forside

Opbakning til Riskær og DF dykker i ny meningsmåling

Klaus Riskær Pedersen fik stor opmærksomhed, da han annoncerede, at hans parti havde samlet tilstrækkeligt med vælgererklæringer til at stille op til folketingsvalg. Ny meningsmåling viser, at der fortsat er et stykke op til spærregrænsen.

Klaus Riskær Pedersen står til at miste halvdelen af de stemmer, han ville have fået for en uge siden.

Nyhedens interesse kan allerede så småt være forduftet, når det gælder Klaus Riskær Pedersens indtog i dansk politik.

Hans parti, der også hedder Klaus Riskær Pedersen, har i hvert fald mistet en stor del af den opbakning, som det stod til at få ifølge sidste uges politiske meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau.

Ugen efter at partiet havde indsamlet vælgererklæringer nok til at kunne stille op til det kommende valg, lå det til at få 1,4 procent af stemmerne.

En ny meningsmåling, der er foretaget i sidste uge, viser imidlertid kun en opbakning på 0,6 procent.

Den seneste uge har flere medier haft fokus på Riskærs domme for mandatsvig og bedrageri, og det har måske været medvirkende til den dårlige meningsmåling.

Der er dog det forbehold, at målingen for Riskær-partiets vedkommende er behæftet med en usikkerhed på 0,5 procentpoint. Det tyder uanset hvad på, at partiet lige nu er et stykke fra spærregrænsen på 2,0 procent.

Også for Dansk Folkeparti er meningsmålingen nedslående læsning.

Partiet spås at få 14,6 procent af stemmerne, hvilket er 6,5 procentpoint lavere end valgresultatet i 2015.

Kun én gang siden valget har DF ligget så dårligt i en Voxmeter-måling. Det var i november 2017. Så sent som i august sidste år stod partiet til at få 20,7 procent af stemmerne.

Meningsmålingen rykker ikke det store ved balancen mellem oppositionen og regeringen.

Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale får ifølge målingen 49,2 procent af stemmerne og 88 mandater. Alternativet forventes at få 4,3 procent og otte mandater.

Blå blok står lige som i sidste uge til at få 46,1 procent af stemmerne, hvilket svarer til 79 mandater.

Det er to mere end i sidste uge. Det skyldes blandt andet, at Nye Borgerlige i den nye måling står til at komme over spærregrænsen og få de fire mandater, der følger med den bedrift.

0/0
Kultur For abonnenter

Esbens elektriske Eldorado fylder hele huset: Jeg er vaccineret med en grammofonstift

Skjern For abonnenter

Musikskolens dramahold vil udfordre publikum på scenen

Skjern

Kirkegården samler gravene, men passer på historien

Danmark

Bestseller-milliardærs børn dræbt i terrorangreb

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

ØSB A/S har vækstet kraftigt i 2018

Leder For abonnenter

Bøhtosserne og de sande demokrater

Spalte op og spalte ned er der blevet skrevet om koranafbrændings-tossen. Du ved; ham der fuldt bevidst går efter at lave sine demonstrationer på måder og på steder, hvor hans iskolde og desværre alt for ofte ganske korrekte kalkule er, at bål-og-brand-tosser vil gribe den kærkomne anledning til at lade sig krænke så tilpas meget, at det efter deres indskrænkede verdensopfattelse berettiger til larm i gaden. Og dermed får bål-og-brand-tosserne på imponerende vis bekræftet koranafbrændings-tossens pointe - hvis ellers pointe ikke kan siges at være et alt for pænt ord for den verdensopfattelse, som hadprædikanter af alle farver abonnerer på. Faktisk er der både sagt og skrevet mere end rigeligt om Rasmus Paludan. Derfor er hovedpersonerne i disse linjer ikke hverken den ene eller den anden part i bøhtosse-krigen. Det handler tværtimod om demokratisk forståelse ført ud i en ualmindeligt fornem praksis - og om et par seje gutter fra Holstebro, Abbas Maanaki og Ergin Dogan. De to stod bag et vellykket arrangement i Trekanten i Holstebro, hvor de fik beboerne til at samles om pizza, fodbold og lørdagshygge i stedet for at stille op som medvirkende i provokatørens omrejsende cirkus, der var varslet til at ankomme til byen en lørdag i april. Dermed faldt det sture, sture provkationsnummer til jorden med et stille plask - ganske som den slags har fortjent. Maanaki og Dogan er begge som teenagere kommet i ungdomsklubben Jættehøj og forklarer, hvordan værdierne, de lærte der, var afsæt for deres fredelige moddemonstration: Rasmus Paludan skulle have lov at bruge sin ytringsfrihed til at sige, hvad han ville - men de to brugte deres ytringsfrihed til at argumentere for, at alle lod ham stå alene med sine provokationer og sin dyre politibeskyttelse. En beskyttelse, som der i Holstebro ikke blev den fjerneste brug for. Missionen lykkedes nemlig over al forventning, og der var efterfølgende stor ros fra politikommissær Lilian Jensen, som i Dagbladet Holstebro erklærede sig "pavestolt af den præventive indsats, vi så fra beboerne". Hvor ville det dog være fantastisk, hvis 'Holstebro-modellen' kunne brede sig til andre steder i landet. Københavnske Nørrebro kunne for eksempel lære en hel del. Som Ergin Dogan siger: "Det, Rasmus Paludan står for, er ikke de værdier, som vi har lært at kende i Jættehøj og på arbejdsmarkedet. Vi er bare med til at sprede hans retorik og had, når vi lader os provokere. Han ved udmærket, hvilke knapper han skal trykke på, så det eksploderer. Og jeg tror, det er hans formål." Jeg tror, Ergin Dogan har ret - og siger tak til ham, til Abbas Maanaki og til lærere og pædagoger som dem i ungdomsklubben Jættehøj, fordi de på forbilledlig vis formår at vise, hvad demokrati vil sige i virkelighedens verden.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Mange gravsteder sløjfes: Lokale kirkegårde er under forvandling

Videbæk For abonnenter

En have med masser af krinkelkroge - men man skal både kunne kigge ind og ud

Erhverv

STS dyrker tæt samarbejde med virksomheder

Fodbold

Tre mål af Dennis Rabjerg var for lidt for Videbæk IF