Annonce
Skjern

På tidsrejse med magisk grydelåg: - Man skal bruge sine sanser på et museum

Børnene skulle ikke selv malke koen og hente æg hos hønsene, men ellers lavede de pandekager som for over 100 år siden. Foto: Mads Dalegaard.
På Bundsbæk Mølle kan store som små komme ud på en tidsrejse, når museumsformidler Lisbeth Lunde Lauridsen sætter folk i sving i de gamle bygninger.

Dejbjerg: Lisbeth Lunde Lauridsen tænder stearinlyset. Alle omkring bordet i den lille stue tager hinanden i hænderne og lukker øjnene. Hun løfter det blå grydelåg fra bordet.

- Når jeg drejer det magiske grydelåg her og puster lyset ud, så rejser vi 100 år tilbage i tiden, siger hun til den lille forsamling af tre familier.

Hun snurrer grydelåget, og da det rammer træbordet med et brag, puster hun hurtigt lyset ud.

- Velkommen i mit hus. Mit navn er Anne Kirstine, og jeg er møllerfrue. Vi har travlt, så nu skal jeg vise jer, hvad vi skal, siger hun med tyk vestjysk dialekt.

Annonce

Bundsbæk Mølle

  • Adresse: Bundsbækvej 27, 6900 Skjern
  • Åbent: I juli og august er der åbent søndag til torsdag klokken 11-16
  • Priser:
    • Voksne: 75 kroner
    • Børn under 18 er gratis i følge med voksne
  • Hovedattraktion: Hver tirsdag i juli og august kan man komme på tidsrejse klokken 11 og 14

Navne tilpasset tiden

På Bundsbæk Mølle går man ligesom resten af Ringkøbing-Skjern Museum op i at gøre historien levende. Derfor kan man henover sommeren komme med på en tidsrejse, hvor både børn og voksne i halvanden time får lov til at prøve, hvordan det var at leve for 150 år siden.

- Pigerne får et tørklæde om håret, og drengene får en kasket på. Hvis de er for store til at passe dem, så får de et tørklæde til halsen. Og så får alle legenavne, for navnene skal jo også passe til tiden, siger museumsformidler Lisbeth Lunde Lauridsen.

Store som små, der deltager i tidsrejsen, får blandt andet lov til at prøve kræfter med at spinde uld, save brænde og lave pandekager på et gammelt ringkomfur.

- Vi har et ønske om at gøre historien levende. Vi tror på, at man husker bedre, når man bruger sine sanser og selv får lov til at prøve. Her får børn og voksne lov til at lege og lære sammen, siger hun.

Ingen bankrøvere, tak

Tilbage ved bordet i den lille stue er museumsformidleren/møllerkonen i gang med at dele tørklæder, kasketter og navneskilte i træ ud til de omkring ti personer, der er på tidsrejse i dag. Gry bliver til Ellen. Thor bliver til Johan. Johanne bliver til Sigrid.

- De af jer, der er for store til at få en kasket, de får halstørklæde til at binde om halsen. Når man så fejer eller banker tæpper, så kan man tage det op over munden og næsen, så man ikke får støv ind. Men I må love, at I ikke bliver bankrøvere, formaner den skrappe møllerfrue.

Herefter rejser den lille forsamling sig og det hårde arbejde går i gang.

- Kan I så komme i gang, siger hun.

Pigerne fik et tørklæde på hovedet, for sådan så man ud på den tid, som de er rejst tilbage til. Foto: Mads Dalegaard.

Ingen skaller i dejen

Johan og Ellen finder hurtigt vej til køkkenbordet, der allerede er prydet af mel, æg og sukker. Her skal der bages pandekager. Det går nemt med at hælde mel op i den store skål. Det er lidt sværere med æggene. Der må ikke komme æggeskal i dejen, så de slår forsigtigt hul i siden og piller de løstsiddende skaller af, før indholdet bliver hældt ned til melet.

- Så svært er det da heller ikke, udbryder Johan, der uden for tidsrejsen egentlig hedder Thor Bodenhagen.

- Vi bruger køkkenmaskiner derhjemme, men det er langsommere end det her. Måske fordi vi bruger flere ingredienser, siger han.

Pandekagedejen er færdig, og børnene får selv lov til at putte en portion på panden og holde øje med, at den ikke bliver brændt. De første, der får lov til at smage, er Ellen og hendes søster Helga.

- Den smager godt, og det var nemt nok at lave. Men panden var lidt tung, så jeg var nødt til at holde godt fast med to hænder. Men det var sjovt at prøve, siger Helga, der i nutiden hedder Nora Tronhus Juncker.

- Mange navne brugte man ikke dengang, så her får alle et legenavn. Så kan jeg også bedre holde styr på dem, siger museumsformidler Lisbeth Lauridsen. Foto: Mads Dalegaard.

Garanti for varme

Udenfor står Sigrid og hendes mormor Karen og saver brænde. Man er nødt til at være to om at bruge saven, men alligevel går det ikke helt godt for de to.

- Saven sætter sig hele tiden fast, siger Sigrid.

Er det hårdt?

- Ja, vi fryser i hvert fald ikke, du, siger mormor Karen.

- Vi skulle have taget den sav, vi har derhjemme, med. Det ville gå meget nemmere, bemærker Sigrid, der egentlig hedder Johanne Krogh Andreassen.

Nora Tronhus Juncker lavede selv sin egen pandekage. - Det var sjovt at prøve, men panden var rung, så jeg måtte bruge to hænder, siger hun. Foto: Mads Dalegaard.

Alt var meget anderledes

Dagens pligter er ved at være overstået, og Ellen og Helgas far, Oskar, er ved at lave de sidste pandekager. Derfor samler Lisbeth Lunde Lauridsen familierne i køkkenet.

- Hvad har I så oplevet i dag?, spørger hun.

- Man brugte tingene meget anderledes. Alt var meget anderledes. Vi plejer heller ikke at banke tæpper derhjemme, siger Johan, mens de voksne griner.

Hele forsamlingen sætter sig ud til træbordet i den lille stue igen. Møllerkonen tænder stearinlyset igen. De tager hinanden i hænderne og lukker øjnene. Det magiske grydelåg drejer rundt og sender dem alle sammen tilbage til nutiden.

Der var garanti for at få varmen for Jytte Andersen og Johanne Krogh Andreassen, da saven ikke helt ville, som de ville. Foto: Mads Dalegaard.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Videbæk

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

112

Beruset bilist overholdt ikke sin vigepligt

Annonce