Annonce
Læserbrev

Omvendt hus-salgstale: Tanker fra en truet art

Nå, men kan I så ikke bare flytte? Kan man spørge, og jeg kan allerede se annoncens ordlyd for mig: ”Hus med unik beliggenhed midt i orkanens øje og til fri spekulation for de omliggende storfabrikanter og multinationale pengetanke sælges.” Lyder det som en sællert? Nej, vel.

Læserbrev: Jeg har bosat mig yderligt, hvis ikke næsten på kanten af civilisationen i Vestjylland - og jeg elsker dét, og at man i den grad ønsker at gøre vores kommune til Naturens Rige. I Dejbjerg, hvor jeg bor, har vi krat og skov, vild hede, å, fjord og hav tæt på, og det kan både mærkes og ses. Det er et priviligeret vitamintilskud, som krop og sjæl bare skal ha´.

Det er hér jeg skal bo, jeg har hjemme her – det er mit helle. Her kan jeg tænke og ånde frit - altså sådan da… jeg skal bare lige huske at glemme det projekt for 4-5 år siden med de 125 kæmpe vindmøller mod vest, som nu er blevet til 700 eller 500 hektar solcelle-planer, og øvrige planer der måtte være i min umiddelbare nærhed. Jeg prøver at nyde det nu, jeg befinder mig i.

Jeg ved ikke, om det går an at benytte en analogi med os beboere som vildt i hovedrollen, men jeg føler, at vi igennem de seneste fire-fem år været under en slags beskydning fra flere sider. Vi er nemlig også så heldige at være naboer til en raskt ekspanderende minkfarm, hvis ramme lugt vi alt for ofte må forsøge at udholde. Jeg er ikke inde i de jagtregulativer, der er vedtaget for at beskytte dyrevildt, men jeg kunne måske godt efterlyse nogle retningslinjer for, hvor meget man må jage de i øvrigt fredelige, beboere i vores område. Der må med andre ord være nogle lovgivere, som kan tage nogle beslutninger, så vi alle kan leve i fred og fordragelighed.

Jeg vil gerne opfordre til, at der kigges på mere end: "Hvor mange penge kan det give?". Nu er det jo en helt legal sag at tjene sit levebrød, og det har jeg fuld respekt for, det har vi alle brug for og ret til. Men, og igen er jeg måske underinformeret, jeg har indtil nu ikke kunnet konstatere, at megen profit skaber proportional lykke i takt med, at pengebunken, man sidder på, bliver større.

Mit ærinde er at mane til besindighed omkring de projekter, der er i støbeskeen i form af det største solcelle-projekt i hjertet af en naturperle, i ikke bare Danmark eller Norden, men i hele Nordeuropa, som vil sikre interessenterne bag, en lukrativ og alderdomsguldrandet indtjening, hvilket naturligvis må være meget forjættende.

Spørgsmålene, man skal stille sig som byråd, må i hvert fald være: Til hvilken pris, i form af gener og skader for os, der bor her? Kan det gavne os, der bor herude? Er det milliardstore investeringsfonde, som skal føre kommunalpolitik i Ringkøbing Skjern Kommune og til gavn for hvem?

For de mennesker, som sidder med disse planer, både de, som allerede er officielle, og de, som endnu er under udformning, er jeg også nødt til at rette en direkte henvendelse. Jeg vil indtrængende opfordre til, at man stiller sig foran sit spejl, tager et grundigt kig og spørger sig selv, om man har ramt det sted, hvor mig og min egen indtjening er så vigtig for mig, at jeg er villig til at ødelægge livskvalitet og andre menneskers værdier og ejendom? Og i samme ombæring kan man spørge sig selv, hvad livskvalitet egentlig er?

Jeg tror på, at vi mennesker har brug for fællesskaber, der kan skabe tilhørs- og samhørighedsforhold: Vi har også brug for at føle os frie og ligeværdige, og vi har brug for at føle os set og hørt. Vi har også ret til at have sikrede boligforhold, så vi kan skabe en tryg ramme for vores liv. Alt dette, og vores unikke beliggenhed midt i en naturperle, er under pres, og vi i vores lille samfund er dybt bekymrede for vores fremtid.

Nå, men kan I så ikke bare flytte? Kan man spørge, og jeg kan allerede se annoncens ordlyd for mig: ”Hus med unik beliggenhed midt i orkanens øje og til fri spekulation for de omliggende storfabrikanter og multinationale pengetanke sælges.” Lyder det som en sællert? Nej, vel.

Hvor stort skal nedslaget i prisen være? Hvad ville du give? Hussalg synes at være lige så sandsynligt, som at der kommer to søndage i en uge, så derfor vil jeg gerne høres og ses i denne tid, som det er min demokratiske ret.

Annonce
Lajla Nielsen-Refs ved det nylige borgermøde om solcelle-planerne. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce