Annonce
Erhverv

Få overblikket: Her er flest kommunalpolitikere ansat

Kommunalpolitikere med en baggrund i det private erhvervsliv er et sjældent syn i byrådene landet over, hvor offentligt ansatte fortsat dominerer sæderne i de 98 kommunalbestyrelser. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kommunalpolitikere med en baggrund i det private erhvervsliv er underrepræsenteret i byrådene, hvor offentligt ansatte er flest i de 98 kommunalbestyrelser. Dermed kan kommunerne gå glip af indsigt i virksomheders forhold, og erhvervslivet omvendt gå glip af indflydelse lokalt, fortæller valgforsker.

Kommunalvalg: Et kald, en pligt eller et trin på vejen mod en karriere som folketingspolitiker. Der kan være mange grunde til at stille op som politiker til det kommende kommunal- og regionsvalg den 16. november.

Men en ting er sikkert:  opgaven kræver tid at løse, og den tid skal for langt de fleste byrådspolitikere ligges ved siden af familieliv og det arbejde, de ellers udfører.

Ifølge en rundspørge foretaget af kommunen.dk i 2019 bruger byrådsmedlemmer i snit 16,9 timer på byrådsarbejdet om ugen. Tid der blandt andet bliver brugt på at læse op på komplicerede og tekniske sager, som der efterfølgende skal tages stilling til i udvalg og til byrådsmøder, som ofte er placeret i dagtimerne.

Annonce

Netop det kan ifølge chefkonsulent Per Thye Rasmussen fra Dansk Erhverv være en forklaring på, at antallet af byrådsmedlemmer med en baggrund det private erhvervsliv er relativt få, når man sammenligner med andelen af byrådsmedlemmer, der har arbejde i den offentlige sektor.

- Det er vores opfattelse, at kommunalbestyrelse og regionsrådsarbejde er blevet mere administrativt tungt. Vi hører ofte fra vores medlemmer, at der bliver mere og mere papir og flere sager at tage stilling til, fortæller Per Thye Rasmussen, der oplever, at særligt tidsforbruget skræmmer medlemmerne væk.

- Mange fravælger hvervet alene af den grund, at der er mange møder og meget at tage stilling til. Og særligt som selvstændig kan det være svært både at lede en forretning og varetage det politiske arbejde samtidig, understreger han.

En stærk tradition

Ved seneste kommunalvalg i 2017 havde 53,4 procent af de valgte kandidater på tidspunktet en ansættelse i det offentlige hos enten kommune, region og stat, mens blot 31,5 procent var ansat i private virksomheder.

Fordelingen afspejler dårligt samfundet, hvor omkring to tredjedele af den arbejdsduelige befolkning er ansat på det private arbejdsmarked, mens blot en tredjedel er ansat i det offentlige.

En skævhed, der på samme vis som en underrepræsentation af kvinder, unge, ældre, indvandrere og arbejdsløse i byrådene kan siges at udgøre en demokratisk udfordring, da kommunalbestyrelserne i værste fald risikerer at gå glip af værdifuld indsigt i virksomheders forhold, ligesom at erhvervsfolk omvendt har færre, de kan spejle sig i og gå til med deres udfordringer i byrådene.



- Et af idealerne i et repræsentativt lokaldemokrati er jo, at politikerne relativt set er repræsentanter for de borgere, de repræsenterer, forklarer Rasmus Tue Pedersen, der er seniorforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Det skal de selvfølgelig ikke være helt ned på decimalerne. Men man kan sige, at det generelt er sundt, at der for eksempel sidder en folkeskolelærer med forstand på skolernes rammer, når det i byrådet bliver diskuteret, hvor mange der skal være i en klasse, eller at der er en selvstændig murer til stede, som har noget at sige, når snakken falder på, hvordan byggetilladelser skal udformes. Så der er en stor værd i, at man har et bredt udsnit af befolkningen siddende, uddyber han.

Og faktisk er repræsentationen af erhvervsinteresser i bred forstand endnu snævrere end umiddelbart antaget, forklarer valgforsker Robert Klemmensen. For langt størstedelen af de selvstændige, der stiller op til valg for særligt Venstre, er ifølge forskeren landmænd.

- Blandt landmænd er der en stærk tradition for, at man engagerer sig lokalt i politik, sport og idræt. Så hele andelstanken lever relativt stærkt indenfor landbruget, fortæller Robert Klemmensen, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet med speciale i kommunevalg og vælgeradfærd.

Annonce

Indflydelse ved bordet

Selvom der er langt mellem de private ansatte i byrådssalene, er det dog ikke det samme som, at erhvervslivet står uden for indflydelse i kommunerne.

Hos Dansk Erhverv oplever Per Thye Rasmussen tværtimod, at kommunerne gør meget for at varetage erhvervslivets interesser. Blandt andet har flere kommuner nedsat erhvervsråd, hvor det lokale erhvervsliv kan komme til orde.

- De ved jo godt, at erhvervslivet er med til at skabe mange værdier i kommunen og skabe basis for velfærd. Derfor gælder det om at være erhvervsvenlig kommune, hvis man gerne vil løse de udfordringer, der kan være med alt fra arbejdsløshed til mangel på praktikpladser. Og jo bedre erhvervsklima, der er i en kommune, jo bedre går det som regel, siger Per Thye Rasmussen.

Alligevel opfordrer Dansk Erhverv deres medlemmer til at stille op. For som en del af en kommunalbestyrelse kommer man også ind på livet af beslutninger, der ikke bliver vendt i erhvervsrådene, men stadig har indirekte indflydelse på forhold, der vedrører erhvervslivet.

- Vi kæmper jo også for mere offentligt-privat samarbejde, og for i højere grad at udlicitere opgaver, siger Per Thye Rasmussen.

- Og vores mission er selvfølgelig at sørge for, at erhvervslivets interesser bliver hørt. Så jo flere vi får valgt ind, jo nemmere bliver det at få indflydelse og kvalificere beslutninger i erhvervslivet overfor byrådet, understreger han.

Netop indflydelse er da også en god grund for erhvervslivet til at kaste sig ind i kommunalpolitik, mener valgforsker Robert Klemmensen, der blandt andet fremhæver et område som miljøregulering, som noget, erhvervslivet kunne have interesse i at sætte sit præg på beslutninger om.

- Man kunne nok godt forestille sig, at erhvervslivet her ville have nogle præferencer. Og dér hvor man får indflydelse, det er ved at sidde med ved bordet. For det er svært at ændre noget, når det først er besluttet, understreger han.

Annonce

Bedre tid til møder

Om de færre kandidater med en baggrund i det private arbejdsmarked skyldes arbejdsbetingelserne i byrådssalene eller noget helt tredje står dog fortsat hen i det uvisse.

Men ifølge Robert Klemmensen gør samme tendens sig gældende, hvis man ser mod for eksempel Christiansborg.

- Også i folketinget er politikere med en baggrund i det private erhvervsliv generelt underrepræsenteret. Så det kan være, at der er tale om et aktivt valg i forhold til, at erhvervsfolk som gruppe har mindre interesse i politik og mere interesse i at være aktive indenfor deres erhverv, siger forskeren.

Har man som mål at ændre på statistikkerne, kan det derfor ifølge seniorforsker Rasmus Tue Pedersen være en god idé at undersøge årsagerne til, at færre byrådsmedlemmer med en baggrund i det private arbejdsmarked bliver valgt ind.

Måske skal man i højere grad sikre, at møder bliver holdt på de rigtige tidspunkter, så det politiske arbejde nemmere kan passes samtidig med job i den private sektor.

Robert Klemmesen, valgforsker

- Hvis årsagen eksempelvis er, at privatansatte gennemsnitligt går mindre op i kommunalpolitik, kan det måske være svært at gøre noget ved. Men hvis en vigtigere årsag er, at privatansatte har svært ved at få fri til byrådsarbejdet, eller tror de vil have svært ved det, så skal man måske i højere grad sikre, at møder bliver holdt på de rigtige tidspunkter, så det politiske arbejde nemmere kan passes samtidig med job i den private sektor, siger han.

Kommunal- og regionalvalget 2017

Den 21. november 2017 afholdtes valg til de 98 kommunalbestyrelser og til de fem regionsråd.

Til kommunalbestyrelserne blev 2.432 kandidater valgt ind blandt 9.556 opstillede. Til regionsrådene blev 205 kandidater valgt ind blandt 1.386 opstillede.

Ud af de i alt 9.556 opstillede kandidater i 2017 var 37,1 procent ansat i private virksomheder. Til sammenligning var 36,1 procent af de opstillede kandidater offentligt ansat i enten stat, regioner eller kommuner.

Ud af de 2.432 valgte kandidater i 2017 var 54,3 procent offentligt ansat i enten kommune, region eller staten, mens 31,5 procent var ansat i en privat virksomhed.

Annonce
Skjern For abonnenter

Økonomisk trængte står i kø for at få råd og vejledning: Marianne afviser flere på grund af mangel på frivillige rådgivere

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Ringkøbing

Klar besked til 800 festdeltagere efter to coronasmittede: Bliv testet så hurtigt som muligt

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Erhvervsnavne: Rokader i Skjern Håndbold

Ringkøbing-Skjern

Snart er der hjælp til vaccine-presset: Læger må vaccinere mod corona i egen praksis

Ringkøbing-Skjern

Vindernumre i Lions Julelotteri 2021

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Udsatte unge cyklede til Frankrig og fandt vejen til et bedre liv: - Hele mit liv har forandret sig

Erhverv

Udbud af Thor Havvindmøllepark er nu afgjort ved lodtrækning

Ringkøbing

Mistanke om corona-varianten Omikron på Ringkjøbing Gymnasium – 1. g’erne er sendt hjem

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Tarm

Tyveknægte løb fra Brugsen med fyldt indkøbskurv - nu sidder de i spjældet og venter på udvisning

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Boligforening indgår aftale om specialpris: 1700 beboere tilbydes at skifte el-selskab

Ringkøbing-Skjern

Regionsrådet klar med plan, der skal få sygehuse og andre sundhedstilbud godt gennem vinteren

Annonce