Annonce
Leder

Nytårsforsæt i de bøjede nakkers land: Op med ho'det, ven

Lad os se på hinanden og lægge mærke til, hvor vi er i den virkelige verden. Det kan nytåret kun blive bedre af.

Godmorgen og godt nytår, kære læser. Hvordan står det til? Har den friske brise blæst spindelvævet væk fra de hjerneceller, der overlevede rejsen ind i et nyt årti? Har du fået støvsuget serpentinerne op og fjernet de triste rester af chips, sjatter og bordbomber? Er fortovet renset for raketbatterier og cigarskodder?

Så er du måske ved at være klar til at gå i gang med alle de nytårsforsætter, som rådhusklokker og midnatschampagne var vidne til. Ikke? Nej, undskyld; det er egentlig ikke pænt af mig, det her. Slet ikke fair at sidde her ved tastaturet, mange timer før dronningen griber sine briller for at tage fat på årets store tale, og skrive ord, der er beregnet på at drille dig på sådan en træt nytårsmorgen.

Bladets ansvarshavende chefredaktør Peter Orry konstaterede i går på denne plads, at det i et større perspektiv betyder mindre, om personlige nytårsambitioner bliver gennemført. Han pegede i stedet på de væsentlige problemer, vores politikere bør sætte sig for at rydde ud i. Det er ganske rigtigt, at de færreste bortset fra forsættets ophavsmand vil rynke bryn over, om et dødt træ i haven får lov at stå et år mere, eller om man nu også får løbet fem gange om ugen. Men der kan måske alligevel være personlige nytårsforsætter, som kan gøre noget godt for vores samfund.

Vent! Før du kaster avisen hen i et hjørne og stønner, at du simpelthen ikke orker mere klimasnak, så læs lige lidt videre. Det handler nemlig ikke om klimaet. Eller rettere: Det handler om klimaet mellem os mennesker og om at løfte hovedet lidt mere her i de bøjede nakkers land. Et land, hvor der ikke længere er ret meget øjenkontakt i tog og busser, ja dårligt nok hen over spisebordet - og hvor der til tider heller ikke er øjenkontakt mellem bilist og trafik.

Når vi med bøjede nakker går og tror, vi er kontakt med verden via vores smarte telefoner, mister vi nemlig kontakten med det vigtigste. Og når det går værst for sig i trafikken, risikerer vi at miste selve livet.

Som den afdøde rapper Natasja sang: Op med ho'det, ven, det jo ik' så slemt, træd frem i lyset, hagen op, kom igen. Lad os se på hinanden og lægge mærke til, hvor vi er i den virkelige verden. Det kan nytåret kun blive bedre af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Klar til afgang: Et hyldest-pift med togfløjten

Et højt og triumferende hyldestpift med togfløjten. Det er, hvad Skjern Bank og firmaet Hansen & Larsen har fortjent for deres beslutning om i fællesskab at skænke den gamle remise i Skjern til de lokale folk, der går med spændende planer for et ungdomshus i bygningen. Egentlig bør Hansen & Larsen have to pift, for det var dem, der tilbage i 2016 sikrede remisen mod truende nedrivning ved at købe den af Banedanmark. »Banen er en stor del af historien om Skjerns udvikling, så vi har købt den med øje for, at den skal bevares. Remisen skal gerne indeholde noget, der kan gavne befolkningen,« lød det dengang fra Brian Meldgaard, der er medindehaver af Hansen & Larsen. Meget tyder nu på, at det er lige sådan, det kommer til at gå. Efter en flerårig periode, hvor der var stille om den gamle remise, begyndte der sidste år at ske noget. Gentænk Skjern kom på banen, bogstavelig talt, og køreplanen hang godt sammen: En velbesøgt koncertaften blev efterfulgt af en succesrig fondsansøgning, og dermed var projektet sat godt og grundigt på skinner. Med den netop offentliggjorte donation af bygningen er der masser af lys for enden af tunnellen. De 850.000 kroner fra Realdania - i parentes bemærket 100.000 kroner mere, end de frivillige havde søgt om - skal bruges til at sætte facaden i stand. Næste mål er indvendig restaurering af den mere end 100-årige bygning, og her vil det uden tvivl hjælpe gevaldigt på fondenes lyst til at øse penge ud, når det er en forening med egen bygning, som søger midler. Med andre ord har lokale kræfter med en solid fælles indsats sikret håbet om, at Spillestedet Remisen kan slå dørene op indenfor en ikke alt for fjern fremtid. Der er lang vej og meget arbejde endnu, før Remisen kan fløjte klar til afgang - men mon ikke den hidtidige og meget fornemme opbakning vil give endnu flere skjernboer blod på tanden til at give en hånd eller en skilling med for at få projektet til at lykkes? Det må man håbe! Herfra letter vi i hvert fald på lokofører-kasketten i respekt for en flot indsats.

Kultur

Historisk bolighandel: Over 100 år gammel remise doneres til unge frivillige – nu er vejen banet for et folkehus

Videbæk For abonnenter

Skoler og børnehaver i øst: Vi får ikke nok midler til inklusion

Annonce