Annonce
Læserbrev

Opråb til unge: Skift fjumreår ud med faglighed

Læserbrev: Alt for mange midtjyske unge spilder tre år af deres liv på en studentereksamen, de alligevel ender med ikke at bruge til noget. Det er tid til at sætte mere fokus på erhvervsuddannelserne allerede i folkeskolen og droppe den gymnasiale vanetænkning.

Der har aldrig været flere forskellige valgmuligheder for midtjyske unge, som står overfor at skulle vælge den videre uddannelsesvej, når tiden i folkeskolen lakker mod enden. Men samtidig har det aldrig været mere uoverskueligt at finde ud af, hvor man skal søge hen.

Måske er det derfor, så mange unge vælger den slagne vej på gymnasiet, for ”så har man i hvert fald tre år mere til at tænke over tingene”. Konsekvensen er, at alt for mange unge ender med en studentereksamen, de ikke aner, hvad de skal bruge til.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser da også, at hele 25 procent af de midtjyske unge stadig ikke var startet på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de havde fået studenterhuen på hovedet. Og for nylig viste tal fra Danmarks Statistik, at rekordmange unge var i gang med deres tredje sabbatår efter gymnasiet – vel at mærke på et tidspunkt, hvor Danmark sukker efter faglært arbejdskraft.

Forklaringerne kan naturligvis være mange, men noget tyder på, at de unge simpelthen ikke var målrettede nok, da de, måske af ren vanetænkning, valgte gymnasiet. Der er med andre ord brug for at forbedre uddannelsesvejledningen ude i folkeskolens afgangsklasser, så eleverne får et mere nuanceret indblik i de mange muligheder, erhvervsskolerne har at byde på.

For i sidste ende er der brug for, at flere midtjyske unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse i stedet for at sætte kursen direkte mod gymnasierne, yderligere uddannelsesforvirring og en overhængende risiko for at ende i ledighed eller i et ufaglært job efter tre års skolemæssigt tidsspilde.

Med en erhvervsuddannelse får man en målrettet karrierevej, løn under uddannelse og rigtig gode jobmuligheder efterfølgende. Men hvis de unge (og deres forældre) skal overbevises om fornuften i at droppe den gymnasiale vanetænkning, kræver det naturligvis, at de kender til erhvervsuddannelserne og deres indhold. Og her har vi tilsyneladende lang vej igen.

Samtidig er der brug for, at både de enkelte brancheorganisationer og ikke mindst kommunerne styrker indsatsen for at ”indfange” de mange unge, der står med en studenterhue, de ikke aner, hvad de skal bruge til. Vi skal også her styrke vejledningen hen mod erhvervsuddannelserne, hvor der i høj grad er brug for bogligt dygtige unge, som er i stand til at kombinere teori og praksis, så de bl.a. kan stå i spidsen for den teknologiske udvikling.

Derfor kære unge, forældre og uddannelsesvejledere: Åbn øjnene, og vend blikket mod erhvervsuddannelserne. Og til dig, der er på vej mod endnu et ”fjumreår”: Overvej, om det ikke ville være en idé at erstatte fjumreår med faglig fordybelse og en målrettet erhvervsuddannelse, der sender dig sikkert ind i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bøjer de i vinden? Vesterhav Syd og vores lokale erhverv

Læserbrev: Er Energistyrelsen og Vattenfall ligeglade med vore lokale erhverv? Og hvad agter byrådet nu at gøre? De spørgsmål stiller vi os uvilkårligt, efter at aktindsigt har vist, hvad VVM-tillægget for Vesterhav Syd-møllerne skal indeholde. Som du kan læse nedenfor, udelades nemlig to helt fundamentale undersøgelser for turismen og fiskeriet. Bevares, der kommes vidt omkring med “kollisionsrisiko for trækfugle og flagermus” samt “sejladsforhold og lystfiskeri i undersøgelsesområdet”, og meget andet mere eller mindre (u)nyttigt. Men som med mange af den slags rapporter er det værd at bemærke sig, hvad der ikke skal afdækkes i VVM-tillægget. Og her springer særligt to forhold i øjnene. Både at (s. 11) “Der skal ikke redegøres for økonomiske eller konkurrencemæssige forhold i relation til turismeerhvervet”. Det skriger jo til himlen med turismen som vort største erhverv og i betragtning af, at det nationale Center for Kystturisme er placeret i netop Hvide Sande. Og at der godt nok (s. 22) skal undersøges, hvad indvirkningerne er på fiskeriet, men IKKE hvorvidt det kan gøres muligt at fiske mellem møllerne. Eventuelt blot for mindre fartøjer under for eksempel 20, 15 eller 12 meter. Dette til trods for, at der i flere høringssvar er opfordret til at få netop dette klarlagt. Derimod skal der (s. 26) redegøres for kumulative effekter for andre planlagte projekter, i både Danmark, Holland og Tyskland. Og betydningen for de klimapolitiske mål og CO2-reduktionen skal beskrives. Alt sammen noget meget overordnet og fjernt for os, der bor her. Men noget, der kan bruges i den luftige argumentation for den grønne omstilling på Christiansborg. Det virker nu, som om projektet skal klemmes igennem! Og Energistyrelsen helt bevidst vælger at undlade krav om inddragelse af netop de to argumenter, der kan være med til at flytte Vesterhav Syd langt til havs. Nemlig at turismens indvendinger skal tages alvorligt, og fiskernes tabte fiskevand - ved at flytte møllerne længere til havs - kan kompenseres ved at åbne for fiskeri mellem møllerne. To forhold, der kan tale for at flytte møllerne, belyses nu helt bevidst ikke! Og Vattenfall erkendte jo på et møde d. 1. marts 2018 i Søndervig, at det drejer sig om småpenge, for at flytte møllerne … så hvorfor ikke? Nu hvor der også er god tid til at ændre i projektet … Hvad gør byrådet, formanden for erhvervsudvalget Søren Elbæk eller borgmesteren? Overlader de det endnu engang til brancheorganisationerne og de små erhvervsdrivende? Eller mander de sig op og går i brechen for to store erhverv i kommunen? Eller bøjer de i vinden? Jens Bollerup, cand. merc., Geflevej 221, Hvide Sande Dan Broesch Jensen, cand. merc. aud., Lyngvejen 100, Klegod Tonny Lemqvist, maskinmester, Præstegårdsmarken 35, Velling Karsten Fyhn, sommerhusudlejer, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande Birgitte Vinding, journalist, Stauning Finn Ebbe Jakobsen, advokat, Beddingen 7, Ringkøbing Jens Møller, forretningsdrivende, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce