Annonce
Videbæk

Nyt tiltag på Generator: Tre amatørbands får chancen på spillested

Et af de tre amatørorkestre, der 7. november får chancen på spillestedet Generator i Ringkøbing, er Questionpoint, der består af Anton Mastrup (t.v.), Patrick Toft, Mathias Nielsen og Estella Balta. Pressefoto
Videbæk Amatør Musikforening har indgået en aftale med spillestedet Generator i Ringkøbing, hvor tre bands er på plakaten torsdag 7. november.

Videbæk/Ringkøbing: Repertoiret kommer til at spænde fra spillemandsmusik til rock and roll, når Videbæk Amatør Musikforening torsdag 7. november for en aften indtager spillestedet Generator i Ringkøbing.

Her vil der være tre orkestre på programmet, hvor den seks mand store gruppe Harpiks kommer til at spille førsteviolin med traditionel folkemusik med inspiration fra lande som Irland, Sverige og Skotland.

Derefter indtages scenen af pop- og rockbandet Questionpoint, der for et par år siden tog sin begyndelse i et øvelokale i den vestjyske musikforening. De fire unge mennesker i bandet er dedikerede, og efter en række koncerter i lokalområdet glæder de sig nu til at trykke den af på Generator.

Aftenens program 7. november bliver rundt af med orkestret Sound from a Basement, der blandt andet spiller numre, som oprindeligt er skrevet af navne som tv-2, Kim Larsen, Nikolaj & Piloterne, Eric Clapton, The Beatles og Elvis Presley.

Formanden for Videbæk Amatør Musikforening, Flemming Lauritsen, glæder sig over samarbejdsaftalen med Generator:

- Vi håber, at rigtig mange vil møde op og bakke op om de dygtige, lokale amatørmusikere, så vi får skabt den helt rigtige koncertstemning, siger Flemming Lauritsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce