsekvens af den unuancerede nedlukning.

Det er tragisk at læse om ældre og døende, der ikke fik mulighed for at tage afsked med de nærmeste pga. besøgsforbuddet. ”Jeg dør ikke af Alzheimer, men af savnet af ikke at se mine børn” udtalte en ældre plejehjemsbeboer.

Ældre og handicappede mister færdigheder, der aldrig genvindes. Blot én uges immobilisation kan varigt koste gangfunktionen, så bevægelse fra stol til seng og toilet derefter skal foregå med lift, og demente har mistet sproget pga. besøgsforbud og lukkede aktiviteter.

Alt dette udløser imidlertid ikke daglige pressemøder, lige som der ikke kommer daglige tal i alle medierne med antal døde pga. underdiagnosticerede kræfttilfælde, antal af døde, der ikke fik mulighed for at tage afsked med de nærmeste pårørende eller antallet af ældre, der har mistet livsvigtige funktioner.

Der har været alt for ensidigt fokus på risikoen for at dø af corona, fordi det er meget simpelt at kontrollere blot ved at lukke ned og derved skabe en ”succes”.

De oversete mange nye kræftsyge, de døende og deres efterladte og de ældre, der forudsigeligt faldt igennem systemets netmasker, skulle have haft langt større fokus.

Det er måske pandemiens største problem.

Politikerne har ensidigt skubbet ansvaret fra sig og over på de monofaglige viruseksperter. Politikerne traf ikke selvstændige beslutninger med en langt mere nuanceret synsvinkel ved at lytte til og ageret efter de advarsler, der kom fra pårørende og fagfolk med en anden og bredere ekspertise. Derfor oplever vi unødige fysiologiske og mentale konsekvenser for ældre og døende foruden de mange unødige kræftdødsfald, som den massive nedlukning vil medføre.

Politikerne er naturligvis ikke fejlfrie og bør have lang snor i en situation, de ikke har prøvet før, men de bør stoppe med at kalde håndteringen af pandemien i form af den simple nedlukning for ”en succes.”

Dertil har der været alt for mange - unødvendige - tabere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ringkøbing

Østjysk virksomhed rykker til Vestjylland

Coronavirus

Rejsevejledninger bliver lempet - men ferierejser frarådes

Annonce