Annonce
Udland

Nyfødt pige blev levende begravet i Indien

Mansi Thapliyal/Reuters
Indien har set store fald i antallet af fødte piger. Illegale aborter af pigefostre fortsætter i stort omfang.

En nyfødt pige er blevet fundet levende begravet i det nordlige Indien, oplyser de indiske myndigheder mandag. Fundet af spædbarnet retter endnu en gang søgelyset mod en kultur, hvor antallet af piger falder, fordi de fleste ønsker drengebørn.

Politichef Abhinandan Singh siger til journalister, at en landsbyboer havde fundet den lille pige, da han på en kirkegård begravede sin datter, som var død få minutter efter fødslen.

Den fundne pige var begravet i en stor krukke 90 centimeter nede. Hun blev hurtigt bragt til et hospital, hvor hun er ved at komme sig.

Politiet i byen Bareilly i delstaten Uttar Pradesh har indledt en efterforskning af sagen.

Indien har set store fald i antallet af fødte piger. En måling i juli viste, at illegale aborter af pigefostre fortsætter i stort omfang til trods for regeringens forsøg på at ændre udviklingen.

Målingen viste, at der blev født 896 piger for hver 1000 drenge i årene 2015-2017. Det var et fald fra 898 i 2014-2016 og fra 900 i 2013-2015. I 2011 var antallet 943.

Den indiske lovgivning forbyder læger og andre ansatte i sundhedssektoren at afsløre ufødte børns køn eller at udføre undersøgelser, der kan vise det.

I mange landområder anses døtre for at være en økonomisk byrde, da familier skal betale medgift, når en datter bliver gift.

Der har i mange år også været fokus på selektiv abort til fordel for drengebørn i Kina.

Undersøgelser har tidligere vist, at den manglende balance mellem mænd og kvinder vil vare i årtier.

I de fleste lande i verden er der flere mænd end kvinder. Der fødes mellem 103 og 107 drenge for hver 100 pigebørn.

I Kina har demografer ifølge The South China Morning Post anslået, at der er blevet født mellem 20 og 34 millioner flere drenge end piger i de seneste tre årtier.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce