Ringkøbing-Skjern

Op ad bakke for Rækker Mølle: Eliteklubber har udsigt til mindre kommunal støtte

Borgmester Hans Østergaard (V) mener ikke man kan forsvare at skære i bredden, uden at gøre det samme for eliteklubberne. Arkivfoto
Ringkøbing-Skjerns bedste håndboldhold og fodboldhold går på sommerferie med forventningen om, at de knap to millioner, de tilsammen har modtaget i kommunalt sponsorat, skrumper ind.

Ringkøbing-Skjern: Det bliver op ad bakke for Rækker Mølle Håndbold at få del i den kommunale elitestøtte.

Det fastslår borgmester Hans Østergaard (V), efter at klubben ekstraordinært har søgt om tilskud på 150.000 kroner til blandt andet at dække udgifterne til transport af klubbens to 2. divisionshold.

- Jeg har fuld forståelse for ønskerne fra Rækker Mølle og er ikke i tvivl om, at deres argumenter er gode. Der er ikke truffet en endelig beslutning endnu, men det bliver svært. Ikke mindst set i lyset af, at vi lige nu drøfter en nedsættelse af taksten, siger han.

Ringkøbing-Skjern Kommune har de senere år været rundhåndede overfor kommunens topklubber, der tilsammen modtager næsten to millioner kroner - halvdelen går til Skjern Håndbold.

Da kommunen står overfor en sparerunde på 300 millioner kroner over de kommende fire år, er de nuværende modtagere af den kommunale støtte netop stillet i udsigt, at taksterne bliver sat ned.

Det vil formentlig særligt kunne mærkes hos Ringkøbing Håndbold, som er rykket ned og derfor bliver berettiget til en del færre penge ifølge de nuværende retningslinjer.

Ifølge Hans Østergaard er der en god grund til skære i elitestøtten.

- Med baggrund i den aktuelle økonomiske situation kan vi ikke forsvare at skære i bredden og fastholde støtten til eliten. Derfor er der brug for en ny aftale, siger han.

Taksterne for næste sæsons elitestøtte fra Ringkøbing-Skjern Kommune skal endeligt vedtages af erhvervs- og vækstudvalget, som holder sit næste møde 24. juni.

0/0
Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Nyt om erhvervsnavne

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce