Annonce
Læserbrev

Overforbrug: Mere genbrug af plastsække og -poser

Læserbrev: I et svar til mig fra Ringkøbing-Skjern Kommune fremgår, at man fremover vil ændre instruks, vedrørende plastsække og –poser, idet der nu på kommunens genbrugspladser bliver skiltet med opfordringen: 'Tøm plastsække og -poser, så de kan genbruges'.

Som jeg tidligere har været inde på, er det et stort overforbrug / plastsvineri med blandt andet plastsække, der finder sted. Og så er genbrug af plastsække en vej til formindskelse heraf.

Borgmester Hans Østergaard har tidligere, i brev til mig, takket mig for min indsats på området og skriver videre: ”Jeg er overordnet helt enig med dig i, at vi skal være meget opmærksomme på plastproblematikken, og finde løsninger på denne”.

En af disse løsninger er at genbruge plastsække. Og det er da skønt, at Ringkøbing-Skjern Kommune er de første, der går ind for genbrug af plastsække og –poser. Der er trods alt, på landsplan, også en stor besparelse herved.

Der kører p.t. en kampagne på tv der hedder: ”Plant et træ for 20 kroner”. Ifølge Danmarks Statistik er der cirka 2,7 millioner husstande i Danmark. Hvis alle kommuner går ind for ideen om at genbruge plastsække, ville landets borgere på årsbasis, efter mine beregninger, kunne spare cirka 150 millioner kroner. Og det kunne der så plantes cirka 7,5 millioner træer for.

Og jeg tror, at alle er enige i, at der er mere brug for at plante træer end for et unødvendigt stort forbrug af plastsække og –poser.

Annonce
Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce