Annonce
Indland

Paludan-demonstrationer fjerner politi fra andre opgaver

Politiforbundet oplever frustration blandt betjente over, at demonstrationer forhindrer andet politiarbejde.

Alle har ret til at annoncere, at de vil demonstrere. Men når politiet skal være til stede ved den racismedømte partistifter Rasmus Paludans demonstrationer, går tiden fra andet politiarbejde.

Det ærgrer formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt.

- Ved at man stort set hver eneste dag kan anmelde en demonstration, der kræver et stort setup fra politiets side, er der noget andet, vi ikke kan.

- Det er alle typer opgaver. Det er indbrud, det er tyveri, det er det hele. Det håber jeg sådan set bare, at man politisk er klar over, siger Claus Oxfeldt.

Paludan rejser rundt over hele landet og demonstrerer. I arrangementerne indgår typisk en koran, som han enten kaster med eller afbrænder.

Søndag førte en Paludan-demonstration i den københavnske bydel Nørrebro til voldsomme optøjer mellem grupper af vrede fremmødte og politiet.

Medregnet søndagens demonstration har den islamkritiske stifter af partiet Stram Kurs afholdt 18 demonstrationer i år. Han har varslet nye demonstrationer både mandag og tirsdag i denne uge.

Det har Paludan oplyst til politiet, der er nødt til at dukke talstærkt op for at sikre partistifterens sikkerhed. Noget, som Claus Oxfeldt ikke kritiserer.

Han mener dog, at der politisk bør være en diskussion om, hvor ofte det skal være muligt at demonstrere.

- Selvfølgelig har man ytringsfrihed i Danmark, men man har ikke ytringspligt. Hvis det begynder at bliver tendensen for debatformen, at jo mere aggressivt, voldsomt og provokerende jo bedre, så synes jeg, vi har et problem.

- Så synes jeg, man politisk bør overveje, om man kan gøre noget.

- Man kan altså godt fjerne folks mulighed for at ytre sig, hvis der er tale om et misbrug. Det synes jeg, man juridisk bør gå ind og vurdere, om der er tale om her, siger Oxfeldt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce