Annonce
Rejser

Oplev Kattegatleden: Tag Sydsverige tilbage på to hjul

Kattegattleden er fint afmærket med rødbrune skilte med teksten "Kattegattleden” og nummeret 1, der antyder, at det er Sveriges første nationale cykelrute. Langt det meste af ruten går langs kysten ved Kattegat - deraf navnet. Foto: Adde/Region Halland
Sveriges første nationale cykelrute, Kattegattleden, leder hele vejen fra Helsingborg i syd til Göteborg i nord, hvis man har små 400 kilometer i benene. To madglade danskere nøjedes med at tage et par mindre bidder af ruten, men fik appetit på at opleve mere af Sveriges riviera fra sadlen.

Vi ankom midt i et skybrud fredag aften ved spisetid og gik tidligt til køjs efter at have spist aftensmad og varmet os med en kop kaffe foran kaminen, mens regnen silede ned udenfor - usikre på, hvad morgendagens cykeltur ville bringe af vejr. Heldigvis ankom vi til Steningestrand halvvejs mellem Halmstad og Falkenberg i bil med cyklerne bagpå og slap for at blive gennemblødte.

Det var blevet september og sidst på sæsonen, hvad vejret så tydeligt understregede, og vi var de eneste overnattende gæster hos Per Carlsson og Catarina Arvidsson, Steninge Kuststations værtspar, der gav os en velkomst, som var vi gamle venner af parret, der i arbejdslivets efterår har omdannet det gamle badehotel til et hemtrevligt overnatningssted med vegetarisk køkken.

Annonce

Cykelruten Kattegattleden

Kattegattleden er en cykelrute i Sverige langs Kattegat. Ruten begynder i Helsingborg i Skåne ved færgelejet Knutpunkten og går via Höganäs, Ängelholm, Båstad, Laholm, Halmstad, Falkenberg, Varberg og Kungsbacka hele vejen langs Hallands kyst og slutter i Göteborg i Västra Götaland ved hovedbanegården.

Ruten, der er Sveriges første nationale cykelrute, blev indviet i sommeren 2015. Den er cirka 390 kilometer lang, og der er mange oplevelsesmuligheder undervejs - både når det gælder natur og kultur. Kattegattleden blev i 2018 kåret som Årets Cykelrute i Europa. Den indgår i den internationale cykelrute Eurovelo 7, som går mellem Nordkap og Malta.

Ruten er tydeligt afmærket og på det meste af strækningen cykler man på sikre cykelstier adskilt fra biltrafikken. Hvis man ikke orker at cykle hele vejen, kan man tage en mindre del af Kattegattleden i cykelsadlen og klare resten af transporten med tog eller bus. Som regel er det muligt at have cykler med om bord, men det kræver oftest en cykelbillet.

Fra det vestlige Danmark kommer man nemt til Halland med færge fra Grenaa - fra februar 2020 flytter færgen til Halmstad, regionens hovedby, mens den tidligere lagde til i Varberg. Fra Sjælland når man nemt Halland via naboregionen Skåne med færge fra Helsingør til Helsingborg eller via Øresundsbroen til Malmø og videre nordpå.

Læs mere om Kattegattleden på Kattegattleden.se - hvis du ikke er stærk i svensk, findes al information på siden også på engelsk, tysk og fransk.

Blå himmel og VM-grød

Men lørdag morgen var skyerne væk og himlen blå, da vi sneg os ned ad trappen til køkkenet, hvor værten stod og kokkererede. Snart 70-årige Per Carlsson har lagt en karriere som advokat bag sig for at udleve sin passion for noget så jordnært som grød. Han kalder sig selv en grødnørd, og nørderiet har gjort ham til dobbelt verdensmester i grødkogning og forfatter til en bog om grød.

Pers kogekunst trækker både turister og lokale til Steninge Kuststations morgenbuffet, og to mindre selskaber optog bordene nærmest grødbaren denne morgen, så Catarina dækkede op til os i den hyggelige veranda mod haven. Her fik vi serveret havregrød med bær, kerner og et drys kanel samt Pers lækre overnight oats - en kold morgenmadsgrød med havtorn og græskarkerner - og forsynede os med blødkogte æg, hjemmebagt brød, hjemmelavede smoothies, juice og kaffe fra buffeten.

Mætte og udhvilede sagde vi tak for mad, tog afsked med Per og Catarina og spændte cykelhjelmen. Steninge Kuststation ligger skønt i landskabet, og der er - som navnet antyder - en smuk udsigt til den forrevne kyst og en lille sandstrand nær Skipås Naturreservat, som værtsparret kender ud og ind. Vi sprang morgendukkerten over og hoppede i sadlen for at cykle videre nordpå.

Første nationale cykelrute

Vi spoler et døgn tilbage og hopper 100 kilometer sydpå, til Helsingborg, cykelrutens sydligste ende. Her begyndte jeg torsdag morgen cykelturen ad Kattegattleden fra stationen midt i byen, hvorfra både tog, bus og færger udgår. Jeg glemte at få et cykelkort med, men der var ingen grund til at frygte at fare vild, for Kattegattleden er fint afmærket med rødbrune skilte med teksten ”Kattegattleden” og nummeret 1, der antyder, at det er Sveriges første nationale cykelrute.

Jeg trampede hårdt i pedalerne og nåede hurtigt ud af Helsingborg, forbi Sofiero Slott, hvor dronning Ingrid tilbragte sin barndoms somre, og videre langs strandene ud til det glitrende Øresund. Kattegattleden løber det meste af vejen langs kysten, og hvis du kommer i tvivl, om du er på rette vej, så sørg blot for at have vandet på din venstre hånd, når du kører nordpå. Mobiltelefonens gps er rar at have i baghånden, men sluger meget batteri, så tag en powerbank med.

Da jeg træder i pedalerne igen efter en dejlig frokost i Höganäs, er der mørke skyer over himlen og støvregn i luften. Jeg har besluttet at tage en lille afstikker fra Kattegattleden for at tage på opdagelse på Kullen-halvøen, og jeg er tilsyneladende på vej bort fra civilisationen. I hvert fald bebuder et skilt ved ICA-købmanden, at det er sidste indkøbsmulighed inden Kullaberg, som svenskerne selv kalder den smukke halvø.

Om rejsen

Rejser var inviteret af Visit Sweden, som sørgede for overnatning, forplejning og lokal transport.

Provokunst og fikastund

Jeg parkerer cyklen i en lysning i bøgeskoven nordvest for det pittoreske fiskerleje Arild, Sveriges Skagen, for at udforske træslottet Nimis (”for meget” på latin), som kunstneren Lars Vilks begyndte at bygge i 1980. Nimis er en af Skånes mest besøgte attraktioner, men utilgængelig for gangbesværede. Af indlysende grunde er der ikke skiltet til den ulovligt opførte konstruktion, som ifølge kunstneren tilhører mikronationen Ladonia, der har erklæret krig mod Sverige - og San Marino.

Hvis provokunsterens fantasiland vinder den imaginære krig, vil Ladonia ifølge Vilks tvinge Sverige til at give Skåne, Halland og Blekinge tilbage til Danmark. Men det er nu mig ligemeget, for som dansker føler man sig meget velkommen på den anden side af Øresund i dag, og - som en medarbejder i det lokale turistbureau kom for skade at sige: Danske turister er meget velkomne i Sydsverige, meget mere end dem fra Stockholm er.

Magasinet Rejser var inviteret på cykeltur på Kattegattleden af Visit Sweden, som har betalt og arrangeret overnatning, forplejning og lokal transport. Visit Sweden har ikke derudover haft indflydelse på artiklerne om turen

Vi fik ikke brug for kort og kompas for at finde vej - cykelruten er godt afmærket, og man kommer sjældent i tvivl, om man er på rette vej. Foto: Atelje Lena/Visit Sweden
Sveriges første nationale cykelrute, Kattegattleden, går fra Helsingborg i Skåne i Syd, hele vejen op langs Hallands kyst og til Göteborg i Västra Götaland i nord. Foto: Region Halland
Et godt sted at gøre holdt. Mellem landsbyerne Stranninge og Morup er et gammelt busskur indrettet som ubemandet turistkontor. Her tog vi en bid brød og noget at drikke, mens vi læste om egnens tilbud til turisterne. Foto: Chen Yang
Måske er det landskabet, der har givet navn til Steninge? I hvert fald minder kysten her ved Steninge Kuststation mere om bornholmsk klippekyst end om sandstrand ved Vesterhavet. Foto: Chen Yang
Cykling giver god appetit - og aktiv ferie er en god undskyldning for at skeje lidt ud. Fiskerestauranten Joels Brygga på Fiskehamnsvägen i Träslövsläge lige syd for Varberg er nabo til egnens største fiskerihavn, der sørger for friske forsyninger. Med kokken Joel Kaspersson og hans kolleger i køkkenet er der garanti for velsmag. Foto: Chen Yang
I Varberg fører Kattegattleden forbi byens gamle fæstning, som er værd at gå på opdagelse i, og en række gode badestrande syd for byen, blandt andet ved Apelviken. Foto: Chen Yang
Det gamle badehotel Steninge Kuststation er et hyggeligt sted at gøre holdt for en fikastund med kaffe og kage eller for en overnatning. Da vi ankom en septemberaften, var vi ved at drukne i regn, men næste formiddag var der blå himmel. Foto: Chen Yang
Dagens varme grød er havregrød med bær, kerner og et drys kanel. Foto: Chen Yang
Morgenmad på Steninge Kuststation - med to prøver på verdensmesteren i grøds kunnen. Det var en fortræffelig start på dagen. Foto: Chen Yang
Snart 70-årige Per Carlsson har lagt en karriere som advokat bag sig for at udleve sin passion for noget så jordnært som grød som grødvært på Steninge Kuststation. Foto: Chen Yang
Falkenberg var en af de mange gode overraskelser på cykelturen ad Kattegattleden. En hyggelig by med gode spisesteder. Vi boede godt på det nyrenoverede hotel Hamngatan 27, der er indrettet i et pakhus i den gamle bydel ned til floden Ätran. Foto: Chen Yang
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce