Danmark

Optimisme i provinsen: Boliginteressen i flere større provinsbyer stiger hos ejendomsbranchen

Befolkningenstallet stiger i de større byer i de kommende år, og derfor bliver der behov for flere tiltag for at imødekomme efterspørgslen, ifølge Ejendom Danmark. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ejendomsbranchen har fået større forventninger til afkast i provinsen, mens forventningerne til de fire største byer i Danmark er dalende. Det viser ny undersøgelse, som Ejendom Danmark har foretaget. Underdirektør i Ejendom Danmark Morten Marott Larsen forklarer, hvorfor provinsen begynder at følge med de største byer.

Morten Marott Larsen, hvilke årsager gør, at der er højere forventninger i provinsen i dag til ejendomsmarkedet, mens det samtidig falder for de fire største byer?

- Det, der for investorernes side har været de sikre områder siden finanskrisen, er i de største byer, og det hænger sammen med, at det er der, hvor man har set, at der er mulighed for vækst, og hvor befolkningsprognoserne trækker henad.

- Nu er priserne ved at være der, hvor der er et mætningspunkt igennem køb og investeringer, og hvor man siger, at skal man have noget ud af sin ejendomsinvestering, så er det måske ikke at være der, hvor alle sammen er. Så der begynder at være et afkast i andre byer, som begynder at være interessant, og der er flere, der nu tror på, at det vil man også se i ejendomsværdierne i løbet af den næste tid.

Større forventninger til ejendomme i provinsen

I en ny undersøgelse af erhvervsorganisationen Ejendom Danmark har 44 markedsaktører bestående af blandt andet forskellige større ejendomsejere, banker, ejendomsmæglere og pensionskasser givet deres vurdering af, hvor stort et afkast de forventer i 2019 på ejendomme.

Markedsaktørerne forventer et totalt afkast på 5,4 procent, mens forventningen er 0,2 procentpoint lavere for 2020. I 2017 var det totale afkast 7,1 procent, mens det toppede i 2005 med 17 procent.

I de seneste fem år er forventningerne til de fire største byer, København, Århus, Odense og Aalborg, faldet, mens der er kommet større tiltro til især Trekantsområdet samt i mindre grad resten af landet. Overordnet set er det dog fortsat København og Århus, som trækker den største forventning for vækst, ifølge undersøgelsen.

Hvilke byer og områder i provinsen er det især, at ejendomsbranchen kan mærke en gevinst i disse år?

- Det er generelt ude i de større byer, hvor man kigger hen. Når man ser på ejendomsinvesteringer, er det eksempelvis, hvor er der nogle virksomheder, som gerne vil lokalisere sig til noget produktion, og hvor er der behov for udlejningsboliger. Det er ikke, hvor befolkningstallene falder.

- Især Trekantsområdet har fået en god forventning, og den har ikke været målt bedre før i tidligere undersøgelser.

Der er fortsat flere steder i provinsen, som ikke oplever samme efterspørgsel. Vil de områder blive hægtet af for fremtidige investeringer?

- Det øvrige Danmark er også interessant for investorerne, og de er ved at kigge længere ud. Det, der traditionelt har holdt investeringer oppe rundt omkring, er familieejede ejendomsvirksomheder, og de sidder sammen med andre og holder øje med mulighed for gode ejendomsprojekter.

Danmark kommer ikke til at opleve en boligboble, da ejendomsmarkedet er mere roligt i dag end før finanskrisen, forklarer Morten Marott Larsen, underdirektør hos Ejendom Danmark. Pr-foto

Hvorfor er det netop så vigtigt, at der er en stigende interesse for provinsen, og at den haler ind på forventningerne for de fire største byer i Danmark?

- Overordnet set er jeg glad for, at det går godt i Danmark, og vi har tidligere set, at væksten især har været centreret omkring de fire største byer. Så det er glædeligt for landets sammenhængskraft, at der også er investorer andre steder, som kan skabe lokale arbejdspladser, og som kan støtte den regionale udvikling.

I jeres undersøgelse kan vi også se, at der er en forventning om, at afkastet i år falder sammenlignet med 2018. Hvorfor?

- Der er to ting, som vi skal hæfte os ved. Den ene ting er, at ejendomsbranchen er nervøse for, om den overordnede positive nationale økonomi, som vi har haft, kan blive ved med at fortsætte. I flere lande, som Danmark handler med, går det lidt ned ad bakke nu, og verdensøkonomien er også på vej nedad. Det kan påvirke. Så den stigende indtjening, der har været i de senere år, er man i tvivl om, hvorvidt den vil holde.

- Den anden del er specifikke ejendomssegmenter, hvor der helt tydeligt er noget usikkerhed på butikker. Det går generelt godt for butikkerne lige nu, men man er mere betænkelig ved internethandelens påvirkning på den fysiske butik for fremtiden. Vi ser med nogle af nabolandene, at der er ændrede indkøbsmønstre, og det er man nervøs for også vil ske herhjemme.

For lidt over ti år siden opstod der finanskrise med efterfølgende faldende ejendomspriser. Er markedet ved at genvinde niveauet fra midten af 2000’erne før krisen?

- Det gik temmelig hurtigt i årene frem mod finanskrisen, men lige nu er der ikke nogen tegn på, at udviklingen er stukket af med hensyn til ejendomme. Det går betydeligt mere stille og roligt i dag.

- Så hvis vi får en krise pludselig, så er det ikke en boble, der brister. Der har været god efterspørgsel på ejendomme, og selvfølgelig kan man komme ud for prisfald, men det er vores vurdering, at det ikke kommer til at blive lige så slemt som sidst. Prisstigningerne har været mindre den her gang.

Hvis vi skal se på de kommende års ejendomsmarked, hvor ser du de største udfordringer?

- Foruden det nævnte med butikkerne, så er det også inden for udlejningsboliger. Vi ser rundt om i landet, at befolkningen stiger, og det skaber et større behov for boliger. Der vil være en efterspørgsel fremadrettet, så det er vigtigt, at der er nogle tiltag - også politisk - til, at der bliver bygget, for vi får brug for det.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Klitter ryddes for invasiv art: Klegod erklærer rynket rose krig

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce