Annonce
Sport

Omdiskuteret straffe irriterer Klopp efter CL-dukkert

Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Liverpool tabte 0-2 i Napoli, der fik tilkendt et straffespark otte minutter før slutfløjt.

Liverpool-manager Jürgen Klopp er stærkt utilfreds med, at Napoli fik tilkendt et straffespark otte minutter før tid i Champions League-kampen mellem de to hold tirsdag aften.

Klopps tyske landsmand, dommer Felix Brych, pegede på pletten efter en nærkamp mellem Napolis José Callejon og Liverpools Andrew Robertson.

Men det skulle han ikke have gjort, mener Klopp.

- Jeg har set det igen, og det er klart og tydeligt for mig, at Callejon hoppede, før han blev rørt, lyder det fra Liverpool-manageren i et interview vist på tv-kanalen 3+.

Videodommerne så ingen anledning til at omstøde Brychs kendelse, og Dries Mertens sendte fra straffesparkspletten Napoli på sejrskurs med sin 1-0-scoring.

Endnu en Napoli-scoring i overtiden afgjorde endegyldigt kampen, og dermed tabte Liverpool for andet år i træk en gruppekamp til Carlo Ancelottis mandskab.

- Det var en bedre præstation, end den vi leverede sidste år, hvor vi tabte 0-1 hernede. Det var en åben kamp, og vi fik mange kontramuligheder, som vi ikke afsluttede ordentligt.

- I anden halvleg udviklede det sig til en vild kamp, der "dræbte" alle spillere på banen, men da vi fik kontrol over kampen igen, begik vi et straffe.

- Man kunne se, at det var to hold med meget respekt for hinanden. Begge forsvarede godt, men man skal udnytte sine chancer, og det gjorde vi ikke, siger Jürgen Klopp.

I næste spillerunde tager Liverpool imod Salzburg, der indledte med en overbevisende 6-2-sejr over Genk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce