Annonce
Navne

Ole-Kenneth forhandler i COP26-maskinrummet: - De værste klimascenarier er som en katastrofefilm

COP26-klimakonferencen i Glasgow skal være med til at forhindre, at naturkatastrofer som oversvømmelserne i Tyskland bliver en begivenhed, vi kommer til at se oftere. Verdens ledere mødes for at fremlægge deres klimaambitioner og for at forhandle om de mulige løsninger, der skal redde vores klima. Foto: Lene Mucha/Ritzau Scanpix
Hvor meget CO2 udleder Danmark egentlig hvert år? Det er det spørgsmål, Ole-Kenneth Nielsen har forsøgt at besvare de seneste 17 år. Hans ekspertise har betydet, at han har repræsenteret Danmark til FN's klimakonferencer siden 2011. I år er ingen undtagelse. Kom med ind i maskinrummet til årets COP26. Der, hvor mange beslutninger tages, men få politikere kommer.

Klima: På et kontor i Roskilde ved et rodet skrivebord sidder der en mand, der er med til at regne ud, hvor meget CO2 Danmark udleder. Det har han gjort siden 2004.

Manden hedder Ole-Kenneth Nielsen, og han er uddannet kemiingeniør. Kemi arbejder han dog ikke længere meget med.

Han arbejder til dagligt med at rapportere Danmarks klimaindsats til EU og FN. For hvis vi ikke ved, hvor langt vi er nået, ved vi ikke, hvor langt der er til målet. Han er altså en af mændene bag de tal, regeringens klimamål bygger på.

Annonce

Det er de færreste, der i virkeligheden forstår, hvor slemt det vil være, hvis de værste scenarier går i opfyldelse.

Ole-Kenneth Nielsen, lektor og chefkonsulent på DTU

Men nu skal 40-årige Ole-Kenneth Nielsen snart glemme beregningerne og jobbet som lektor og chefkonsulent på DTU for en stund.

For han skal til Glasgow, hvor han skal repræsentere Danmark i nogle af de tekniske forhandlinger, som er en del af årets største internationale klimakonference, COP26.

For som selvudnævnt "teknisk nørd" er han en af mange i maskinrummet. Der, hvor mange store beslutninger bliver taget, næsten uden at politikerne blander sig.

Ole-Kenneth Nielsen selv nyder at arbejde med klima, da det er en udfordring, der kun bliver større.

- Jeg synes, at arbejdet er interessant. Der er politisk og offentlig opmærksomhed på klima, og det er altid rart, når nogen interesserer sig for, hvad man laver. At folk ikke bare trækker på skuldrene. Det gør, at det hele tiden er udfordrende, for man bliver hele tiden kigget i kortene og holdt op på, om man gør tingene på den rigtige måde. Der er hele tiden udvikling og udfordringer, og det kommer kun til at accelerere de næste par år.

I maskinrummet

Ole-Kenneth Nielsen er en del af Danmarks delegation til COP26-klimakonferencen. Det betyder, at han er en af de danskere, der kommer til at sidde i møder og snakke med utallige mennesker, der ved noget om lige præcis udledningsopgørelser.

Han skal finde kompromisser, lave aftaler og sørge for, at en masse tekniske forudsætninger falder på plads.

Ole-Kenneth Nielsen vil være til stede i Glasgow, når tæt på alle verdens lande mødes for at diskutere klimaplaner. Selv vil han være i det tekniske "maskinrum", hvor politik ikke er på dagsordenen. Han håber selv at forhandle sig frem til nogle gode løsninger, så hans eget arbejde kan blive lettere. Foto: Mike Andersen

Han mener, at klimakonferencer generelt er lidt anderledes, end mange folk måske tror, når de kun kan følge med i tv eller aviser.

- Der sker altid en masse på sådan en konference. Jeg ved ikke helt, hvad folk forventer med sådan et klimatopmøde. Om folk sidder i ét stort rum og snakker sammen. Folk sidder i en masse forskellige rum - 50 forskellige rum - og snakker om vidt forskellige ting, som alle er på dagsordenen, men som spænder meget vidt. Der bliver diskuteret alt mellem det politiske og det meget tekniske.

Annonce

En test af tålmodighed

Ole-Kenneth Nielsen kalder sig selv pessimist. Derfor er det heller ikke usædvanligt, at han føler sig nedslået efter to lange uger med forhandlinger.

- Det er en test af tålmodighed. Et system, hvor tingene fungerer med enstemmighed er op ad bakke på mange måder. Bare at blive enige med en gruppe på flere end ganske få kan være svært, og når vi så snakker alle verdens lande, er det noget af en udfordring.

- Lige når man går derfra, føler man sig rimeligt deprimeret. Så jeg forstår godt dem, der er kritiske over for klimamødet. Men jeg har det stadig sådan, at alternativet er, at man ikke mødes og ikke snakker sammen, og jeg er ikke sikker på, at der ville ske mere, hvis man helt opgav at mødes.

Annonce

Det regner oftere

Klimadagsordenen er ikke overraskende en dagsorden, der betyder meget for Ole-Kenneth Nielsen. Han har igennem sin karriere mærket et skift i befolkningens bevidsthed, og klima er blevet et emne, der optager mange verden over.

- Der er enormt fokus på klima for tiden. De fleste, der følger med i debatten, kan se, at interessen er eksponentielt stigende. Både politisk og i medierne. Der er ingen tvivl om, at der er væsentligt flere, der har det på lystavlen, siger han.

Ole-Kenneth Nielsen mener, at mange kan mærke, at klimaet har ændret sig. Også selv om det bare er en følelse.

- Der er længere og længere mellem rigtig kolde vintre, og der kommer flere ekstreme hændelser. Skybrud, som var sjældne, da vi var børn, kommer næsten hver måned nu i Danmark. Jeg tror, vi alle kan observere, at der sker noget.

Det er bevist og uden tvivl, at menneskeheden har indflydelse på klimaet.

Verden over er den kendsgerning blevet en del af folks bevidsthed, og mange kan se det i deres eget hjørne af kloden. Men den viden kommer med en pris.

Frygt.

En frygt for, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Ole-Kenneth Nielsen mener, at Danmark ligger relativt godt, når man snakker klimaforandringer.

- Der er bestemt nogen, der er bekymrede for fremtiden. Meget kommer til at ændre sig, men Danmark ligger formentlig et relativt godt sted, fordi vi har midlerne til at kunne tilpasse os. Men det er klart, at der er mange bekymrede mennesker - mest på børn og børnebørns vegne - og det er nok dem, der kommer til at mærke de største omvæltninger.

- Hvis vi bare navlebeskuende kigger på os selv i Danmark, er der mindre grund til bekymring, end der er for andre lande.

Annonce

Det gode eksempel

Danmark er et lille land. Vores udledning er globalt set meget lille. Det er derfor begrænset, hvor stor en forskel vi egentlig kan gøre i det store billede.

Ikke desto mindre mener Ole-Kenneth Nielsen, at vi bør gå forrest og være det gode eksempel på et land, der tager sine forpligtigelser alvorligt. For eksempel dem, vi skrev under på i Parisaftalen - om at reducere vores udledning af drivhusgasser.

Tre korte om Parisaftalen

  1. Parisaftalen er navnet på den aftale, som blev underskrevet af 196 lande ved COP21-klimakonferencen i Paris i 2015.
  2. Målet med aftalen er at holde temperaturstigningerne på Jorden på maksimalt 2 grader - og helst på 1,5 grader. Det skal lykkes ved at reducere udledningen af drivhusgasserne verden over.
  3. Danmark har sat som mål at reducere udledningen med 70 procent frem mod 2030 i forhold til 1990. I 2050 skal vi være klimaneutrale - altså ikke udlede flere drivhusgasser end der optages.

Derudover håber han, at vi kan bidrage med viden og teknologi på klimaområdet.

- Vi kan gøre en forskel ved at være et godt eksempel og vise vej. Vores udledning i sig selv gør ingen forskel, men det er en farlig tankegang, for hvis alle havde det på den måde, så ender man et uheldigt sted.

- Selv hvis vi i Danmark reducerer vores udledning med 70 procent, kommer det ikke til at flytte noget globalt set. Men vi skal jo helst have alle til at gå i samme retning.  Det nytter ikke noget, at nogle lande springer over, heller ikke selv om de er små.

Annonce

Menneskehedens kamp

FN's klimapanel, IPCC, udgav i august en klimarapport der belyste, hvor store konsekvenser det vil have, hvis ikke vi globalt set når vores klimamål, som kort sagt er en massiv reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Målet er maksimalt to graders temperaturstigning i år 2100. Ifølge rapporten kan vi dog se mod en virkelighed, hvor tre, fire eller fem grader kan blive virkelighed.

Det kan få katastrofale følger over hele verden. Tørke. Vandmangel. Ekstrem varme. Vandstigninger. Svigtende afgrøder.

Ole-Kenneth Nielsen mener, at ikke alle er klar over, hvor slemt det ser ud.

- Det vil have rigtig store konsekvenser. Det er de færreste, der i virkeligheden forstår, hvor slemt det vil være, hvis de værste scenarier går i opfyldelse. Der er ikke en hurtig løsning. Vi skal bare sørge for at holde temperaturen under det punkt, hvor de værste ting sker. Der er så mange forskellige konsekvenser. De værste scenarier er som en katastrofefilm. Jeg har dog indtrykket af, at alvoren er gået op for de fleste.

Ole-Kenneth Nielsen er som sagt pessimist - i hvert fald når det drejer sig om klimakampen.

- Kloden skal nok skal klare sig. Det er os mennesker, der har et problem, hvis vi fortsat gerne vil være her. Men på egne vegne i det daglige synes jeg, at jeg har det ganske glimrende. I alle de katastrofescenarier, der kan ske, der er jeg død og borte, inden de indtræffer. Men jeg kan sagtens dele bekymringen, hvis vi kigger 100 år frem.

Han lykkes dog med at slutte af med en positiv note:

- Vi gør, hvad vi kan, for at overleve. Vores overlevelsestrang er stor, og der bliver puttet mange ressourcer ind i mennesker, som er ret kloge i pæren. Man kan ikke afvise, at teknologien kan lykkes, og at det hele ender okay alligevel.

Annonce
Skjern For abonnenter

Økonomisk trængte står i kø for at få råd og vejledning: Marianne afviser flere på grund af mangel på frivillige rådgivere

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Ringkøbing

Klar besked til 800 festdeltagere efter to coronasmittede: Bliv testet så hurtigt som muligt

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Erhvervsnavne: Rokader i Skjern Håndbold

Ringkøbing-Skjern

Se hvem der bliver formand for hvad: Region Midtjyllands nyvalgte regionsråd har konstitueret sig

Ringkøbing-Skjern

Snart er der hjælp til vaccine-presset: Læger må vaccinere mod corona i egen praksis

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Udsatte unge cyklede til Frankrig og fandt vejen til et bedre liv: - Hele mit liv har forandret sig

Navne

Mindeord: - Nu er det sjove forbi, lød de sidste ord, inden 92-årige Johannes Kirk fra Spjald sov ind

Ringkøbing

Mistanke om corona-varianten Omikron på Ringkjøbing Gymnasium – 1. g’erne er sendt hjem

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Ringkøbing-Skjern

Vindernumre i Lions Julelotteri 2021

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Boligforening indgår aftale om specialpris: 1700 beboere tilbydes at skifte el-selskab

Tarm

Tyveknægte løb fra Brugsen med fyldt indkøbskurv - nu sidder de i spjældet og venter på udvisning

Annonce