Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Rasmus Paludan, da avisen Danmarks journalist Kasper Løvkvist onsdag forsøgte at få ham til at forhold sig til chikanesagen på Blågårds Plads i København. Her afviste Paludan med den begrundelse, at han mener, at sådan en chikanesag hører til privatlivets fred. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
I 2011 mente Rasmus Paludan ikke, at hans chikanerier og forfølgelse af en ung mand hørte under privatlivets fred. Han sendte en lang orientering om sagen til omkring 500 mennesker og planlagde at holde offentlig møde om den. Samtidig begyndte han at udvide sin chikane til også at omfatte venner og venners familier.

Avisen Danmark har de seneste to dage frembragt dokumentation for, at Rasmus Paludan i årevis foretog systematisk chikane og forfølgelse af en dengang 24-årig mand i en grad, så Københavns Politi endte med udstede et tilhold på fem år.

Chikanen bragte den 24-årige og hans familie fra Ribe på sammenbruddets rand, havde store økonomiske konsekvenser for dem, og den udviklede sig også til at omfatte en bred kreds omkring den 24-årige. Rasmus Paludan har overfor avisen Danmark nægtet at forholde sig til sagen, fordi han mener, at det hører under privatlivets fred.

Det mente Rasmus Paludan ikke i 2011, hvor chikanen stod på. Avisen Danmark kan nu afsløre, at Rasmus Paludan dengang forfattede et brev, hvor han sammenfattede sagen, som han så den. Brevet blev sendt med posten til alle, som Paludan mente kunne have hørt om sagen på det tidspunkt. Omkring 500 mennesker, skulle have modtaget brevet, som avisen Danmark er i besiddelse af.

I brevet, der er dateret 16. maj 2011, skriver Rasmus Paludan blandt andet:

"Jeg er bekendt med, at xxx har bagtalt mig over for en række personer, jeg ved ikke hvem - bortset fra de få, som selv har henvendt sig til mig. Derfor må jeg skrive til de ca. 500 mennesker, som XXX har haft kontakt med i de seneste par år."

Dokumentation: Rasmus Paludans anmodning om indsigt i sit chikaneoffers vens fars ansættelsesforhold.

Paludan: Kontakt mig

Generelt omhandler det tre sider lange, tætskrevne brev, hvad Paludan blandt andet beskriver som "sociale problemer" mellem Paludan og chikaneofret, og Rasmus Paludan forsøger at beskrive sagen ganske "harmløs", og at det på mange måder var ham, der var ofret, selv om politiet senere kom til en ganske klar konklusion ved at først forsøge at advare Paludan mod at chikanere den 24-årige og i januar 2013 skride til at udstede det længstvarende polititilhold, som der er mulighed for at udstede.

I brevet inddrager Paludan en række andre studerende og ansatte på Københavns Universitet. Han beskylder blandt andet en studievejleder for at opfordre ham til at begå selvmord, og han mener, at personer i den 24-åriges omgangkreds er kriminelle, fordi de angiveligt skulle delt nogle gymnasieelevers eksamensopgaver i en bredere kreds.

"Efter min opfattelse kan XXX ikke forstå, at når han vælger sine venner, så reflekterer deres kriminelle handlinger også mod ham," skriver Rasmus Paludan blandt andet.

Han slutter brevet med disse linjer: "Jeg håber nu, at jeg har påvist, at forholdet mellem XXX og mig er mere nuanceret, end hvad XXX muligvis har påstået over for Dem! Ønsker De ovenstående uddybet, så er De velkommen til at kontakte mig."

Avisen Danmark har forsøgt at få sagen uddybet ved Rasmus Paludan, men er endnu engang blevet afvist med meldingen "ingen kommentarer".

Indkaldte til møde om sagen

I brevets indledning, hvor Rasmus Paludan skriver, at han har sendt det cirka 500 mennesker, skriver han også:

"Det er ganske vist mange mennesker, men jeg har købt en frankeringsmaskine og sender brevene som B-post for på den måde at holde portoen nede. Udgiften på på 5 kr. per brev giver en portoudgift på 2.500 kroner ved 500 breve."

Samtidig med at Rasmus Paludan sendte brevet ud til de 500 mennesker, som han mente den 24-årige havde haft kontakt med i årene op til, sendte han også en mail til en bred kreds af blandt andet studerende på Københavns Universitet. Her inviterede Paludan til et offentligt møde, hvor han ville orientere om chikanesagen fra hans synsvinkel. Ingen af de kilder, avisen Danmark har talt med, mødte dog op, så det er uvist om mødet rent faktisk blev afholdt.

Ville overvåge bopæl

Avisen Danmark er også kommet i besiddelse af et brev, som Rasmus Paludan i foråret 2012 sendte som et led i at udvide sin systematiske chikane til den 24-åriges venner, familie og venners familie.

Brevet blev sendt til en far til en af den 24-åriges venner, cirka et halvt år efter Rasmus Paludan havde skrevet til farens arbejdsplads og bedt om oplysninger om farens uddannelse, løn, tjenesterejser, arbejdsopgaver og evt. disciplinærsager.

I brevet skriver Paludan blandt andet:

"Det er min hensigt, at jeg resten af XXX og XXX liv må fortælle andre mennesker om, hvordan de opfører sig."

Paludan skriver også, at han har forsøgt at interviewe vennens fars chef, men at chefen havde afslået, og at Paludan herefter vil begynde at henvende sig til farens kolleger.

"Jeg anmoder om interviews for at udrede, hvordan XXX dog er blevet, som han er blevet, og om De er ansvarlig for det."

Og så slutter Rasmus Paludan med disse linjer:

"Jeg vil også foretage observationer af Deres bopæl i Ribe under Tulipanfesten de kommende dage. Jeg vil også henvende mig til XXX's søskende og deres venner for at udrede XXX's adfærd."

Dette års udgave af Tulipanfesten i Ribe finder sted i netop denne weekend, og Rasmus Paludan har meldt sin ankomst fredag klokken 12 for at uddele foldere.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce