Livsstil

Påskefrokosten er hellig

Påsken er den største kristne højtid, hvor Jesu død og opstandelse markeres. Højtiden handler om livets store spørgsmål og om at være menneske på godt og ondt. Tro, håb, tilgivelse og fællesskab over for svigt, ensomhed, lidelse og død. Erfaringer, som alle mennesker kommer til at gøre sig i løbet af livet, og som påsken er en kærkommen anledning til at tænke over. Skærtorsdag tog Jesus afsked med sine disciple ved et stort fælles måltid dagen før, han blev korsfæstet langfredag. Rundt om bordet sad venner, hvor én var en forræder, og de øvrige en efter en ville svigte Jesus. Alle blev tilbudt tilgivelse. Påsken handler ikke kun om lidelse og død, men også om tilgivelse og fællesskab.

I påskedagene dyrker vi fællesskabet, når vi bruger tid sammen med vores kære. Familier, hvor medlemmer ikke ses i hverdagen og måske bor i hver sin ende af landet, samles over et måltid mad eller to. Bordet er festligt pyntet med kulørte æg og gule kyllinger, der ser ud, som om de er blevet kysset af solen. Og endelig er der tid til at invitere de gode venner, som det er svært at få presset ind imellem arbejde og fritidsaktiviteter til en gang mad. Ofte kræver det mange kilometer på vejene eller skinnerne for at nå frem til påskefrokosten. Og værten/værtinden har brugt ekstra tid i køkkenet og ikke mindst penge på måltidet. Det er det værd. For der sker noget, når vi samles om bordet og oplever at være en del af et fællesskab, der bygger på normer og traditioner, som et påskemåltid gør. Også selv om vi ikke ses så tit. Når man deler mad, bliver man lettere venner, for man nyder noget sammen, er kogebogsforfatter og madskribent Katrine Klinkens erfaring. At invitere til et måltid mad i sit hjem er både intimt og privat, og det styrker fællesskabet. Bare det at nogen har gjort sig umage. Det er vigtigt at gøre i en tid, hvor vi i stigende grad spiser og drikker, når vi er på farten eller ikke har tid til det på arbejde. Påsken er også lig med gentagelse. Den markerer også begyndelsen på et nyt år, hvor vi kan begynde at høste af naturens råvarer igen. Stenbiderrognen har været der et stykke tid, hønsene begynder at lægge æg igen, lammene boltrer sig på marken, purløgene spirer, og rabarberne begynder at røre på sig. Engang var der ikke mad nok hele året rundt, og i slutningen af vinteren var forrådene ved at være sluppet op. Med påsken kom overfloden af mad igen, og det skulle fejres. Men derfor ligger det dybt i os, at vi skal dele for at overleve. Det gøres bedst ved en påskefrokost eller to.
0/0
Livsstil For abonnenter

Frederikke sælger Roccamore-stilletter for millioner

Mad og drikke

Ærtesuppe med kaviar og citronverbena

Mad og drikke

Ny kogebog: Sommermenu med grønt fra haven

Tophistorier

Mad og drikke

Højreb med sprøde og bitre salater

Livsstil For abonnenter

Kom inden for på Lunsdgaard Gods: Vini og Rudolf åbner gårdbutik, destilleri og bed & breakfast