Annonce
Erhverv

Opkøb af Alka sender Trygs overskud forbi to milliarder

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tryg købte i 2018 Alka. Det har styrket selskabets position som størst på forsikring i Danmark.

Forsikringsselskabet Tryg har tjent flere penge i 2019, hvor opkøbet af konkurrenten Alka og et godt år på de finansielle markeder har lunet.

Samlet endte overskuddet i årets første ni måneder på 2,1 milliard kroner. Det er en stigning på omtrent en halv milliard sammenlignet med året før.

Det viser Trygs regnskab, der er offentliggjort torsdag morgen.

- Vi leverer et tilfredsstillende forsikringsteknisk resultat, der ligger 14 procent (for tredje kvartal, red.) højere end sidste år, hvilket primært skyldes Alka og en positiv udvikling i vores kerneforretning, siger direktør Morten Hübbe i en kommentar.

Tryg købte i slutningen af sidste år Alka i en handel til 8,2 milliarder kroner fra en kreds af fagforeninger, der havde ejet selskabet siden stiftelsen i 1930. Alka er dog fortsat under samme navn.

Tryg er Danmarks største forsikringsselskab foran Topdanmark og Codan, og købet Alka har styrket selskabets position i Danmark.

Tryg har samlet over fire millioner kunder i Danmark, Sverige og Norge.

Ud over opkøbet hæfter Morten Hübbe sig særligt ved, at der har været fremgang blandt Trygs privatkunder, hvilket har givet flere penge i kassen.

Derudover har Tryg i år tjent flere penge på sine aktier og obligationer end 2018, der var et rærligt år på finansmarkederne.

2019 har omvendt været godt på finansmarkederne, hvilket har givet Tryg et samlet afkast på knap 400 millioner kroner på investeringer mod et mindre minus sidste år.

Tryg har i alt omtrent 45 milliarder investeret i værdipapirer - primært obligationer.

/ritzau/

Annonce
Link til regnskab fra Tryg på Nasdaqs hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce