Ringkøbing

Nye ejere af hostahave: Det har altid været en drøm

Nye ejere af Enemærkets Hostahave, Helle Sandager og Henning Christensen. Foto: Jørgen Kirk
Da Helle Sandager og Henning Christensen først hørte, at Enemærkets Hostahave var til salg, købte de besøgshaven på stedet. Lige nu går de fornøjeligt rundt og gør klar til åbningen tirsdag den 14. maj.

Ringkøbing: Se lige på billedet. Helle Sandager og Henning Christensen er et stort smil. For halvanden måned siden overtog de Enemærkets Hostahave fra Ester og Vilhelm Knudsen, og for dem begge er det en meget stor drøm, der er gået i opfyldelse.

- Det har altid været en drøm for os at flytte på landet og få en meget stor have. Men det har bare ikke lige passet ind før nu, siger Helle Sandager.

- Vi vidste faktisk ikke, at Hostahaven var til salg, da vi begynde at kigge efter ejendomme på landet, men da vi søgte på nettet, dukkede ejendommen op som den første, og så fik vi travlt. Vi ringede med det samme og aftalte et besøg. Det var vi bare nødt til, og inden der var gået 14 dage, havde vi købte ejendommen, siger Henning Christensen.

- Vi er helt med på, at dette sted bliver en livsstil, hvor du er rigtig, rigtig mange timer i haven. Derfor var vi også 100 procent enige om, at begge parter havde vetoret. Det skulle ikke kun være den enes drøm, siger Helle Sandager.

Men den del var absolut intet problem, og med til historien hører, at Enemærkets Hostahave er et ualmindeligt velholdt sted både ude og inde.

- Selvfølgelig skulle der males lidt i huset, og der er også lidt vedligehold, før vi er klar til åbningen tirsdag, men det er næsten ingen ting, siger Henning Christensen.

Han er efterskolelærer på Fjordvang Efterskole i Velling, blandt andet i håndværk, så lidt vedligehold er intet problem for ham. Han skal dog havde taget lastbilkørekort nu, så han fremover kan køre til Holland og købe ind til det plantesalg, der også er i Hostahaven.

Helle Sandager er tandplejer 30 timer om ugen i Skjern Tandlægehus.

- Indtil videre beholder vi begge vores arbejde, så må vi se, hvordan det ser ud fremover, siger Helle Sandager.

Enemærkets Hostahave har ca. 4000 besøgende om året i sæsonen, der går fra 14. maj til 15. september.

- Vi har valgt ikke at lave nogle ændringer i forbindelse med overtagelsen. Så i år er alt, som det plejer, men det kan da godt være, at der kommer nogle små ændringer hen ad vejen, siger Helle Sandager.

- Vi havde en stor grund på Gotlandsgade, hvor vi havde en masse georginer. Jeg elsker georginer, så dem vil der komme et stort bed med. Men det er der også så rigeligt plads til, siger Henning Christensen med et stort smil, mens han kigger ud over den 15.000 kvadratmeter store besøgshave.

Parret, der begge er 49 år gamle, har tilsammen fire børn. De to yngste Minea og Phillip er flyttet med til Hostahaven. De nyder også den store have.

- Det hele gik så hurtigt, at vi ikke har fået solgt vores hus på Gotlandsgade endnu, men vi regner ikke med, at det bliver et problem. Det er jo også et godt kvarter. Der er bare ikke så stor en have som her, siger Henning Christensen.

Ester og Vilhelm Knudsen er i øvrigt flyttet ind på Mølhøj i Ringkøbing. Men de hjælper glædeligt de nye ejere godt i gang, for det er ikke helt nemt at slippe livsværket.

- Ester er slet ikke færdig med at komme her og lære fra sig, og Vilhelm kørte blandt andet til Holland efter planter til os. Det er vi meget taknemmelige for, siger Helle Sandager.

Hun er glad for, at de kunne overtage hostahaven fra april, så de får hele årets gang med.

- Der sker noget hver dag i haven, og en af de fantastiske ting ud over alle planterne er jo, at her altid er læ på grund af de store egetræer. Enemærkets Hostahave er et unikt sted, som vi er meget stolt over at føre videre, og som vi glæder os til at vise frem til de mange gæster, siger Helle Sandager.

Enemærkets Hostahave

Det var skoleinspektør J.I. Bøgner, der oprindeligt fik opført Enemærket som en kopi af sit hus i Ringkøbing. Han sørgede også for at få tinglyst, at der ikke må være jagt på Enemærket, hvor der er en masse fredskov.

Ester og Vilhelm Knudsen købte Enemærket på Schubertsvej 2 nær Ringkøbing for 15 år siden. Den gang var der kun skov på den store grund. Med flid og flair for havearbejde skabte de et hosta-paradis, der årligt besøges af 4000-5000 gæster, der køber 10.000 hostaer med hjem til deres egne haver.

1. april i år overtog Helle Sandager og Henning Christensen Enemærkets Hostahave. De nye ejere vil videreføre haven som en besøgs- og oplevelseshave, hvor der er plads til små og store selskaber, der kan sidde under tag og nyde en medbragt madkurv.

Haven er på 15.000 kvadratmeter med mere end 1500 forskellige hostaer, mange rododendron, hortensier, buske, stedsegrønne planter og specielle træer.

Det koster 50 kroner at komme ind i haven. Åbningstiden er fra 14. maj til 15. september, tirsdag, torsdag, lørdag og søndag fra klokken 10.00 til 17.00

0/0
Annonce
112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

112

Knivstikkeri i Ådum: Fuld mand stak sin kammerat

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

112

Udrykning i nat til genbrugsplads: Småt brændbart futtede af

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing

Slut med sygedagpenge: Jobcentret siger stadig nej til kræftramte Hilde

Erhverv

Udsigt til at blive servicehavn: Horns Rev 3 bliver indviet i Hvide Sande

Annonce