Annonce
Videbæk

Opløsningsmidler på Guldregnallé er kræftfremkaldende

På kortet ses udbredelsen af stoffet perchlorethylen. Der er tre hotspots, som er markeret med stiplede linjer. Her er forureningen særlig koncentreret. De røde mærker markerer, shvor der er foretaget boreprøver. De grønne firkanter og trekanter markerer luftporeprøver og prøver af indeklimaet. Foto: Region Midtjylland.

Der er fundet høje koncentrationer af opløsningsmidlerne trichlorethylen og perchlorethylen i jorden på Guldregnallé. Stofferne er kræftfremkaldende.

Videbæk: Parcelhusene på Guldregnallé 9, 11, 15 og 17 blev opført i 1976-77, så i knap 40 år kan beboerne have været udsat for dampe fra kræftfremkaldende opløsningsmidler. De fire parcelhusgrunde er nemlig massivt forurenet med stofferne trichlorethylen og perchlorethylen, som er benyttet i metalindustrien til affedtning af metalemner og i renserier.

Der er ingen fare, når man går rundt i frisk luft udenfor, men stofferne afgiver via gulvet dampe ind i husene. Derfor opstår der for høje koncentrationer af de skadelige stoffer i husenes indeklima.

Da Region Midtjylland i 2015 konstaterer, at jorden er forurenet, bliver der etableret ventilation under de fire huse, så afdampningen ind i husene stoppes. Det sker altså først efter knap 40 år.

Ifølge kontorchef Morten Bondgaard hos Region Midtjylland er stofferne kræftfremkaldende på lang sigt - men beboerne behøver næppe frygte noget, mener han.

- Koncentrationerne af dampe, som beboerne har været udsat for, er på et niveau, hvor man ikke kan mærke tydelige symptomer så som svimmelhed, hovedpine eller anden ubehag, som man kan få ved påvirkning af store koncentrationer af opløsningsmidler. Men det er den skadelige påvirkning på lang sigt, man er bekymret for. Efter Jordforureningsloven må boligejere ikke udsættes for uacceptabelt høje koncentrationer af stofferne i indeklimaet. Derfor har vi afskærmet indeklimaet ved hjælp af ventilationen, siger Morten Bondgaard.

Annonce
Her ses udbredelsen af stoffet trichlorethylen. Foto: Region Midtjylland.

Boringer og luftprøver

Region Midtjylland affejer samtidig spekulationer om, at de giftige opløsningsmidler skulle være sivet hen på Guldregnallé fra det tidligere mørtelværk, som nu ligger som et grønt område lige sydøst for Guldregnalle.

- Vores undersøgelser viser, at dataene peger på, at forureningen på Guldregnallé stammer fra det affald, der er blevet deponeret i den gamle fyldplads under Guldregnallé, siger Morten Bondgaard.

Regionen har identificeret fyldpladsen ved hjælp af luftfotos. Samtidig bekræfter beboere i området, at der i 1940'erne, 1950'erne og 1960'erne lå en fyldplads, hvor der blev smidt alskens affald - og altså også de opløsningsmidler, som nu er dukket op mange år senere.

Søren Jespersen fortalte i Dagbladet i fredags, at han stødte på affald fra fyldpladsen, da han i 1976 skulle støbe fundamentet på Guldregnallé 15. Han undrede sig over, at kommunens ingeniører affejede problemet med fyldpladsen.

Regionen har foretaget talrige undersøgelser på villavejen og fundet frem til, at der er tre såkaldte forurenings-"hotspots" omkring Guldregnalle 9, 11, 15 og 17. Her har regionen foretaget boringer og såkaldte poreluftprøver, så både jorden og afdampningen er undersøgt.

Også luften under husene er blevet undersøgt, og her er der så store koncentrationer af trichlorethylen og perchlorethylen, at der skulle opsættes afskærmning.

Stofferne er ikke forbudte, men det kræver en særlig tilladelse, hvis man skal have lov at bruge trichlorethylen, oplyser Miljøstyrelsen.

Den gule linje markerer, hvor sandgraven lå. Det har regionen konstateret ved hjælp af luftfotos. Den blå linje markerer udbredelsen af fyldpladsen. De er konstateret ved hjælp af boringer. Foto: Region Midtjylland
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce