Annonce
Læserbrev

Om Vesterhav Syd og unødvendig ødelæggelse af noget smukt

Skam få Vattenfall og skam få et ligegyldigt byråd.

Læserbrev: Efter overværelse af byrådets behandling af kritiske Vesterhav Syd-spørgsmål den 18. februar bemærker jeg følgende:

Om planlovens krav omvurdering af socioøkonomiske påvirkninger for turisme og fiskeri vil borgmesteren ikke forholde sig, da planloven alene omhandler landområder og ikke havområder.

Om vurdering af alternativ placering af vindmøllerne i flere rækker ud for Hvide Sande vil borgmesteren ikke forholde sig, da kommunen ikke har indflydelse herpå. Men borgmesteren finder Vattenfalls forslag om placering i en lang række langs hele kysten som ”letopfattelig”.

Som tilhører til byrådets behandling af spørgsmålene fornemmer man klart en voldsom træthed af kritikken af Vattenfalls placeringsforslag.

Men borgmesteren og byrådet må altså forholde sig til, at der er lokale sommerhus-, turist- og fiskeinteresser på spil. For mit eget vedkommende vil jeg dybt beklage, at synet fra Ringkøbingsiden til klitbjergene fremover drukner i roterende vindmøllevinger, som det ses mod Hvide Sande. Hvad jeg ikke forstår, er, at borgmesteren og byrådet ikke vil arbejde for, at vindmøllerne flyttes længst muligt ud og generer mindst muligt. At man accepterer at ødelægge noget værdifuldt for så mange, når det ikke er nødvendigt.

Jeg opfordrer til, at spadserende langs fjorden i Ringkøbing kaster et blik på klit-linjen mellem fjord og himmel og glæder sig over skønheden. Og også ser mod Hvide Sande, hvor man alene ser de 3 vindmøller – vindmøllerne i Vesterhav Syd vil på grund af størrelsen dominere lige så meget og dække resten af klitten til Søndervig som foreslået af Vattenfall. Så er den udsigt ødelagt.

Hvorfor dog ikke arbejde for alternativ placering i flere rækker ud for Hvide Sande?

Skam få Vattenfall og skam få et ligegyldigt byråd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kirken skal være åben for alle på én gang

Vi kan efterhånden ikke være i tvivl om, at følgende ligesom er måden at opføre sig på lige nu: Bliv hjemme. Hold afstand. Undgå nærkontakt med andre. Statsminister Mette Frederiksen har sagt det mere end én gang. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har sagt det mere end én gang. Næsten alle fra 7 til 97 år kan gentage de tre opfordringer, hvis de bliver vækket midt om natten. Når det er sagt, var det lige før, at jeg fik fornemmelsen af, at en af statsministerens holdkammerater, kirkeminister Joy Mogensen, havde pjækket fra sit job de seneste uger. Det var i hvert et faktum, at 1. april - og nej, det var ikke en aprilsnar - blev ideen om at genåbne kirkerne i løbet af påsken lanceret. Større form for modstrid med de regler, myndighederne selv har opstillet for at undgå, at coronasmitten spreder sig, skal der ledes lang tid efter. Bare tanken om at samle kirkegængere, og der er altså tale om mange ældre mennesker med et skrøbeligt helbred, var langt ude. Samtidig er der ingen tvivl om, at både præster og menighedsråd har arbejdet hårdt og kreativt for, at kirkelivet har levet videre så godt som muligt. Det er blandt andet sket ved at sende ugens prædiken via sociale medier. Der er endda eksempler på flere til tilhørere til en prædiken på nettet i forhold til en traditionel prædiken, der som bekendt kræver, at folk kigger forbi kirken. Der vil dog stadig være faste kirkegængere, der ikke kan være med på de betingelser, og det kan ikke være rigtigt. Derfor var det glædeligt at læse, hvad provesteforeningens formand Peter Birchs blandt andet havde at sige om ministeriets idé: "Når vi genåbner, skal det være for, at vi kan samles. Den her udmelding lægger op til en påskefejring efter først til mølle-princippet, og det er uigennemtænkt. Det er uacceptabelt at gøre gudstjenesten til noget for nogle. Gudstjenesten er og skal altid være åben for alle". Om det er Peter Birchs udmelding, Joy Mogensen har fået tilsendt, eller om hun har slået øverste etage til efter en nedsmeltning, skal jeg lade stå hen i det uvisse. Et eller andet er der i hvert fald sket fra 1. april til 2. april, for kirkerne forbliver lukket i påsken, og sådan skal det selvfølgelig være.

Annonce