Livsstil

Påskefrokosten er hellig

Påsken er den største kristne højtid, hvor Jesu død og opstandelse markeres. Højtiden handler om livets store spørgsmål og om at være menneske på godt og ondt. Tro, håb, tilgivelse og fællesskab over for svigt, ensomhed, lidelse og død. Erfaringer, som alle mennesker kommer til at gøre sig i løbet af livet, og som påsken er en kærkommen anledning til at tænke over. Skærtorsdag tog Jesus afsked med sine disciple ved et stort fælles måltid dagen før, han blev korsfæstet langfredag. Rundt om bordet sad venner, hvor én var en forræder, og de øvrige en efter en ville svigte Jesus. Alle blev tilbudt tilgivelse. Påsken handler ikke kun om lidelse og død, men også om tilgivelse og fællesskab.

I påskedagene dyrker vi fællesskabet, når vi bruger tid sammen med vores kære. Familier, hvor medlemmer ikke ses i hverdagen og måske bor i hver sin ende af landet, samles over et måltid mad eller to. Bordet er festligt pyntet med kulørte æg og gule kyllinger, der ser ud, som om de er blevet kysset af solen. Og endelig er der tid til at invitere de gode venner, som det er svært at få presset ind imellem arbejde og fritidsaktiviteter til en gang mad. Ofte kræver det mange kilometer på vejene eller skinnerne for at nå frem til påskefrokosten. Og værten/værtinden har brugt ekstra tid i køkkenet og ikke mindst penge på måltidet. Det er det værd. For der sker noget, når vi samles om bordet og oplever at være en del af et fællesskab, der bygger på normer og traditioner, som et påskemåltid gør. Også selv om vi ikke ses så tit. Når man deler mad, bliver man lettere venner, for man nyder noget sammen, er kogebogsforfatter og madskribent Katrine Klinkens erfaring. At invitere til et måltid mad i sit hjem er både intimt og privat, og det styrker fællesskabet. Bare det at nogen har gjort sig umage. Det er vigtigt at gøre i en tid, hvor vi i stigende grad spiser og drikker, når vi er på farten eller ikke har tid til det på arbejde. Påsken er også lig med gentagelse. Den markerer også begyndelsen på et nyt år, hvor vi kan begynde at høste af naturens råvarer igen. Stenbiderrognen har været der et stykke tid, hønsene begynder at lægge æg igen, lammene boltrer sig på marken, purløgene spirer, og rabarberne begynder at røre på sig. Engang var der ikke mad nok hele året rundt, og i slutningen af vinteren var forrådene ved at være sluppet op. Med påsken kom overfloden af mad igen, og det skulle fejres. Men derfor ligger det dybt i os, at vi skal dele for at overleve. Det gøres bedst ved en påskefrokost eller to.
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce