Annonce
Indland

Opråb fra militærchefer: Grænsekontrol presser Forsvaret

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
To chefer i militæret mener, at der går tid fra vigtige øvelser, når soldater bruges til at vogte grænsen.

Grænsekontrol og opgaver med at bevogte rundt i Danmark går ud over danske soldaters træning.

Desuden tager det tid fra vigtige militære øvelser, der skal ruste hærens tropper til internationale missioner.

Sådan lyder advarslen fra hærchef Michael Lollesgaard og brigadegeneral Henrik Lyhne. Det skriver Jyllands-Posten.

Begge militærchefer mener, at det har konsekvenser, at specialuddannede soldater skal aflaste politiet.

I øjeblikket er 248 soldater indsat til grænsekontrol og bevogtning.

Det betyder ifølge Henrik Lyhne, at det er svært at finde soldater nok til øvelser, der er nødvendige for at opbygge den danske brigade, som Danmark har lovet.

- Jeg har reelt kun halvdelen af soldaterne til rådighed til daglig. Vi skal huske, at soldaterne også har andre opgaver i for eksempel Afghanistan, Irak og Kosovo. Ved den største øvelse, som vi holdt for nylig, kunne vi samle 2000, siger Lyhne, der står i spidsen for en brigade på 3000 mand.

Han tilføjer, at soldaterne kun bruger måske fem procent af deres færdigheder, når de står ved grænsen.

Hærchef Michael Lollesgaard er enig. Han siger til Jyllands-Posten, at Forsvaret er tæt på smertegrænsen.

I Folketinget kræver Venstre, Dansk Folkeparti og De Radikale svar fra regeringen på kritikken.

Venstre og DF åbner for, at Hjemmeværnet kan overtage mere af grænsekontrollen fra soldaterne.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviser kritikken. Hun siger, at Forsvaret har til opgave at passe på Danmark. Det "indebærer grænsekontrol og bevogtning".

Forsvarschef Bjørn Bisserup erkender, at Forsvaret har travlt. Men han siger til Jyllands-Posten, at det er en opgave, som politikerne har besluttet, at der skal løses af Forsvaret.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce