Annonce
Indland

Nye kvælstofkrav får hård kritik af landbruget

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Målene i Landbrugspakken er ikke nået, så det er nødvendigt at landbruget nu strammer op, mener regeringen.

Det er politik af værste skuffe, når regeringen uden varsel vil stramme op på kravene til landbrugets forbrug af kvælstof.

Det slår formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild fast, da han onsdag åbner det årlige delegeretmøde i Herning for landmænd fra hele landet.

- Vi er komplet uforstående overfor et pludseligt krav om at reducere med 1150 tons kvælstof i 2020 - vel at mærke oven i de 1150 tons, vi allerede skal reducere. Uden faglig begrundelse. Alt er baseret på mavefornemmelser, siger Merrild.

Den socialdemokratiske regering lægger i sit finanslovsudspil op til at fremrykke et mål for kvælstofreduktionen i landbruget fra 2021 til 2020.

Ifølge de nuværende regler fra Landbrugspakken og vandplaner skal der i 2021 spares 3500 ton kvælstof. Men i finanslovsudspillet er der afsat midler til at nå de 3500 ton via målrettet regulering allerede i 2020.

- Det er politik, når det er værst. Alle venter jo på den store kvælstofevaluering, der er lige på trapperne. Så hvorfor nu? Hvorfor 1150 ton? Vi får ingen gode svar, siger Martin Merrild.

Han peger på, at landmændene 1. august skulle aflevere markplaner for næste år. Nu kan stramningerne få den konsekvens, at landmændene skal lave flere efterafgrøder i 2020 for at opsamle mere kvælstof.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) deltager også i delegeretmødet. Han peger på, at der har været for lidt søgning i landbruget til kollektive virkemidler som at lave vådområder og minivådområder.

- Vi er et godt stykke fra at nå de mål, der var forudsætningen i Landbrugspakken, siger Mogens Jensen.

- Jeg har ikke behov for at pege fingre. Men vi er 800 tons kvælstof bagefter. Derfor peger vi på et øget krav om 1150 tons kvælstof, så er vi i hvert fald sikre på at nå de 800 tons, siger ministeren.

Han lover, at regeringen vil søge bred opbakning i folketinget og forventer at komme med en udmelding i starten af december, så landmænd hurtigst muligt kan planlægge efter det.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Innovest 2: Lad der ikke gå sognepolitik i sagen

Læserbrev: På tirsdag skal Byrådet behandle sagen omkring Innovest2. Jeg har en stor bekymring i forhold til at flytte jobcenteret ud af midtbyen og derved miste cirka 24.000 besøgende, samt ikke mindst cirka 150 arbejdspladser i Skjern centrum - stik imod alle ekspertanbefalinger omkring en aktiv handelsby. I Økonomiudvalget har vi drøftet sagen ad flere omgange, og har indsnævret sagen til tre mulige scenarier, hvor vi i alle scenarier beholder Borgerservice i Skjern midtby, så langt så godt! De tre scenarier er som følger: Scenarie A: Beskæftigelse flyttes til Innovest2 og Borgerservice til biblioteket. Scenarie B: Beskæftigelse flyttes til Innovest2 og Borgerservice til biblioteket samtidig med at Land By og Kultur flyttes fra Ringkøbing til Innovest2. Scenarie C: Alt bliver, hvor det er, og der igangsættes renovation af Finderupsvej 7 og 9. Jeg mener faktisk, det optimale scenarie er, kun at flytte LBK fra den dyrt lejede Vestas bygning på havnen i Ringkøbing til Innovest2. Da vi i sin tid flyttede LBK fra Tarm til Ringkøbing var vi enige om, at det var en midlertidig flytning, og nu har vi så muligheden for at flytte LBK tilbage til området, samtidig med at det kan være med til at styrke igangsætningen til et Innovest2. Vil det så ikke have betydning for handelslivet i Ringkøbing? Jo, men ikke i samme omfang, som hvis man flytter Borgerservice og Jobcenteret fra Skjern midtby. Sammenlagt har Borgerservice og Jobcenteret 40.000 besøgende om året. LBK er ikke på samme måde et servicecenter, der modtager mange borgerbesøg. Desuden er beliggenheden på havnen i Ringkøbing helt unik, og vel måske den absolut bedste beliggenhed i kommunen. En sådan beliggenhed skal vi ikke fylde op med kommunale arbejdspladser, her kunne i stedet ligge attraktive lejligheder. På trods af mange gode argumenter samt store synenergier ved at placere LBK ved siden af RKSK forsyning i Inovest, og en yderst attraktiv business case, der viser en tilbagebetalingstid på kun 15-16 år, fornemmer jeg, at der er gået ”sognepolitik” i sagen, og en del byrådspolitikere ikke vil være med til at flytte arbejdspladser fra Ringkøbing til Skjern. Skal vi alene flytte Jobcenteret, for at hjælpe Innovest2 på vej, som forslået i scenarie 1, er det for mig vigtigt, at der kommer noget andet end bare lejligheder på Finderupsvej. Der bør i givet fald stilles konkrete krav og laves restriktioner, således der er en garanti for, der kommet aktivitet, som skaber liv i midtbyen, som også handelsforeningen og Gentænk Skjern anbefaler, for at de kan bakke op. Desværre har jeg lyttet mig til, at der ikke kan gives garantier eller laves restriktioner for Finderupsvej, og det er heller ikke en del af de forskellige scenarier, vi skal stemme om tirsdag. I stedet er der lagt op til at lade det være op til en kommende køber, hvad der skal være på grunden, dermed må man formode, at der alene bliver boliger. De ellers gode tanker og ideer fra Borgermødet i Kulturcenteret er derfor intet værd, og hvorfor så afholde et borgermøde, hvis man ikke lytter til borgerne? Såfremt der ikke bliver stillet garantier for aktivitet på Finderupsvej ved en udflytning af Jobcenteret, vil det være min indstilling at stemme for scenarie 3, nemlig at vi intet flytter men i stedet igangsætter renovering af Finderupsvej 7-9. Dette vil i øvrigt også være til glæde for de mange borgere, som har udtrykt bekymring omkring en udflytning til Innovest, da der i dag allerede er store trafikale udfordringer i området omkring Innovest og Skolebyen og meget lidt offentlig transport.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce