Annonce
Sport

Nye regler: 1970'erne skal gøre Formel 1 spændende igen

Arrangørerne af Formel 1 vil genindføre en kraftfuld aerodynamisk teknik, som racerbilerne brugte i 70'erne.

Formel 1 har onsdag offentliggjort deres udkast til en omfattende pakke af regelændringer, der skal gøre motorsportens kongeklasse langt mere spændende for kørere og tilskuere fra år 2021.

Redningsplanken er 70'erne, oplyser det internationale motorsportsforbund, FIA, på sin hjemmeside.

Det altoverskyggende mål for arrangørerne af verdens hurtigste motorsportsklasse er at få langt flere overhalinger og tæt ræs, når de røde lamper går ud over startlinjen.

Men som det er i dag, mister bilerne omkring 50 procent af deres aerodynamiske greb, hvis bilen er inden for to billængder af den forankørende.

Det gør det selvsagt svært at komme tæt på bilen foran, og dermed bliver det også svært at overhale.

Men med de nye regler vil bilerne komme ned på et tab af det såkaldte downforce på mellem 5-10 procent, når bilener ligger tæt, fortæller Nicholas Tombazis, der er teknisk chef for klassen af formelbiler hos FIA.

- Så vi har (med det nye design, red.) en massiv reduktion i påvirkningen af downforce, når man ligger bagved en bil, udtaler Nicholas Tombazis pressemeddelelsen.

Nøglen til at miste langt mindre aerodynamisk greb er den såkaldte "ground effect", som holdet Lotus revolutionerede Formel 1 med i slutningen af 70'erne.

"Ground effect" går basalt ud på, at bilens aerodynamiske greb dannes under bilen i form af et undertryk, der suger bilen til vejen.

Som bilerne er konstrueret i dag, skabes det aerodynamiske greb i stedet oven på bilen, der trykker den ned i asfalten. Blandt andet ved hjælp af ekstremt avancerede for- og bagvinger.

Problemet er imidlertid, at det skaber en masse turbulent luft bag bilerne, og derfor kan bagvedkørende biler skabe langt mindre downforce.

Ændringen af aerodynamikken skal også gøre Formel 1 langt mere jævnbyrdigt.

Ud over en ændring af filosofien omkring, hvordan bilerne genererer vejgreb fra aerodynamikken, skal der også være langt strengere regler for, hvad de enkelte konstruktører må, når det kommer til bilens aerodynamik.

- Vi har i øjeblikket tre hold, der kan vinde løb. Det er det. Over de næste par år, vil Formel 1 få en langt bedre udvikling, hvor et virkelig godt hold med moderate midler vil kunne skabe en masse ballade.

- Det er det, vi vil have. Hvis du får Charles Leclerc (kører for Ferrari, red.) eller Max Verstappen (kører for Red Bull, red.) ind i et midterhold, skal det kunne gøre en forskel. Det gør det ikke i øjeblikket, udtaler Pat Symonds, teknisk chef for Formel 1.

Det tekniske reglement er stadig ikke færdigt, da de forskellige konstruktører i Formel 1 fortsat har mulighed for at præge dem.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra FIA, på FIA''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce