Annonce
Erhverv

Otte topfolk i Amagerbanken skal betale 225 millioner kroner

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Direktør og syv bestyrelsesmedlemmer i Amagerbanken bliver dømt til at betale erstatning efter krak.

Den tidligere topchef og syv bestyrelsesmedlemmer i den krakkede Amagerbanken skal betale 225 millioner kroner i erstatning til staten.

Det har Østre Landsret afgjort onsdag.

Dermed er dommen ændret fra byretten, der i 2017 frikendte ledelsen for ansvar.

Det var staten, der lagde sag an mod topfolkene i banken med krav om erstatning på 375 millioner kroner.

Sagen har handlet om bankledelsens ansvar for et enkelt stort udlån til tre erhvervsmænd til et boligprojekt i København og efterfølgende valutaspekulation, da værdien af projektet begyndte at skride.

En af idémændene bag projektet var eksbokseren Hans Henrik Palm. Det gik under navnet "Østerfælled-ejendommen" og blev anlagt på Østerbro i København.

Værdien blev nedskrevet voldsomt efter finanskrisen, men i stedet for at trække i bremsen fik kunderne mulighed for at dække tabet gennem valutaspekulation for lånte penge.

Landsretten finder det ansvarspådragende, at ledelsen i 2009 forlængede kreditten, så valutaspekulation kunne fortsætte.

De dømte er den tidligere direktør Jørgen Brændstrup og bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen.

Derudover er de dømte bestyrelsesmedlemmer Villy Rasmussen, Henrik Zimino, Carsten Dan Ehlers, Henrik Ole Håkonsson, Kent Madsen, Jørgen Christian Brændstrup og Jesper Michael Buster Reinhardt.

De dømte skal som udgangspunkt betale lidt over 28 millioner kroner hver især. De kan dog slippe billigere.

Formand Niels Erik Nielsen skal nemlig holde de øvrige medlemmer af ledelsen fri, såfremt hans bestyrelsesansvarsforsikring dækker erstatningen.

To medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er blevet frifundet.

Det samme er en direktør, fordi statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet, der overtog Amagerbanken, ifølge Østre Landsret har udvist "passivitet".

Det skyldes, at han blev genansat i en funktionærstilling efter Amagerbankens konkurs, indtil Finansiel Stabilitet overtog resterne af banken.

I den forbindelse blev der ikke taget stilling til, om der skulle rejses erstatningskrav. Derfor er han frifundet.

/ritzau/

Annonce
Link til dom på domstol.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Grib bolden til håndboldens dag

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Skjern

Cirklen-byggeriet i Skjern: Byrådsmedlems tålmodighed er brugt op - stemmer nej til halv etage mere

Annonce