Annonce
Danmark

Over 200 væggelus i et syltetøjsglas

Mærkerne på Clara Rørsig efter væggelusebid var på størrelse med bylder. Foto: Chresten Bergh
Flere steder kender man til det voksende problem med væggelus. I beboelsesejendomme og på højskoler sprøjtes forebyggende.

Problemet med væggelus er kendt flere steder. Jydske Vestkysten fortalte således for halvandet år siden, at problemets stigning var velkendt i Esbjerg, hvor kommunale ejendomme var under angreb.

En af beboerne i de plagede lejligheder, Kent Mølgaard på Ewalds Alle i Esbjerg, kunne således fortælle, at han oplevede problemet særdeles konkret.

- Jeg har samlet over 200 væggelus i et syltetøjsglas. Det er væggelus, jeg selv har pillet ned fra væggene. Når jeg vågner om morgenen, er der masser af væggelus på mit sengetøj, og mit ben er rødt og hæver op efter de mange bid, fortalte han.

Han kunne også berette, at de små bæster ikke var så ligetil at få bekæmpet, og at sprøjtningen imod dem i sig selv er slemt med dårlig lugt og tapetskader til følge.

- Det ser ud, som om man har smidt kaffe på det (...) Når de har sprøjtet i min lejlighed, går der 12 timer, så kommer væggelusene igen, fortalte han.

Annonce

Fire tegn på væggelus

1. Sorte aftegninger under sengen og i madrassens sammenføjninger.

2. Vågner du efter en nats søvn og har bid i huden, er det typisk væggelus, der er årsagen.

3. Væggelus bider typisk på ben, arme, hals og de steder, der ligger uden for dynen.

4. Væggelus bider oftest sidst på natten, når søvnen er dybest.

Højskoler ramt

Samme avis kunne for lidt over et år siden også fortælle, at problemet er velkendt på højskoler, blandt andet Rødding Højskole, der bruger op mod 100.000 kroner om året på at bekæmpe væggelus.

- Det er træls, at vi får disse angreb, men vi gør alt, hvad vi kan for at undgå væggelusene. Vi sprøjter forebyggende et par gange om året (...) Vi vil for alt i verden undgå, at eleverne tager væggelus med hjem fra højskolen, eller at de kommer hertil og oplever at blive bidt af væggelus, fortalte højskolens forstander, Anja Rykind-Eriksen.

En af højskolekursisterne, 22-årige Clara Rørsig, oplevede det på egen krop:

- Jeg blev skambidt og fik store bylder. De kløede afsindigt, så jeg kunne slet ikke sove om natten, sagde hun til JydskeVestkysten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern Håndbold For abonnenter

Kasper Søndergaard rundede 350 kampe – nu venter efterårets vigtigste opgør: Vi er ikke i god forfatning

Annonce