Annonce
Udland

Pårørende øjner endelige svar om indonesisk Boeing-ulykke

Lindsey Wasson/Reuters
189 blev dræbt, da et Boeing-fly sidste år forulykkede i Indonesien. Onsdag får pårørende måske nye svar.

For knap et år siden mistede 189 personer livet, da et Boeing 737 MAX 8-fly forulykkede kort efter afgang i Indonesien.

Onsdag kan de mange ofres pårørende se frem til måske at få nye svar om, hvad der skete i forbindelse med styrtet. I hvert fald får de her lov til at læse den endelige rapport om ulykken.

Det oplyser Anggo Anurogo, der er pressechef ved Indonesiens transportsikkerhedsudvalg, mandag.

Det fremgår ikke, hvornår rapporten bliver tilgængelig for offentligheden.

Ulykken i Indonesien skete den 29. oktober 2018 med et Boeing MAX 737 8-fly fra det indonesiske luftfartsselskab Lion Air.

Den samme flytype fra Boeing var involveret i en anden omfattende ulykke under et halvt år senere. Her mistede 157 personer livet, da et fly fra Ethiopian Airlines styrtede i Etiopien den 10. marts.

Det fik en lang række lande til at indstille flyvninger med flytypen.

Efterfølgende har flyenes MCAS-funktion været udpeget som synder.

MCAS er et automatisk anti-stall-system, der skal forhindre, at flyet mister dets opdrift. Systemet er dog nyt, og det er blevet kritiseret, at piloterne ikke er blevet godt nok uddannet i det.

I sidste uge forlød det, at en pilot ansat hos Boeing muligvis allerede i 2016 kan have opdaget fejl i softwaresystemet.

Ifølge dokumenterne skal piloten have sagt, at softwaresystemet "løb løbsk", da han afprøvede det nye system i en flysimulator. Det skriver avisen New York Times ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Boeing videregav dokumenterne til den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, torsdag aften.

- FAA finder indholdet i dokumentet bekymrende, skrev FAA på Twitter.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Tjener fra Kommandobroen vinder legat

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce