Annonce
Erhverv

Nyt museum på tegnebrættet hos BIG

De to hvide længer er de bygninger, der står på grunden i dag. Det orange er den tilbygning, hvor velkomstområdet skal være. Sådan skal velkomstområdet i flygtningemuseet se ud. Visualisering: BIG
Vardemuseerne forsøger at gentage succesen med endnu et museum tegnet af arkitekterne hos BIG. Museet Flugt skal formidle flygtninge historisk og i samtiden.

Oksbøl var hjem for landets største lejr for tyske flygtninge efter anden verdenskrig, og det gamle lazaret, hvor syge er blevet behandlet, står endnu. Efter krigen har bygningen været brugt som vandrerhjem og indgået som en del af Oksbøllejren, men nu er planerne om et kommende flygtningemuseum tæt på virkelighed.

Flygtningelejren i Oksbøl eksisterede fra 1945 til 1949 og var hjem for tyskere på flugt fra sovjetiske tropper. Med 36.000 flygtninge i 1945 var lejren den største herhjemme, og lazarettet er sammen med en nærliggende kirkegård et af de sidste vidner fra den store flygtningelejr.

Det er her, planerne om et nyt museum har sit udgangspunkt. Et byggeri er allerede tegnet af arkitekthuset BIG, som også slog stregerne til museet Tirpitz.

- Lazarettet består af to bygninger, som bygges sammen. Det udgør selve museet, mens vi ude i lejren, i barakkerne og på den tyske flygtningekirkegård kan fortælle historien om flygtningene. I museumsbygningen vil vi fortælle om flygtninge generelt. Mennesket har altid flygtet, så det kan være fra tusinder af år siden op til i dag, men formidlingen vil tage sit udgangspunkt i det historiske sted, fordi vi er i en tidligere flygtningelejr, siger Helle Ølgaard, der er leder af Tirpitz, der ligesom det kommende flygtningemuseum hører under Vardemuseerne.

Annonce

Flugt

Museet Flugt skal formidle menneskers flugt historisk og i nutiden.

Placeres i det gamle lazaret, der hørte til flygtningelejren ved Oksbøl, som var landets største efter anden verdenskrig.

Efter planen bliver museet 2000 kvadratmeter.

Tegnet af BIG, som også tegnede Tirpitz.

Det midlertidige sygehus består af to bygninger i rød mursten. De forbindes af et cirkulært indgangsparti.

Stålkonstruktion bliver bindeled

I tegningerne, der ligger nu, bevares de to bygningers ydre. De forbindes af en stålkonstruktion, der er lukket udadtil, men som har glasfacader mod museets indre. Det skal give en fornemmelse af, at bygningen er lukket mod omverdenen, som flygtningelejren har været det. I lazarettets indre vil man bevare det, der giver mening i forhold til formidlingen af historien.

- Vi oplever meget stor interesse for museet. Også fra den tyske stat, som gerne ser, at vi kan fortælle denne del af historien. Der er dagligt besøg på flygtningekirkegården, hvor folk kommer for at lægge en blomst. Vi bliver også spurgt af efterkommere, om vi ved noget om deres familie, fordi det ikke altid er tilfældet, at eksempelvis en mor har fortalt sine børn, hvordan det var i lejren, siger Helle Ølgaard.

Etableringen af museet Flugt forventes at løbe op i omkring 100 millioner kroner, og der arbejdes stadig på at få tilsagn fra de store fonde. Forløber dette puslespil om finansiering planmæssigt, forventer Vardemuseerne at kunne stikke spaden i jorden til næste år.

Stålkonstruktionen skal fungere som velkomstområde. Illustration: BIG
Den cirkulære konstruktion er lukket ud mod omverden, men åben inadtil med glasfacer. Illustration: BIG
Byggeriet forventes samlet at løbe op i 100 millioner kroner. Illustration: BIG
Stålkonstruktionen skal fungere som velkomstområde. Illustration: BIG
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce