Annonce
Erhverv

Omstridt SAS-vikar kommer på arbejde igen efter hjemsendelse

Paul Hanna/Reuters
SAS-direktør kalder konflikten mellem bagagemedarbejdere for "dybt alvorlig".

Den bagagevikar, der er centrum for en større konflikt mellem medarbejderne i SAS Ground Handling (SGH), kommer tilbage på arbejde igen.

Sådan lyder meldingen fra kommunikationsdirektør hos SAS, Karin Nyman.

- Vi vil gøre klart, at den pågældende medarbejder kommer på arbejde igen, da vi ikke vil acceptere disse ulovlige arbejdsnedlæggelser.

- Vi kan konstatere, at de ulovligt nedlægger arbejdet, når medarbejderen møder ind. Det er et angreb på den danske model, siger hun.

Den omstridte medarbejder blev ellers sendt hjem, da de øvrige bagagemedarbejdere genoptog deres arbejde, efter at Arbejdsretten vurderede, at der var tale om en overenskomststridig nedlæggelse.

Arbejdsnedlæggelsen skete onsdag over middag, ti minutter efter at vikaren mødte ind. Arbejdsnedlæggelsen er den tredje inden for en uge.

Striden mellem medarbejderen og de øvrige kolleger går tilbage til juli, hvor medarbejderen blev presset og truet til at melde sig ind i fagforeningen 3F.

Medarbejderen nægtede, da han allerede var medlem af anden fagforening - Ingeniørforeningen - og henviste til sin foreningsfrihed. Konflikten er dokumenteret i en lydoptagelse i Berlingske.

- Det er en dybt alvorlig og principiel sag, som SAS ikke kan løse. Det handler om danske arbejdsretsprincipper og er en principiel sag om foreningsfrihed.

- Vi står fuldstændig bag vores medarbejderes ret til frit at vælge fagforening. Det vil vi altid stå fast på, og derfor kommer medarbejderen på arbejde igen, siger Karin Nyman.

Arbejdsnedlæggelserne torsdag og fredag i sidse uge påvirkede 56 fly og 6000 passagerer. Det vides endnu ikke, hvilke omkostninger strejken onsdag har givet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce