Vestjylland

På med kokkehuerne - nu skal det store slag udkæmpes

Sidste års vindere fra Værftet Café og Restaurant i Struer deltager ikke i år, så der skal under alle omstændighederne findes en ny Local Cooking-mester. Arkivfoto: Johan Gadegaard
For femte år i træk byder UCH tirsdag den 27. august indenfor til en kokke-dyst i konkurrencen Local Cooking. Restaurant Sandgaarden i Søndervig er en af deltagerne.

Vestjylland: Billetsalget ER begyndt - og hvis det går som de forgående fire år, skal man være hurtigt ude for sikre sig én. Der plejer at være venteliste.

Det, der er tale om, er den årlige dyst mellem kokke/kokkeelever, Local Cooking på UCH, hvor et stort publikum om aftenen er klar til at smage på retterne og vælge "publikumsfavoritten". Der er dog også et rigtigt fagdommerpanel, som vælger den restaurant, der løber med aftenens hovedpris som vinder af konkurrencen.

Arrangementet har til formål at markedsføre alle de lokale råvarer, der er tilgængelige i Midt- og Vestjylland, de restauranter, der deltager – og ikke mindst kokkeuddannelsen.

Sidstnævnte kan der godt være alvorligt brug for at slå et slag for. Det har nemlig været særligt svært for arrangørerne i år at finde nok restauranter, der havde overskud til at deltage.

- Udfordringen for restauranterne i år er, at rigtig mange af dem mangler kokke og har dermed meget svært ved at finde ressourcerne til at deltage i konkurrencen. Det er en ærgerlig tendens i branchen, siger projektleder Marie Veigaard, VIFU (Videncenter for Fødevareudvikling).

Local Cooking for publikum

Middagen, hvor publikum kan smage alle seks retter, er tirsdag den 27. august klokken 18.00-21.00.
Adressen er Uddannelsescenter Holstebro, Døesvej 70, Holstebro.
En billet koster 250 kroner.
Man skal ind på VisitHolstebro for at købe billet. Linket er: visitholstebro.dk/booking/30873

Seks hold deltager

Det er dog heldigvis lykkes at finde seks restauranter, der ville stille op. En lidt spøjs, men god løsning på problemet med de manglende ressourcer har den nye køkkenchef på Tambohus Kro, Henriette Bæk Laursen, (som vandt publikumsprisen i 2017) udtænkt sammen med sin kollega, Frederik Emil Havn, fra Sandgaarden. De stiller op sammen, da ingen af stederne kunne stille flere ressourcer end én kok til rådighed.

De seks deltagende restauranter er:

Nørre Vosborg, Vemb

Limfjordens Hus, Roslev ved Glyngøre

Fur Bryghus, Fur

Anlægspavillonen, Holstebro

Restaurant Noli, Ikast

Tambohus Kro/Restaurant Sandgaarden, Thyholm/Ringkøbing

Hver restaurant må i princippet deltage med tre personer; to kokke i køkkenet og en kok/tjener til præsentation.

Selve konkurrencen bliver afviklet i løbet af en hel dag, hvor hvert deltagende hold først skal fremstille seks kuverter - fem til dommerne og én som skueret (det er den tallerken, der bliver fotograferet og beundret fra alle sider) - i løbet af 3,5 timer.

75 procent af retten skal bestå af lokale råvarer, og retten skal præsenteres med fortællingen om de råvarer, der anvendes. Fortællingen er noget, dommerne plejer at lægge stor vægt på, og man vinder ikke en topplacering ved blot at nævne, hvad der er på tallerknen.

Tidligere vindere

Til aftenens middag får alle gæster en lille smagsprøve af hver ret, og derfor skal kokkeholdene efter selve konkurrence-delen også lige tilberede 200 små anretninger af deres ret. Man plejer som publikummer at blive rigeligt mæt.

Sidst på aftenen kåres så publikums favorit og årets Local Cooking-vinder.

Local Cooking-vinderen får 10.000 kroner.

I 2015 vandt Bøffen fra Ringkøbing, mens Under Klippen fra Holstebro fik publikumsprisen.

I 2016 vandt Under Klippen, mens Støberiet, Holstebro, tog publikumsprisen.

I 2017 vandt Under Klippen igen, mens Tambohus Kro fik publikumsprisen.

I 2018 vandt Værftet Café og Restaurant i Struer, mens Anlægspavillonen fik publikumsprisen.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce