Annonce
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

Foto: Destination Ringkøbing Fjord
Ringkøbing Fjord Turisme, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Ringkøbing-Skjern Handelsråd og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern har søsat et nyt samarbejde, som skal være med til at udvikle handelsliv og turisme i kommunen. - Vi er rigtig stolte af det nye samarbejde, siger turismedirektør.

RINGKØBING-SKJERN: Turisterne strømmer til Ringkøbing-Skjern Kommune, og sådan bliver det formentligt ved med at være også i fremtiden.

Men man skal ikke hvile på laurbærrene, for der er stadig udviklingsmuligheder i turismeerhvervet for både erhvervsejere, butiksejere og andre med relation til turistbranchen.

Det mener i hvert fald fire parter i et nyt samarbejde om udvikling af handelslivet og turismen i kommunen; Ringkøbing Fjord Turisme, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Ringkøbing-Skjern Handelsråd og Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern (UCRS).

Sammen har de fire søsat kursustilbuddet ”Frem/Op/Succes”, som skal dygtiggøre de enkelte parter på netop de områder indenfor turisme, som de ønsker. Det betyder, at de enkelte deltagere forud for kurset har mulighed for at vælge de emner, de gerne vil undervises i. Valgene bliver tilpasset hos Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern.

- Vi er rigtig stolte af det nye samarbejde. Det viser, at alle her i kommunen trækker på samme hammel, når det gælder om at tiltrække flere turister og også give dem en endnu bedre oplevelse, når de er her, siger direktør i Ringkøbing Fjord Turisme, Søren Lydig Kristensen, i en pressemeddelelse.

Kurset 'Frem/Op/Succes' vil snart blive tilbud til medlemmer af turistforeningen, erhvervsrådet og handelsrådet. Kurset kommer til at foregå over en række dage henover efteråret med start i september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce