Annonce
Indland

Nye studier: Blodpropper rammer yngre rygere

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Risikoen for at blive ramt af en blodprop som ung er betragteligt større, hvis man er ryger, viser studier.

Tre ud af fire danskere mellem 30 og 50 år, der får en stor akut blodprop i hjertet, er rygere. Blandt kvinder med blodprop i hjertet er de otte ud af ti rygere i aldersgruppen 30-50 år.

Det viser nye studier, som en dansk forskergruppe ledet af lektor Michael Mæng står bag. Det skriver Politiken.

- Vores undersøgelse viser, at man stort set ikke får blodpropper i hjertet, når man er under 50 år, hvis ikke man ryger, siger Michael Mæng, overlæge ved hjertesygdomme på Aarhus Universitet, til Politiken.

Omkring 1000 danskere mellem 30 og 50 år får hvert år akut blodprop i hjertet, mens tallet er cirka 9000 i aldersgruppen 50-80 år.

Overlægen anslår, at antallet af blodpropper kunne reduceres fra 1000 til omkring 250 hvert år, hvis ingen røg.

Det er giftstoffer i tobak, der går i blodbanen og langsomt forkalker årene, så de bliver mindre, og dermed kan blodpropper opstå. Samtidig gør tobak blodet mere tyktflydende. Også det øger risikoen.

Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse, er ikke overrasket over resultaterne, der bekræfter undersøgelser fra udlandet.

Hun håber, at studierne kan være et wakeupcall for unge rygere.

- Jeg håber, at det kan motivere rygerne til - i stedet for at udskyde rygestoppet til en gang efter sommerferien - at tage sig sammen og tænke, at livet er for dejligt, og det vil være rigtig ærgerligt at forlade det, når man er 40, siger Charlotta Pisinger til Ritzau.

Forskerne har undersøgt alle 14.083 patienter med akutte store blodpropper fra 2005 til 2015 fra Vestdansk Hjertedatabase og sammenholdt med Danmarks Statistiks data om den samlede befolkning.

Registerstudier kan ikke dokumentere årsagssammenhænge.

Men når forskerne justerer for andre årsager til blodpropperne såsom forhøjet blodtryk, kolesterol, arvelighed og diabetes, kan de se, at tobakken slår igennem.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce