Danmark

Paludan efter chikaneafsløringer: Vælgerne har masser af indtryk af mig som menneske

Udøvelsen af grov og systematisk chikane hører under privatlivets fred, mener Rasmus Paludan. Han siger dog, at han er et menneske, der vil arbejde på at få journalister fyret, så de f.eks. i stedet kan arbejde i renovationsbranchen. Foto: Lasse Waarsøe Witt
Rasmus Paludan mener ikke, at vælgerne har krav på at få at vide, hvorfor han i årevis chikanerede en ung mand, eller om han fortryder det.

Hidtil Har Rasmus Paludan kunnet gemme sig og undlade at svare på avisen Danmarks spørgsmål om, hvorfor han i årevis systematisk har chikaneret og forfulgt en 24-årig mand i en grad, så politiet tildelte Paludan et tilhold på fem år.

Onsdag var han på gaden på Nørrebro i København for under massiv politibeskyttelse at dele foldere ud i valgkampen. Medierne var også mødt talstærkt op og måtte kæmpe sig vej gennem vrede nørrebroborgere, der brølede "INGEN RACISTER I VORES GADER", uniformeret politi og civilklædte agenter, der tog sig af den næreste beskyttelse af Rasmus Paludan.

Kort efter klokken 14 ankom Paludan og hans politibeskyttelse fra Nørrebrogade til Blågårds Plads, hvor de vrede nørrebroborgere slog ring om ham og vanskeliggjorde den videre færd ud af Nørrebro for at dele foldere ud.

Fem minutter inde i optogets gang fra Blågårds Plads lykkedes det avisen Danmarks journalist at komme helt ind gennem det uniformerede politi og tre civilklædte agenter og komme ind på Rasmus Paludans højre side for at stille spørgsmål til ham.

Rasmus Paludan på vej ud af Nørrebrogade onsdag. Foto: Lasse Waarsøe Witt

Foreslår et job i renovationsbranchen

- Rasmus Paludan, hvorfor har du chikaneret en mand så meget, at du har fået et tilhold i fem år?

- Jeg har ikke nogle kommentarer til det, siger Rasmus Paludan, mens han helt bevidst undgår øjenkontakt med avisen Danmarks journalist.

- Hvorfor har du ikke det?

- Jeg har ikke nogle kommentarer, fordi det, du spørger til, er noget, der vedrører privatlivet, og det har jeg ingen kommentarer til.

- Har vælgerne ikke krav på at vide, hvilket menneske de kan stemme på?

- Jo, og det synes jeg også, de har masser af indtryk af, og det er blandt andet et menneske, som synes, det er meget vigtigt, at man ikke lyver i pressen, som der er enormt mange journalister, der gør. Derfor vil jeg selvfølgelig arbejde aktivt for at fjerne mediestøtten, så der er enormt mange journalister, der kan blive fyret, fordi der ikke er penge til at betale dem længere. Så vil de kunne finde sig et andet job, og jeg forslår for eksempel et ærligt job inden for renovationsarbejderbranchen, hvor jeg mener, der er mange journalister, der ville egne sig bedre.

Svarer gerne på andre spørgsmål

Rasmus Paludan vender sig nu helt væk fra avisen Danmarks journalist for at slippe for at svare på flere spørgsmål. En journalist fra Ekstra Bladet træder ind i kredsen og begynder at fyre en byge af spørgsmål om chikanesagen afsted, som Paludan også ignorerer.

I stedet begynder han at svare en tredje journalist, der begynder en lang spørgerække om partiet Stram Kurs' og Rasmus Paludans strategi på sociale medier. Dem svarer Paludan længe og velvilligt på, mens optoget fortsætter sin knubbede vej gennem byen.

Da Paludan bliver færdig med sin udredning om, hvilke profiler han benytter sig af på Facebook og Twitter, kommer avisen Danmark igen ind med et spørgsmål:

- Rasmus Paludan, erkender du, at du har chikaneret en ung mand, så du har fået et tilhold?

Paludan kigger væk og lader som om, spørgsmålet ikke er stillet.

- Jeg prøver lige at spørge igen. Erkender ...

Her bryder en af de tre civile betjente ind og beder avisen Danmarks journalist om at gå væk fra Rasmus Paludan.

Det var blot et minimalt antal foldere Rasmus Paludan kom af med. Foto: Lasse Waarsøe Witt

Hvad med folderne?

Optoget fortsætter ud ad Nørrebrogade med kurs mod Nørrebro Station, mens avisen Danmark forsøger at trænge gennem politibeskyttelsen igen for at spørge Paludan om den tilholdssag og den dokumentation for årelang, systematisk chikane, som avisen fremlagde onsdag.

De civile betjente helt tæt på Paludan har dog nu - formentlig helt rigtigt - tolket Paludans signaler sådan, at hvis der er nogen i det optog, han ikke ønsker at tale med, er det journalisten fra avisen Danmark, så de skrider hurtigt ind.

- Du har haft din chance, siger en af betjentene og lukker klart og tydeligt af for adgang.

Omkring Jagtvej danner en del af politiet en blokade midt over vejen, så langt hovedparten af de råbende nørrebroborgere bliver efterladt tilbage, og herefter kan de 10-12 betjente i gule veste og de tre civile eskortere Rasmus Paludan videre frem mod ydre Nørrebro i langt mere fred og ro.

Stakken af valgfoldere i Rasmus Paludans hånd er på dette tidspunkt af stort set samme størrelse, som da han ankom til Blågårds Plads.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing IF

Brændte chancer og store forsvarsfejl kostede nyt nederlag

Annonce