Annonce
Læserbrev

Omvendt hus-salgstale: Tanker fra en truet art

Nå, men kan I så ikke bare flytte? Kan man spørge, og jeg kan allerede se annoncens ordlyd for mig: ”Hus med unik beliggenhed midt i orkanens øje og til fri spekulation for de omliggende storfabrikanter og multinationale pengetanke sælges.” Lyder det som en sællert? Nej, vel.

Læserbrev: Jeg har bosat mig yderligt, hvis ikke næsten på kanten af civilisationen i Vestjylland - og jeg elsker dét, og at man i den grad ønsker at gøre vores kommune til Naturens Rige. I Dejbjerg, hvor jeg bor, har vi krat og skov, vild hede, å, fjord og hav tæt på, og det kan både mærkes og ses. Det er et priviligeret vitamintilskud, som krop og sjæl bare skal ha´.

Det er hér jeg skal bo, jeg har hjemme her – det er mit helle. Her kan jeg tænke og ånde frit - altså sådan da… jeg skal bare lige huske at glemme det projekt for 4-5 år siden med de 125 kæmpe vindmøller mod vest, som nu er blevet til 700 eller 500 hektar solcelle-planer, og øvrige planer der måtte være i min umiddelbare nærhed. Jeg prøver at nyde det nu, jeg befinder mig i.

Jeg ved ikke, om det går an at benytte en analogi med os beboere som vildt i hovedrollen, men jeg føler, at vi igennem de seneste fire-fem år været under en slags beskydning fra flere sider. Vi er nemlig også så heldige at være naboer til en raskt ekspanderende minkfarm, hvis ramme lugt vi alt for ofte må forsøge at udholde. Jeg er ikke inde i de jagtregulativer, der er vedtaget for at beskytte dyrevildt, men jeg kunne måske godt efterlyse nogle retningslinjer for, hvor meget man må jage de i øvrigt fredelige, beboere i vores område. Der må med andre ord være nogle lovgivere, som kan tage nogle beslutninger, så vi alle kan leve i fred og fordragelighed.

Jeg vil gerne opfordre til, at der kigges på mere end: "Hvor mange penge kan det give?". Nu er det jo en helt legal sag at tjene sit levebrød, og det har jeg fuld respekt for, det har vi alle brug for og ret til. Men, og igen er jeg måske underinformeret, jeg har indtil nu ikke kunnet konstatere, at megen profit skaber proportional lykke i takt med, at pengebunken, man sidder på, bliver større.

Mit ærinde er at mane til besindighed omkring de projekter, der er i støbeskeen i form af det største solcelle-projekt i hjertet af en naturperle, i ikke bare Danmark eller Norden, men i hele Nordeuropa, som vil sikre interessenterne bag, en lukrativ og alderdomsguldrandet indtjening, hvilket naturligvis må være meget forjættende.

Spørgsmålene, man skal stille sig som byråd, må i hvert fald være: Til hvilken pris, i form af gener og skader for os, der bor her? Kan det gavne os, der bor herude? Er det milliardstore investeringsfonde, som skal føre kommunalpolitik i Ringkøbing Skjern Kommune og til gavn for hvem?

For de mennesker, som sidder med disse planer, både de, som allerede er officielle, og de, som endnu er under udformning, er jeg også nødt til at rette en direkte henvendelse. Jeg vil indtrængende opfordre til, at man stiller sig foran sit spejl, tager et grundigt kig og spørger sig selv, om man har ramt det sted, hvor mig og min egen indtjening er så vigtig for mig, at jeg er villig til at ødelægge livskvalitet og andre menneskers værdier og ejendom? Og i samme ombæring kan man spørge sig selv, hvad livskvalitet egentlig er?

Jeg tror på, at vi mennesker har brug for fællesskaber, der kan skabe tilhørs- og samhørighedsforhold: Vi har også brug for at føle os frie og ligeværdige, og vi har brug for at føle os set og hørt. Vi har også ret til at have sikrede boligforhold, så vi kan skabe en tryg ramme for vores liv. Alt dette, og vores unikke beliggenhed midt i en naturperle, er under pres, og vi i vores lille samfund er dybt bekymrede for vores fremtid.

Nå, men kan I så ikke bare flytte? Kan man spørge, og jeg kan allerede se annoncens ordlyd for mig: ”Hus med unik beliggenhed midt i orkanens øje og til fri spekulation for de omliggende storfabrikanter og multinationale pengetanke sælges.” Lyder det som en sællert? Nej, vel.

Hvor stort skal nedslaget i prisen være? Hvad ville du give? Hussalg synes at være lige så sandsynligt, som at der kommer to søndage i en uge, så derfor vil jeg gerne høres og ses i denne tid, som det er min demokratiske ret.

Annonce
Lajla Nielsen-Refs ved det nylige borgermøde om solcelle-planerne. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];