Hvide Sande

Opråb til politikerne: Fik nej til soppebassin på stranden - så kom de kystnære møller

Fire politikere fra Dansk Folkeparti, SF, Radikale og Venstre deltog i vælgermøde om turismen.
Feriehus- og campingbranchen holdt vælgermøde med turisme som tema. Politikerne kunne enes om en hel del.

Søndervig: - Jeg vil gerne komme med en undskyldning.

Ordene falder i legerummet på Søndervig Camping, hvor feriehus- og campingbranchen har inviteret til vælgermøde om turisme. De kommer ud af munden på folketingsmedlem Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Lige så tilfreds, DF'eren er med, at det er lykkes at hæve skattefradraget for udlejning af sommerhuse,og at det er blevet lettere at låne penge til at købe ét, lige så ked af det er han af, at det ikke lykkedes at stoppe de omstridte Vesterhav Syd-møller.

- Det nager mig, at møllerne stadig er en mulighed. Det er ærgerligt for turismen, at man nu får vindmøller så tæt på kysten, men jeg er klar til at kæmpe videre, lyder det med beklagelse overfor den gruppe af turistfolk og turister, som har sat sig indenfor i skyggen til wienerbrød og politisk debat.

Også den ellers så varme tilhænger af vindmøllerne folketingsmedlem Andreas Steenberg (R) har fået sine betænkeligheder ved placeringen af de 20 møller tæt på kysten. Han tror dog ikke på politisk opbakning til at aflyse projektet og rive kontrakten med Vattenfall over. Det bliver alt for dyrt.

- Det bedste håb for at få flyttet møllerne længere ud ved hjælp af den nye VVM-redegørelse, siger han.

Latterlige regler

Snakken om de kystnære møller er noget, der kan bringe feriehusudlejerne op i det røde felt. Især har flere af dem svært ved at se logikken i, at der er politisk opbakning til stramme regler for udnyttelse af kyststrækningen, mens de samme politikere ingen problemer havde med at godkende møller fire-ti kilometer fra strandkanten.

Anders Thygesen og Thomas Sørensen fra Esmark undrer sig højlydt på mødet med politikerne.

- Vi fik nej til at lave et saltvandsbassin på stranden, så børn kunne bade sikkert. Hvis vi skulle have lov, så krævede det, at vi tømte bassinet hver aften og fjernede det fra stranden om natten, så bassinet ikke skæmmede naturen. Der må ikke bygges restauranter med havudsigt eller handicapstier, fordi vi skal passe på vores natur. Men kæmpemøller få kilometer fra kysten er ikke noget problem. Det kan man da godt undre sig over, siger de to feriehusudlejere.

- Det går godt med turismen her i området, men vi følger ikke med udlandet. Det er som at løbe et 100 meter løb i bare tæer, mener Anders Thygesen om forhindringerne.

Politikerne forstår problemstillingen og nikker accepterende til feriehusudlejernes brancheorganisations direktør Carlos Villaro Lassens forslag om at få nedsat en gruppe, som kan se nærmere på kystbeskyttelsesreglerne, som ikke fik en overhaling, da planloven blev lempet.

Venstres Kenneth Mikkelsen vil gerne være med, det samme vil Dansk Folkeparti og Radikale.

- Alt er godt med måde, og vi skal passe på naturen. Men det virker latterligt, at man ikke kan sætte et badebassin op. Der må kunne findes en løsning. Det er der ikke kun brug for i Søndervig, men mange andre steder, siger Andreas Steenberg.

Milliardomsætning

Politikerne på vælgermødet, hvor folketingskandidat Peter Nowack fra SF også er med, kan i det hele taget blive enige om en del. Der er brug for en 2+1-vej til området, så trafikken kan glide, mens vestkysten trækker flere og flere turister til. Og så er de enige om at holde et vågent øje med fordelingen af turistmidlerne.

- Der er en tendens til, at man hellere vil bruge penge på at vise en kineser den lille havfrue end på en tysker, der lejer et sommerhus på vestkysten, og det skal vi lave om på, mener Andreas Steenberg.

Ikke mindst set i lyset af, at turismen står for en omsætning på 3,5 milliarder - og at Ringkøbing-Skjern sammen med Varde leverer mere eller nogenlunde det samme, som dansk fiskeri står for - og at Ringkøbing-Skjern og Varde tilsammen har flere turistovernatninger end København.

Mangler arbejdskraft

Feriehusudlejer Lars Christensen fra Novasol-Dansommer har lidt ros med i posen til politikerne. Han er nemlig meget glad for, at han og kollegerne har fået opfyldt mange af deres ønsker i denne valgperiode.

En ting, vil han dog gerne have dem til at tænke på, når det nye Folketing mødes efter valget: Hvordan turistbranchen fremover kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft, som det lige nu kniber gevaldigt med.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce