Annonce
Ringkøbing-Skjern

Otte års rutsjebanetur: Det er gået op og ned for testmøllerne

Sådan bliver udsigten fra Velling Bugt, hvis det lykkes at få to testmøller op. Projektudviklerne arbejder på sgen med at finde penge til teknisk udstyr. Visualing: Planenergi

2011

Sagen om testmøller i Velling Mærsk ved Stauning Lufthavn begynder i 2011, da Naturstyrelsen udpeger området som testplads. Det bliver vurderet, at møllerne godt kan stilles op uden at genere lufthavnen.

Annonce

2013

I august 2013 modtager Ringkøbing-Skjern Kommune en ansøgning om opstilling af fire testmøller i området. Der er imidlertid trådt nye, strammere bestemmelser i kraft, men Trafikstyrelsen indvilger i at være fleksibel, så der både bliver plads til møller og lufthavn.

2014

I 2014 bliver et planforslag for fire møller sendt i høring. Naboer og Stauning Lufthavn protesterer over planerne om fire møller på op til 250 meter i højden. Ribe Stift nedlægger veto mod møllerne. Vestas og mølleopstillerne kan derimod se store perspektiver i projektet. Et politisk flertal er klar til at bakke op om møllerne. Ribe Stift vælger efterfølgende at frafalde sit veto, efter at Kirkeministeriet har trukket sin indsigelse tilbage. Stiftet fastholder dog sin indsigelse mod projektet. De følgende tre år foregår der en hektisk mødeaktivitet mellem politikere, kommunens administration, diverse styrelser, lufthavnen, brugerne og lodsejere for at finde en løsning.

2015

I juni 2015 bliver der etableret en bredt sammensat arbejdsgruppe, som er enige om arbejde for fire testmøller på 200 meter, hvis opstilling kan ske uden gener for lufthavnen. Der bliver imidlertid sået tvivl om lufthavnens fremtid med fire møller. Undervejs tilbyder projektudviklerne at betale nyt teknisk udstyr på 11 millioner kroner til lufthavnen og betale den årlige driftsudgift på op mod 400.000 kroner, så længe møllerne står der.

2016

Politikerne lægger i 2016 op til at opgive projektet. Men Vestas, erhvervsrådet og LO appellerer til, at projektet gennemføres. Enden bliver, at projektfolkene reducerer antallet af testmøller fra fire til to. Og en ny planproces går i gang. I forbindelse med høringen denne sommer nedlægger Ribe Stift igen veto mod projektet.

2018

Flere forsøg på at finde en alternativ løsning mislykkes. Det bliver derfor op til erhvervsministeren at beslutte, om stiftets veto skal stå ved magt, eller om der skal give gives tilladelse til at sætte møllerne op. Daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) beslutter efter et besøg i området at underkende det kirkelige veto og give møllerne grønt lys. Det sker kort før jul sidste år.

2019

I januar i år godkender et byrådsflertal lokalplanen for to testmøller i Velling Mærsk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Skjern

Julehjælpen rykker ud i de næste uger

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce