Videbæk

Opløsningsmidler på Guldregnallé er kræftfremkaldende

På kortet ses udbredelsen af stoffet perchlorethylen. Der er tre hotspots, som er markeret med stiplede linjer. Her er forureningen særlig koncentreret. De røde mærker markerer, shvor der er foretaget boreprøver. De grønne firkanter og trekanter markerer luftporeprøver og prøver af indeklimaet. Foto: Region Midtjylland.

Der er fundet høje koncentrationer af opløsningsmidlerne trichlorethylen og perchlorethylen i jorden på Guldregnallé. Stofferne er kræftfremkaldende.

Videbæk: Parcelhusene på Guldregnallé 9, 11, 15 og 17 blev opført i 1976-77, så i knap 40 år kan beboerne have været udsat for dampe fra kræftfremkaldende opløsningsmidler. De fire parcelhusgrunde er nemlig massivt forurenet med stofferne trichlorethylen og perchlorethylen, som er benyttet i metalindustrien til affedtning af metalemner og i renserier.

Der er ingen fare, når man går rundt i frisk luft udenfor, men stofferne afgiver via gulvet dampe ind i husene. Derfor opstår der for høje koncentrationer af de skadelige stoffer i husenes indeklima.

Da Region Midtjylland i 2015 konstaterer, at jorden er forurenet, bliver der etableret ventilation under de fire huse, så afdampningen ind i husene stoppes. Det sker altså først efter knap 40 år.

Ifølge kontorchef Morten Bondgaard hos Region Midtjylland er stofferne kræftfremkaldende på lang sigt - men beboerne behøver næppe frygte noget, mener han.

- Koncentrationerne af dampe, som beboerne har været udsat for, er på et niveau, hvor man ikke kan mærke tydelige symptomer så som svimmelhed, hovedpine eller anden ubehag, som man kan få ved påvirkning af store koncentrationer af opløsningsmidler. Men det er den skadelige påvirkning på lang sigt, man er bekymret for. Efter Jordforureningsloven må boligejere ikke udsættes for uacceptabelt høje koncentrationer af stofferne i indeklimaet. Derfor har vi afskærmet indeklimaet ved hjælp af ventilationen, siger Morten Bondgaard.

Her ses udbredelsen af stoffet trichlorethylen. Foto: Region Midtjylland.

Boringer og luftprøver

Region Midtjylland affejer samtidig spekulationer om, at de giftige opløsningsmidler skulle være sivet hen på Guldregnallé fra det tidligere mørtelværk, som nu ligger som et grønt område lige sydøst for Guldregnalle.

- Vores undersøgelser viser, at dataene peger på, at forureningen på Guldregnallé stammer fra det affald, der er blevet deponeret i den gamle fyldplads under Guldregnallé, siger Morten Bondgaard.

Regionen har identificeret fyldpladsen ved hjælp af luftfotos. Samtidig bekræfter beboere i området, at der i 1940'erne, 1950'erne og 1960'erne lå en fyldplads, hvor der blev smidt alskens affald - og altså også de opløsningsmidler, som nu er dukket op mange år senere.

Søren Jespersen fortalte i Dagbladet i fredags, at han stødte på affald fra fyldpladsen, da han i 1976 skulle støbe fundamentet på Guldregnallé 15. Han undrede sig over, at kommunens ingeniører affejede problemet med fyldpladsen.

Regionen har foretaget talrige undersøgelser på villavejen og fundet frem til, at der er tre såkaldte forurenings-"hotspots" omkring Guldregnalle 9, 11, 15 og 17. Her har regionen foretaget boringer og såkaldte poreluftprøver, så både jorden og afdampningen er undersøgt.

Også luften under husene er blevet undersøgt, og her er der så store koncentrationer af trichlorethylen og perchlorethylen, at der skulle opsættes afskærmning.

Stofferne er ikke forbudte, men det kræver en særlig tilladelse, hvis man skal have lov at bruge trichlorethylen, oplyser Miljøstyrelsen.

Den gule linje markerer, hvor sandgraven lå. Det har regionen konstateret ved hjælp af luftfotos. Den blå linje markerer udbredelsen af fyldpladsen. De er konstateret ved hjælp af boringer. Foto: Region Midtjylland
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Ringkøbing For abonnenter

Planen var at blive elektriker - men nu er planterne blevet et livsværk

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce