Annonce
Danmark

Erhvervsklynger ville helst til København: Nu lander de fleste i provinsen

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) var i sommer ude med en heftig kritik af, at størstedelen af ansøgerne til erhvervsklyngerne ville have hovedsæde i hovedstadsområdet. Det billede har ændret sig, hvor de fleste af de 14 klynger nu har hovedsæde i provinsen. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
8 ud af 14 nye nationale erhvervsklynger får hovedsæde uden for hovedstadsområdet. Det vækker glæde hos minister, der var parat til at tvinge de nye klynger ud af København. Klyngerne skal skabe mere samarbejde mellem forskere og virksomheder og sikre mere vækst og innovation.
Annonce

Erhverv: Når dørene fra årsskiftet slår op til Danmarks 14 nye nationale erhvervsklynger, får de fleste af dem hovedsæde i provinsen. Det fortæller uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Avisen Danmark.

Klyngerne skal helt konkret fungere som bindeled mellem virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for udvalgte erhvervs- og teknologiområder som eksempelvis miljø, energi og velfærdsteknologi. Det skal sikre mere vækst og innovation i særligt små- og mellemstore virksomheder.

Men særligt placeringen af de nye erhvervsklynger har været under heftig debat.


Jeg synes, der er noget logik i at man vil have noget tilstedeværelse i hovedstaden.

Ane Halsboe-Jørgensen (S), uddannelses- og forskningsminister.


Det skyldes, at det i sommer kom frem, at langt størstedelen af ansøgerne havde et ønske om at have hovedsæde i hovedstadsområdet. Det mødte kritik hos blandt andet regeringen, hvor Ane Halsboe-Jørgensen truede med at lade ansøgningsrunden gå om, da indstillingerne i første omgang ville sende langt størstedelen af hovedsæderne til hovedstaden.

Det opråb gav pote, mener ministeren, selvom det i sidste ende er klyngerne selv, der i deres ansøgninger har bestemt, hvor de vil placeres.

- Det er en væsentlig bedre balance end det første billede, der blev tegnet for mig. Derfor er jeg også glad for, at selvom klyngerne selv bestemmer og definerer, hvor placeringen skal være, så er der alligevel lyttet til de politiske signaler, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Annonce

Masser af kontorer i København

Hun kalder det for ”et skævt billede” af det samlede danske erhvervsliv, da størstedelen af ansøgningerne om erhvervsklynger i juni var placeret i hovedstadsområdet. Derfor er hun meget tilfreds med, at der udover en placering af flere hovedkvarterer i provinsen også oprettes flere enheder i den enkelte klynge.

I alt vil de 14 klynger være til stede 60 steder i landet i form af eksempelvis afdelinger eller lånekontorpladser. Eksempelvis vil klyngen for energiteknologi have hovedkontor i Aalborg, men vil eksempelvis også have aktiviteter i Aarhus, Esbjerg og Sønderborg.

Men selvom en erhvervsklynge får hovedsæde i provinsen, betyder det ikke, at det er her den meste aktivitet foregår. Der er således eksempler på klynger med hovedsæde i provinsen, som har direktøren siddende i København, eller har sit største kontor i hovedstaden. Samtidig planlægger samtlige 14 klynger at have aktivitet i form af eksempelvis et kontor i hovedstadsområdet.

- I virkeligheden signalerer det meget godt, hvordan øvelsen er blevet meget mere landsdækkende med tilstedeværelse mange flere steder i landet. Hovedsæderne er vigtige, men det er de andre enheder også, hvor der er mennesker tilstede og aktiviteter, siger Ane Halsboe-Jørgensen, der ikke mener, at det er problematisk at alle klynger har et kontor i København.

- Jeg synes, der er noget logik i at man vil have noget tilstedeværelse i hovedstaden. Det vigtigste for mig er, at det har den rigtige balance. Klyngerne er til stede omkring 60 steder i landet og 14 i hovedstaden. Det siger lidt om balancen. Og der er ikke noget galt med at være i hovedstaden, men den samlede balance har været vigtig for mig, siger hun.

Annonce

Rammer ikke alle regioner

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, kalder det også naturligt, at klyngerne gerne vil have en tilstedeværelse i hovedstaden. Og han er glad for den endelige geografiske fordeling.

- Det lyder positivt i forhold til, hvad vi har set tidligere. Nu ved vi endnu ikke, hvor mange aktiviteter og personer, der bliver placeret de enkelte steder, men umiddelbart lyder det positivt med en større tilstedeværelse i hele landet, siger han.

Hvad er en erhvervsklynge?

En klynge er defineret som en gruppe af virksomheder, der har slået sig sammen med forsknings- og uddannelsesinstitutioner og andre aktører for at skabe bedre samarbejdsrelationer og videndele inden for en branche, et fag- eller teknologiområde.

Han ærgrer sig dog over, at der ikke er placeret et hovedsæde i Region Sjælland. Ane Halsboe-Jørgensen fortæller, at hun også er opmærksom på, at Sjælland som den eneste region ikke er hovedkvarter for en af de 14 klynger.

- Jeg har også noteret mig, at vi har et hul her, siger hun og fortæller, at hun har bedt om, at der kommer et vedvarende fokus på, at sjællandske virksomheder får ekstra opmærksomhed og adgang til klyngerne.

Annonce

Erhvervslivet roser plan

De 14 nye nationale erhvervsklynger skal erstatte omkring 40 regionale erhvervsklynger i et forsøg på at forenkle erhvervsfremmesystemet, og Dansk Erhverv og Dansk Industri uddeler ros for, at det er lykkedes at slå de mange regionale erhvervsklynger sammen.

- Det har været super ambitiøst at gå fra 40 til 14, men det ser ud til at være lykkedes over en bred kam, siger Lars Frelle, medlemsdirektør i Dansk Industri, der bakkes op af Niels Milling, underdirektør i Dansk Erhverv.

- Hele processen med at samle klynger fra hele landet til nationale klynger er lykkedes, og de er i forbrødring og enighed fundet ud af, hvor de placeres geografisk. Det er en fornuftig og god løsning, der er fundet frem til her, siger han.

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsfremmebestyrelsen sender hver 80 millioner kroner årligt til de godkendte klynger, hvilket samlet er 640 millioner kroner over en fireårig periode.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som har udpeget 12 af de områder, som klyngerne skal arbejde inden for, vil i næste uge tage stilling til hvordan bestyrelsens bevilling på 80 millioner kroner årligt fordeles mellem klyngerne

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke noget overblik over, hvor mange arbejdspladser der følger med de nye erhvervsklynger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Minkavlere sværtet uden grund: Statens Seruminstitut sendte ikke spørgeskema til avlernes e-bokse

Ringkøbing

Lærervikar smittet med corona: Ringkøbing Skole sender flere end 100 hjem

Hvide Sande

Smitte på minkfarm nær Søndervig: Stribe af farme fra Vonå til slusen i Hvide Sande falder inden for døds-zonen

Annonce