Annonce
Tarm

På trek i Himalayas bjerge

Der skulle klares mange, mange trapper på gåturen. Pressebillede
Freja Juul Thomsen og Johanne Dahl Karlsen fortæller om et trek i Himalaya og et besøg i en landsby, der hjælpes af Folkekirkens Nødhjælp.

Himalaya: Klokken 8 om morgenen skulle vi afsted på trek. Vi blev kørt udenfor Kathmandu, hvor trekken begyndte. Med på turen havde vi to guides og to bærere, som hver kunne bære en imponerende mængde af soveposer, og alligevel formå at gå forrest det meste af turen, mens vi andre haltede bagefter og svedte.

Første dag var en stor udfordring for de fleste, da der var, hvad der føltes som en uendelig mængde af trapper, på ruten hen til det første tea-house. Når vejen engang imellem fladede en smule ud, kunne vi nyde den overvældende smukke natur, indtil trapperne igen begyndte, og fokus blev rykket til de ømme ben.

Frokosten blev spist hos en lokal familie, som havde en lille forretning, hvor de sørgede for mad og drikke til trængende trekkere.

Efter en veltrængt pause var vi i gang igen, men her var turen dog lidt lettere, og det værste var overstået. Efter et stykke tid kom Himalaya-bjergene til syne i det fjerne, og det var en stor og vild oplevelse at se bjergene, som man havde læst om og set så mange billeder af, tæt på.

Sent på eftermiddagen ankom vi til et tea-house, hvor vi skulle tilbringe den første nat.

Tea-houset lå i en, hvad der virkede som, forladt landsby. Det skyldtes at byen blev hårdt ramt af jordskælvet, som ramte Nepal i 2015. Overalt både i og udenfor Kathmandu kan der stadig ses ruiner og åbne pladser, og der er stadig lang vej igen, før Nepal er kommet helt ovenpå igen.

Den følgende dag startede med en smuk solopgang over Himalaya-bjergene – dog var det en smule overskyet, men det var til at se bort fra.

Vi brugte hele dagen på at gå 25 kilometer, og da vi virkelig ikke kunne mere, havde lærerne en dejlig overraskelse til os, hvor de havde booket et lækkert hotel til os, som vi kunne sove på den sidste nat, inden vi skulle hjem igen efter en veloverstået trek fyldt med gode oplevelser.

Efter nogle dage hjemme i Kathmandu, hvor der både var tid til afslapning og nye oplevelser, som for eksempel "monkey tempel" – et tempel fyldt med aber, deraf navnet, var det tid til at tage af sted igen.

Vi skulle ud og se et projekt, Folkekirkens Nødhjælp har i en landsby, som ligger omkring 60 kilometer udenfor Kathmandu.

Folkekirkens Nødhjælp støtter familierne i landsbyen til at udvikle deres landbrug, fordi landsbyen blev hårdt ramt af jordskælvet, hvilket gjorde at landsbyen kom til at lide af vandmangel. Derfor hjælper Folkekirkens Nødhjælp med at finde på nye metoder til at spare på vandet til landbruget.

I landsbyen skulle vi sove i to nætter, hos nogle lokale familier i landsbyen. Alle var spændte på besøget, da vi godt vidste at familierne levede et primitivt liv i stor fattigdom. Derudover vidste vi, at det også ville blive udfordrende, blandt andet fordi de færreste af familierne kunne snakke engelsk.

Landsbyen lå utroligt smukt i en dal omringet af bjerge, og vi nød naturen og den friske luft, efter Kathmandus meget forurenede og tunge luft.

I landsbyen hjalp vi med at pløje en mark og vi fik mulighed for at komme hen på den lokale skole, og lege med skolebørnene og lære dem Banke Bøf, hvilket var et stort hit.

Det var interessant at forsøge at kommunikere med folk, uden at have et fælles sprog - selv deres kropssprog og fagter virkede helt anderledes. Vi kom dog fint ud af det med hinanden, og lærte rigtigt meget af besøget, og det vil være en oplevelse som bliver hos os længe.

Annonce
Eleverne fik også tid til at besøge det såkaldte Monkey Tempel. Pressebillede
Lidt praktisk arbejde blev det også til. Pressebillede
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Jeg kommer snart på besøg: Vi er nødt til at hjælpe hinanden

Læserbrev: Jeg er beæret over, at de lokale håndværksvirksomheder har sagt ja til, at jeg skal stå i spidsen for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. Der venter mange opgaver forude. Vi skal fortsætte med at prioritere erhvervsvenligheden i vores lokale kommuner, og vi skal fortsætte det lange seje træk med allerede i folkeskolen at vise eleverne de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Ringkøbing, Struer, Skive og Holstebro gør en stor indsats i det partnerskab, kommunerne har med Dansk Byggeri. Jeg håber, at også Lemvig, Viborg, Herning og Ikast-Brande vil støtte op om den dagsorden og indgå en partnerskabsaftale med os. Hvis vores lokale virksomheder også i fremtiden skal kunne finde deres medarbejdere i nærområdet, er vi nødt til at hjælpe hinanden. Både nu og i fremtiden vil den grønne dagsorden også komme til at påvirke alt fra vores hjem til vores arbejdspladser, og her spiller vores lokale bygge- og anlægsvirksomheder en stor rolle. Der skal bygges mere bæredygtigt, der skal energirenoveres, så vi bruger så lidt energi som muligt, og både maskiner og byggematerialer skal have mindst mulig CO2-udledning. Jeg håber, at kommunerne vil tage de første skridt og være med til at sætte skub i den grønne udvikling i Midt- og Vestjylland. Og politikerne på Christiansborg skal sørge for de rigtige rammer, der gør det muligt og attraktivt for både kommuner og private at følge den grønne sti. Jeg glæder mig til at komme rundt i Midt- og Vestjylland og møde både borgmestre, kommunaldirektører, embedsmænd lærere, elever og virksomheder. Jeg ser frem til, at vi både lytter til hinanden og hjælper hinanden med at sikre, at vores lokalområde også i fremtiden vil være attraktivt for både virksomheder og borgere.

Annonce