Videbæk

Opløsningsmidler på Guldregnallé er kræftfremkaldende

På kortet ses udbredelsen af stoffet perchlorethylen. Der er tre hotspots, som er markeret med stiplede linjer. Her er forureningen særlig koncentreret. De røde mærker markerer, shvor der er foretaget boreprøver. De grønne firkanter og trekanter markerer luftporeprøver og prøver af indeklimaet. Foto: Region Midtjylland.

Der er fundet høje koncentrationer af opløsningsmidlerne trichlorethylen og perchlorethylen i jorden på Guldregnallé. Stofferne er kræftfremkaldende.

Videbæk: Parcelhusene på Guldregnallé 9, 11, 15 og 17 blev opført i 1976-77, så i knap 40 år kan beboerne have været udsat for dampe fra kræftfremkaldende opløsningsmidler. De fire parcelhusgrunde er nemlig massivt forurenet med stofferne trichlorethylen og perchlorethylen, som er benyttet i metalindustrien til affedtning af metalemner og i renserier.

Der er ingen fare, når man går rundt i frisk luft udenfor, men stofferne afgiver via gulvet dampe ind i husene. Derfor opstår der for høje koncentrationer af de skadelige stoffer i husenes indeklima.

Da Region Midtjylland i 2015 konstaterer, at jorden er forurenet, bliver der etableret ventilation under de fire huse, så afdampningen ind i husene stoppes. Det sker altså først efter knap 40 år.

Ifølge kontorchef Morten Bondgaard hos Region Midtjylland er stofferne kræftfremkaldende på lang sigt - men beboerne behøver næppe frygte noget, mener han.

- Koncentrationerne af dampe, som beboerne har været udsat for, er på et niveau, hvor man ikke kan mærke tydelige symptomer så som svimmelhed, hovedpine eller anden ubehag, som man kan få ved påvirkning af store koncentrationer af opløsningsmidler. Men det er den skadelige påvirkning på lang sigt, man er bekymret for. Efter Jordforureningsloven må boligejere ikke udsættes for uacceptabelt høje koncentrationer af stofferne i indeklimaet. Derfor har vi afskærmet indeklimaet ved hjælp af ventilationen, siger Morten Bondgaard.

Her ses udbredelsen af stoffet trichlorethylen. Foto: Region Midtjylland.

Boringer og luftprøver

Region Midtjylland affejer samtidig spekulationer om, at de giftige opløsningsmidler skulle være sivet hen på Guldregnallé fra det tidligere mørtelværk, som nu ligger som et grønt område lige sydøst for Guldregnalle.

- Vores undersøgelser viser, at dataene peger på, at forureningen på Guldregnallé stammer fra det affald, der er blevet deponeret i den gamle fyldplads under Guldregnallé, siger Morten Bondgaard.

Regionen har identificeret fyldpladsen ved hjælp af luftfotos. Samtidig bekræfter beboere i området, at der i 1940'erne, 1950'erne og 1960'erne lå en fyldplads, hvor der blev smidt alskens affald - og altså også de opløsningsmidler, som nu er dukket op mange år senere.

Søren Jespersen fortalte i Dagbladet i fredags, at han stødte på affald fra fyldpladsen, da han i 1976 skulle støbe fundamentet på Guldregnallé 15. Han undrede sig over, at kommunens ingeniører affejede problemet med fyldpladsen.

Regionen har foretaget talrige undersøgelser på villavejen og fundet frem til, at der er tre såkaldte forurenings-"hotspots" omkring Guldregnalle 9, 11, 15 og 17. Her har regionen foretaget boringer og såkaldte poreluftprøver, så både jorden og afdampningen er undersøgt.

Også luften under husene er blevet undersøgt, og her er der så store koncentrationer af trichlorethylen og perchlorethylen, at der skulle opsættes afskærmning.

Stofferne er ikke forbudte, men det kræver en særlig tilladelse, hvis man skal have lov at bruge trichlorethylen, oplyser Miljøstyrelsen.

Den gule linje markerer, hvor sandgraven lå. Det har regionen konstateret ved hjælp af luftfotos. Den blå linje markerer udbredelsen af fyldpladsen. De er konstateret ved hjælp af boringer. Foto: Region Midtjylland
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce