Annonce
Klumme

Palmesøndag i coronaland: Her er så stille nu; men inden i os er der ingen ro…

Lars Egelund har - med behørig afstand - indfanget coronalandets forårsstemning i billeder, ord og sange.

CORONAKRISE: Kære Philip Faber! Hvad Søren skulle vi midt i alle vore trængsler gøre uden dig? Vores fælles DR-morgensang klokken 9.05 – i weekenden dog ganske hensynsfuldt først fra klokken 10 – er blevet et kærkomment, dagligt rituel for hundredtusindvis af seere. I alle aldre, overalt i landet.

Sammen står vi – helt synkront – ude i vores respektive gemakker og varmer kadaver og stemmebånd op. Ansigter bliver i fællig lagt i de rette folder, hvorefter du sætter dig smittende, ’uforskammet’ veloplagt til flyglet – med en frisk forårsbuket som eneste rekvisit – og trakterer med kendte og mindre kendte danske salmer og sange fra den danske sangskats allerøverste hylde. Ja, selv en Bellman-melodi kiggede forbi fredag morgen, da vi sammen sang ’Nu er jord og himmel stille’.

Undertiden opfylder du seerønsker, som da Kronprinsesse Mary forleden kunne fortælle, at hjemme i den kongelige familie havde ”Solen er så rød mor” indtaget førstepladsen blandt godnatsange, dengang der endnu skulle puttes.

Hvad du på denne dag, Philip Faber – Palmesøndag, det Herrens år 2020 – disker op med, vides i skrivende stund ikke. Men jeg glæder mig allerede til noget helt sikkert fabelagtigt!

Annonce

Start på påskeugen

Meteorologerne har lovet flot forårsvejr de kommende dage, og ligesom Benny Andersens Svante burde vi jo kunne se frem til en herlig morgenstund, hvor vores respektive Nina’er – alle os der er så heldig at have sådan en støttepædagog – er gået i bad. Og så er kaffen klar lige om lidt, måske med en ostemad.

Med andre ord – og med Svantes – en aldeles uproblematisk og lykkelig dag, med blå himmel og fugle i flok. Uden for – ved fjord, strand og å, på mark, i skov og haver – er der dømt dansk forår. Det spirer frem, med summende bier, der tilsyneladende har det godt. For slet ikke at tale om snerleduften, og lunger, der frådser i luft. Hvis vi altså tør trække vejret i en ren luft, der i disse skrækkelige uger, på grund af Covid-19-frygten, er en efterspurgt vare i hele verden.

Jo, glæden og livet er bestemt ikke det værste, man har. Især da ikke, hvis der tilmed vanker et lille kærligt kys, når Nina, syngende, med våd hud træder ud af badet og re’r sit hår.

Stilhed før storm

Sammen gi’r vi romantikere os måske til at smånynne ”Det er i dag et vejr – et solskinsvejr! O, søde vår, så er du atter nær. Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter…”. Men vi glemmer ikke, og minder dagligt hinanden om, hvor privilegerede vi er.

Men pludselig bliver vi indhentet af gadens larmende stilhed. Ingen morgentrafik. Ingen børn, der skal med far eller mor til bageren efter morgenbrød. Ingen løbehjul. Ingen cykler. Ingen hundeluftere. Jo, dér kommer to modige morgenmotionister med tre meters afstand imellem sig. Og bagefter, ingenting!

Sådan har det været næsten hver morgen i de forgangne to-tre uger. Øde. Tyst. Livløst. Dødt. Lidt ’Palle-alene-i-verden-agtigt’.

”Her er så stille nu; men inden i os er der ingen ro…”, synger Lis Sørensen i sangen ”Stilhed før storm” i morgenradioen. Akkompagneret af Sebastians fantastiske melodi vil de to vist minde os om, at vi voksne også kan være bange.

Sammenhold og afstand

Men hvorfor ikke lade vor Dronning skære foråret 2020 ud i pap, sådan som hun gjorde det i sin tv-tale tirsdag den 17. marts fra Fredensborg Slot:

”… Foråret er på vej, Danmark sprudlede af liv. Nu er dagligdagen sat i stå. Det føles både skræmmende og uvirkeligt, men det er vores nye virkelighed og vi må indse og lære, at det kræver noget af os alle sammen.

Jeg har en appel til alle: Corona-virus er en farlig gæst. Den spreder sig som ringe i vandet, og det går stærkt. Én person kan smitte mange – endda uden selv at føle sig syg, og smitten går videre rundt til endnu flere, en lang og skræmmende kæde. I den kæde vil mennesker dø. Et barn kan miste sin bedstemor, en datter sin far, en hustru sin mand. Venner vil pludselig ikke være der mere.

Det er den kæde, vi skal bryde, og som vi kan bryde. Det kan kun ske, når vi alle tænker os om og gør det samme på samme tid – og i rette tid. Myndighedernes råd er egentlig ret enkle: Vask hænder. Hold afstand. Undgå fysisk kontakt. Bliv hjemme.

I farens stund holder vi sammen, det ligger dybt i os mennesker, det falder os også naturligt her til lands. Denne gang skal vi vise sammenhold ved at holde afstand...”

Vestjysk forår 2020

Og, jo, kære læsere, vores dagligdag er rigtignok blevet sat eftertrykkeligt i stå; men heldigvis langtfra så omfattende som i mange andre lande. Mange vil dog alligevel i år gå glip af dansk forår, eller de må nøjes med at nyde det på afstand – eller mindes forgangne tider.

Selv nåede jeg i tide ud med mit kamera med zoomobjektiv. Ud for at indfange og ’skyde’ foråret i gang. I behørig afstand, og uden fysisk kontakt.

Og amatørfotografen kan hermed berette, at der – corona-epidemien til trods – igen i år er heste, der foler, køer, der kælver, og får, der læmmer. Gæs mellemlander ved Stadil Fjord på deres vej nordpå, og musvitten bygger rede i min fuglekasse. Svaner bygger rede og ruger i sivskoven. Rabarber vælter frem. Purløg ligeså. Syren, rødbøg og kastanje står på spring. Påskeliljer er i fuldt flor. Anemonerne blomstrer ved kirken i Vedersø. Kilovis af skaller hives op af Fjorden. Kartoffelmarker ’lægges’. Gylle køres ud. Der pløjes, harves og sås. Tre raske drenge fisker ved Hover Å. Og genbrugspladserne er igen åbne!

På den i Ringkøbing kørte +500 jydekroge på 2. dagen i kortege, og slap af med havefolkets forårs-frustrationer.

Danmark frit

Men nu gælder det om at holde ud. Vi må ikke give op. Endsige ’lukke op’ for tidligt. For så vil hidtidige trængsler og afsavn have været nytteløse. Vi ved det, for vi har som nation prøvet det før.

På Skærtorsdag, den 9. april, mindes vi sammen, dengang vort land for 80 år siden sidste gang havde en ubuden, farlig gæst på besøg. Den ’virus’ tog det 5 forbandede år at få bugt med.

Forude venter ”maj du søde milde”, og den fjerde om aftenen tænder vi lys i vinduerne og skal sammen fejre dengang for 75 år siden, da en lærke letted, og ...

... Danmark vågned med klare øjne

til glædestimer og frimandskår,

og landet lyste fra sund til klit,

for det var forår og Danmark frit,

og Danmark frit...”

Tillad mig, med ønsket om en god påskeuge til Dagbladets læsere, at slutte med H.M. Dronning Margrethes kloge ord: ”Det er helt naturligt, at vi er bekymrede, men lad os sammen skabe nyt håb i en svær tid…”

Og husk så for øvrigt ikke at sende blomster til majestæten den 16. april; men send hellere jeres fødselsdagsbuket, anmoder Hoffet om, til alle de ældre medborgere, som corona-krisens hærgen har forhindret i at komme foråret i møde. Dronningen synes ikke, at hun selv kan være bekendt at holde sin 80 års dag. Det ville være ’tankeløst’, finder hun, ja, ’først og fremmest hensynsløst’.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce