Annonce
Indland

Nyttehaver på vandet skyder op over hele landet

Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix
Seks steder landet over er der etableret maritime nyttehaver, hvor der høstes tang, blåmuslinger og østers.

De fleste forbinder en nyttehave med et stykke jord, hvor man dyrker kartofler, porrer og gulerødder.

Men man kan også etablere nyttehaver til havs og høste eksempelvis tang, blåmuslinger og østers.

Der findes for tiden seks såkaldte maritime nyttehaver, som drives af foreninger. Og flere er på vej.

- Vi er gået fra at være en københavnerbaseret forening til at være en national netværksorganisation for maritime nyttehaver, der dukker op alle mulige steder de her år, siger Joachim Hjerl.

Han er stifter og leder af den selvejende institution Havhøst, som hjælper lokale foreninger i gang med at etablere de maritime køkkenhaver.

Der er etableret haver ved Ebeltoft, Lemvig, Løgstør, Aalborg, Nykøbing Mors og Kerteminde.

Omkring 500 medlemmer af de lokale foreninger er involveret i arbejdet med at dyrke og høste af havets afgrøder.

To andre steder - Vejle og København - er også på vej i vandet med dyrkningsanlæg.

Endelig er der ti andre steder på danmarkskortet, hvor man ifølge Joachim Hjerl har taget de første skridt på vejen mod at etablere lokale dyrkningsforeninger.

Det er fortrinsvis tang, østers og blåmuslinger, som høstes.

Tang og blåmuslinger findes ifølge Joachim Hjerl over det meste af landet, mens det især er ved Limfjorden, man finder østers.

Konceptet passer godt til tidens krav om, at vi skal tænke og opføre os mere bæredygtigt, mener Joachim Hjerl.

- Der er ikke behov for at tilføre foder eller medicin, og så kræver det meget lidt plads i forhold til udbyttet. Det er en genial råvare at arbejde med.

- Tang, blåmuslinger og østers tager ikke noget, men trækker næringsstoffer ud af vandet. Så på den måde er det en vindersituation for miljøet, siger Joachim Hjerl.

Det kræver en tilladelse fra myndighederne, hvis man ønsker at høste af havets afgrøder.

- Som det er nu, kan det være bøvlet at komme i gang. Det er noget, vi gerne vil drøfte med den nye regering, siger Joachim Hjerl.

Med Danmarks 7000 kilometer lange kystlinje ser han store muligheder for at etablere endnu flere havbaserede køkkenhaver.

Målet er, at der i 2025 skal være etableret 30 maritime nyttehaver landet over.

/ritzau/

Annonce
Link til Havhøsts hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Grib bolden til håndboldens dag

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Skjern

Cirklen-byggeriet i Skjern: Byrådsmedlems tålmodighed er brugt op - stemmer nej til halv etage mere

Annonce