Annonce
Indland

Nye lufthavne i Grønland bliver realitet trods politisk strid

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Trods politisk uro har Munck Gruppen og Kalaallit Airports underskrevet kontrakt om internationale lufthavne.

Aftalen om et kæmpe byggeprojekt med to nye internationale lufthavne i Grønland er blevet underskrevet tirsdag eftermiddag.

Det bekræfter administrerende direktør hos Grønlands statsejede lufthavne, Kalaallit Airports, Peter Wistoft, over for Ritzau.

Aftalen er indgået mellem Kalaallit Airports og det danske konsortium Munck Gruppen.

- Kontrakterne ligger inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer, der er præsenteret og planlagt fra den danske stat og det grønlandske selvstyre, så banerne er klar i 2023, siger Peter Wistoft.

I første omgang var det meningen, at underskriftsceremonien skulle foregå på grønlandsk jord, men efter politisk uro blev seancen rykket til København hos parternes juridiske rådgivere, Plesner, hvor pressen ikke havde adgang.

Ifølge Peter Wistoft var urolighederne ikke noget, der påvirkede underskriftsceremonien, andet end det var et "small talk"-emne. Mødet, der varede nogle timer, var "stille og roligt".

- Det har ikke påvirket vores arbejde, fordi vi agerer ud fra den gældende lovgivning, der bemyndiger os til at anlægge banerne og udføre arbejdet, siger Peter Wistoft.

Den politiske uro skyldes blandt andet, at et flertal i det grønlandske Finans-og Skatteudvalg har forlangt, at underskrivelsen af aftalen med Munck Gruppen blev stoppet.

Udvalgene har ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq.AG kritiseret lufthavnene for ikke at være godt nok finansieret, og at projektet vil blive dyrere, end det er anslået.

Dertil har seks ud af ti medlemmer af Inatsisartut (landstinget, red.) samt et medlem af Naalakkersuisut (regeringen, red.) erklæret, at de ikke længere har tillid til formand Kim Kielsen og kræver, at han træder tilbage som formand for Naalakkersuisut.

Tirsdag eftermiddag grønlandsk tid har Kim Kielsen selv oplyst, at han fortsætter som partiformand og regeringschef trods kritikken. Men også at han ikke genopstiller ved næste landsmøde.

Anlæggelsen af de to nye lufthavne, der skal kunne modtage oversøiske fly, ventes at løbe op i mindst 3,5 milliarder kroner.

Heraf har den danske stat betalt 700 millioner kroner og lånt yderligere 900 millioner til projektet på favorable vilkår.

De to nye lufthavne, der skal booste Grønlands turisme med direkte fly til blandt andet nordamerikanske destinationer, skal stå klar ved udgangen af 2023.

Lufthavnene skal ligge i henholdsvis Nuuk og Ilulissat.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce