Annonce
Læserbrev

På naturens og egne vegne: Vi har vel råd til at gøre rent?

Fotos, skudt med én hånd - den anden brugt til at holde for næsen – taler deres tydelige sprog. Toiletfaciliteten var ikke rengjort siden lørdag den 19. oktober.

Læserbrev: Søndag eftermiddag flygtede jeg fra min bedre halvdels ubønhørlige efterårshoste, og søgte ro i øregange og sjæl med en slentretur langs Vesterhavets vinterstille brusen. Ud i Naturens Riges halvlune, dyngvåde, overskyede tørvejr.

Og, skulle det snart vise sig, ud blandt talstærkt folk og fæ fra nær og fjern (inklusive hunde uden snor, såvel af etnisk dansk som germansk æt).

Dem vil der – formodentlig / forhåbentlig / forfærdeligt, alt efter gemyt – komme mange flere af i de kommende år (jf. Lalandia, 400 nye feriehuse, Naturkrafts +300.000 besøgende årligt per 1. juni 2020, 22 lejligheder i det nye 'Sandormen' på Lodbergsvej i Søndervig, ønsket om lov til mega udlejningssommerhuse...)

Mange af vore vestjyske én-dags og ugegæster vil, på deres vej til og fra stranden, ude på kanten af Naturens Rige, via Badevej, før eller siden skulle træde af netop ’på naturens vegne'. For de firbenedes vedkommende kan det ’store’ klares med høm-høm-poser – indtil plasticposer bliver forbudt? – men for homo sapiens kræves der lidt mere tankevirksomhed og planlægning, hvis da ikke klitterne skal omdannes til latriner, og marehalmen skifte farve fra grønt til brunt.

Se, det skulle en tysk familie så også i går – altså på toilettet – netop da jeg passerede forbi oppe på klittoppen, hvor der fra dette forår igen er kommet et is- og kaffehus – samt et ’aftrædelsessted’.

Og selvom vi hertillands håber og satser på helårsturisme, så var omtalte traktørsted på denne søndag eftermiddag 'gået kold'. Alt var stænget, og så på alle måder 'lukket-indtil-påske-2020-agtigt-ud'.

Omtalte familie på seks + hund trak i de to toiletdøre for henholdsvis mænd og damer; men også de var lukket og låst. Udefra! Kun handikaptoilettet var tilgængeligt. Og dets fysiske og hygiejniske habitus kunne vi ikke være bekendt, syntes de. Højlydt!

Jeg vovede mig efterfølgende inden for... Og må give dem ret!

Fotos, skudt med én hånd - den anden brugt til at holde for næsen – taler deres tydelige sprog. Toiletfaciliteten var ikke rengjort siden lørdag den 19. oktober. Altså ikke engang hver fjortende dag er der gang i lokumsbørste, spul og klud.

Det kunne selvfølgelig være en enlig, vestjysk svale; men det er det ikke! Det er et nationalt problem. Og det i et land, der vi være turistland. Hele året. På ture rundt i fædrelandet anno 2019 finder man stadig rastepladser – i Jylland, på Fyn, Sjælland og Sydhavsøerne – hvor toiletfaciliteterne lader skændigt meget tilbage at ønske.

Og vores sydlige naboer er bedre vant. Ja, Autobahn sydover er til sammenligning ren vederkvægelse. Det samme gælder i BeNeLux, Frankrig og Schweitz, hvor forne tiders pedallokummer er en saga blot.

Måske fordi man dér opkræver 'gebyr'. De 70 cents – hvor man oven i købet får en halv euro retur – er givet godt ud. Og så bliver der oveni hatten råd til at betale en permanent tissemand/-kone, der holder styr på folks udskilte ekskrementer og overløbsvand, samt sæbe og papir. Jeg aner ikke, hvem der måtte have 'turnus-pligt' på toppen af den stærkt fodgænger-befærdede Badevej i Søndervig; men det er der måske andre, der ved?

”Noblesse oblige” – undskyld mit franske – men ’adel forpligter’ altså, siger man. Og i Naturens Rige er vi vel for pokker ikke så fattige, at vi ikke har råd til at gøre rent efter hinanden. For menneskenes børn og voksne, uanset national herkomst, er åbenbart ikke i stand til at gøre det efter sig selv. Noget må gøres? For ovenstående var klart til karakteren 'ikke bestået’.

Annonce
Foto: Lars Egelund
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce