Ringkøbing

Nyt stort projekt: Vestjylland er min klangbund

<p>I solen på dækket af Folkeskibet. Fryd Frydendahl og Lars Greve. Foto: Malte Worm Holm</p>

Solhverv17 er navnet på et stort projekt, som kunsterne Fryd Frydendahl og Lars Greve står bag. Med lyd og billeder vil de portrættere det Vestjylland, der præger dem.

Billedet er uden lyd. Motivet er kun synligt for linsen.
<p>Foto: Fryd Frydendahl</p>
Og dog. En vedholdende dunken fra motoren på Folkeskibet, der befinder sig et sted ude i Østersøen med kurs mod Bornholm, gennemtrænger alt.

Lars Greve

Årgang 1983 - vokset op i Husby.
Lydkunstner.
Uddannet solist fra Københavns Konservatorium.
Har København som base, men optræder i hele verden.
Står for lydsiden af Solhverv17.

Fryd Frydendahl

Årgang 1984 - vokset op i Hvide Sande.
Fotografisk billedkunstner.
Uddannet fotograf fra International Center of Photography.
Skifter mellem Hvide Sande, København og New York som bopæl.
Står for billedsiden af Solhverv17 i form af både fotografi og video.

<p>Foto: Fryd Frydendahl<br /> </p>
Billedet viser Lars Greve, der drejer rundt om sig selv, mens han spiller klarinet. Han står på dækket og optager lyde.
<p>Foto: Fryd Frydendahl</p>
Lyden er også lillebitte. Den kommer fra udløseren på Fryd Frydendahls kamera og forsvinder næsten i den gennemgående motorlyd i tæt konkurrence med bølgerne, der brydes af boven. Samspil er ordet, der går igen, når fotografen Fryd Frydendahl og komponisten og musikeren Lars Greve skal sætte ord på, hvad det er for et projekt, de skyder i gang senere på året.
»Solhverv17« er navnet, og Folkeskibets tur til Bornholm fungerer som et pilotprojekt, hvor de prøver nogle ting af. Dagbladet er også en del af sampillet, for vi bringer de billeder, den lyd og det video, der kommer ud af turen.
Samtale er andet ord. I øjeblikket har de to kunstnere nemlig en masse samtaler med Per Høgh, der er kulturchef ved Ringkøbing-Skjern Kommune for at finde frem til den endelige form på kulturprojektet. Lige nu er det stadig en proces.

Fandt hinanden i New York

Fryd Frydendahl og Lars Greve fandt det første samspil på Ringkjøbing Gymnasium, hvor de delte en termokande sammen med andre, der tilhørte den mere skæve del af eleverne. Siden skiltes deres veje, men i 2012 fandt de igen hinanden. Denne gang i New York og samtalen har været i gang lige siden. Om Vestjylland.
»Vi kommer fra det samme afsæt. Og vi har begge taget Vestjylland med os ud i verden,« siger Fryd Frydendahl.
»Vi er forskellige mennesker med forskellig energi, men med samme tyngde. Det har været stort i samtaler, venskab og samarbejde,« siger hun.
»Vestjylland er min klangbund. Det er spændende hele tiden at gøre noget nyt, der resonerer i mig,« siger Lars Greve.

Et kæmpe cadeau

Lars har sin musik og sine lyde. Fryd har sine billeder og video. Nu vil de ud til alle dele af området og få folk til at spille sammen. Lyden af et gymnastikgulv. Billedet af et kaffestel i Lem. På fabriksgulvet. På ungdomsuddannelserne.
»Vi bliver bindeleddet mellem alle mennesker. En del af missionen er at bringe folk sammen. Dem, vi møder, bliver instrumentet. Folk ender med at spille sammen i vores projekt,« siger Lars Greve.
Det er et halvantropologisk projekt, de kaster sig ud i. Målet er et levende værk, der skal vandre.
»Den virkelighed, vi ser, vil forhåbentlig være et kæmpe stort cadeau til Vestjylland,« siger Fryd Frydendahl.
I dag er det årets længste dag. Solhverv. Solhverv17 er også navnet på et nyt multimedie-kulturprojekt, Dagbladet i dag præsenterer.
Billederne her er taget af fotografen Fryd Frydendahl og er optaget om bord på skonnerten Maja under folkeskibets sejlads til Bornholm.
Billederne har også et lydspor, skabt af komponisten Lars Greve, og består af klarinetimprovisationer og reallydsoptagelser også optaget under overfarten til Allinge.
Se værket 'Sort Hav' herunder:
For at opnå den tilsigtede oplevelse, anbefales det at se videoen med høretelefoner og i fuld skærm.
0/0
Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Ringkøbing For abonnenter

Pårørende skal hente gravsten før nytår - ellers bliver de sendt til knusning

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce